Åbn hovedmenuen

Haplorhini

(Omdirigeret fra Abe-underordenen)

Haplorhini, også kaldet Haplorrhini, er den ene af to underordner inden for primaterne. Underordnen opdeles i de to grupper spøgelsesaber og aber (Simiiformes).

Haplorhini
Dødningehovedabe (Saimiri sciureus)
Dødningehovedabe (Saimiri sciureus)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Primates (Primater)
Underorden Haplorhini
Infraordener
Hjælp til læsning af taksobokse

EtymologiRediger

Det taksonomiske navn Haplorhini kommer af det oldgræske haploûs (ἁπλούς, "enkel, simpel") og rhinos (ῥινός, "næse"). Det sigter til manglen på rhinarium, et vådt og nøgent område omkring næseborene, hvilket findes hos mange pattedyr, inklusiv hos den anden underorden af primater Strepsirrhini (halvaber).[1]

FællestrækRediger

Arterne i underordnen Haplorhini har en række fællestræk, der adskiller dem fra halvaberne (Strepsirrhini), fra hvilke de udspaltede sig for cirka 63 millioner år siden. Arterne i Haplorhini har alle mistet evnen til at producere C-vitamin, mens halvaberne som de fleste andre pattedyr har bibeholdt evnen til selv at danne C-vitamin.[2] Overlæben hos arterne i Haplorhini har erstattet halvabernes rhinarium og er ikke direkte forbundet med næsen eller gummen, hvilket gør en stor mængde forskellige ansigtsudtryk mulige. Størrelsen af hjernen er større i forhold til kroppen end hos halvaberne, og den vigtigste sans er synssansen. De fleste arter er dagaktive, undtagelsen er spøgelsesaber og nataber.

KlassifikationRediger

En oversigt over familierne for de nulevende arter og deres placering i ordenen primater:[3][4]

NoterRediger

  1. ^ Ankel-Simons 2007, s. 394–395.
  2. ^ Pollock, J. I.; Mullin, R. J. (1987). "Vitamin C biosynthesis in prosimians: Evidence for the anthropoid affinity of Tarsius". American Journal of Physical Anthropology. 73 (1): 65–70. PMID 3113259. doi:10.1002/ajpa.1330730106. 
  3. ^ Groves, C.P. (2005). Wilson, D.E.; Reeder, D.M., eds. Mammal Species of the World: A Taxonomic and Geographic Reference (3rd ed.). Baltimore: Johns Hopkins University Press. pp. 127–184. ISBN 0-801-88221-4.
  4. ^ Rylands AB and Mittermeier RA (2009). "The Diversity of the New World Primates (Platyrrhini)". I Garber PA, Estrada A, Bicca-Marques JC, Heymann EW, Strier KB. South American Primates: Comparative Perspectives in the Study of Behavior, Ecology, and Conservation. Springer. ISBN 978-0-387-78704-6. 

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger