AdBlue (AUS 32) er en væske, som benyttes til nyere dieselmotorer for at mindske udslippet af NOx.[1][2] På trods af sit navn er væsken transparent og har på køretøjer som kræver AdBlue sin egen tank i nærheden af køretøjets dieseltank. AdBlue fungerer ved, at væsken sprøjtes ind i køretøjets udstødningssystem, hvor den passerer katalysatoren og nedbryder NOx til ufarligt vand og kvælstof.

AdBlue i 1,5-liters (til venstre) og 10-liters (til højre) dunke.
Til venstre en AdBlue-tankpistol, og til højre en dieseltankpistol.

AdBlue består af 32,5% urea, urinstof, i vand, og er giftfri og sikker at håndtere for sundhed.

Urea kan skade vandmiljøet, da nedbrydningen af stoffet er iltkrævende. På samme måde kan det være problematisk at tillede urea til renseanlæg, da de biologiske processer i renseanlægget kan tage skade. Vandområder, som i forvejen er skadede af for store tilledninger af næringsstof vil tage yderligere skade ved tilledning af mere næring.

Referencer redigér

  1. ^ "Hvad er AdBlue? | Yara". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 23. april 2015.
  2. ^ ISA 22241 Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine  (Webside ikke længere tilgængelig)
 Spire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.