Adam Frederik Moltke

dansk amtmand

Adam Frederik Moltke (1. februar 1821 i Svendborg21. november 1886 i Hjørring) var en dansk amtmand.

Adam Frederik Moltke

Personlig information
Født 1. februar 1821 Rediger på Wikidata
Svendborg, Danmark Rediger på Wikidata
Død 21. november 1886 (65 år) Rediger på Wikidata
Hjørring, Danmark Rediger på Wikidata
Far Christian Julius Frederik August Moltke Rediger på Wikidata
Børn Carl Moltke,
Vilhelm Gebhard Moltke Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karriere redigér

Han var søn af byskriver i Svendborg og herredsskriver i Sunds og Gudme Herreder Christian Julius Frederik August Moltke (18. december 1787 – 9. november 1845) og Catharine Margrethe Dorothea f. Colding (d. 13. august 1873), blev 1839 student fra Sorø Akademi, 1846 juridisk kandidat, samme år volontær i Rentekammeret, overgik 1848 derfra til Finansministeriet, tog 1853 slesvigsk juridisk eksamen, ansattes samme år som kancellist i Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig, blev 1855 fuldmægtig sammesteds, udnævntes 1856 til 1. ekspeditionssekretær i Ministeriet for Monarkiets fælles indre Anliggender, men stilledes 1858, da dette ministerium ophævedes, til rådighed for Finansministeriet. 1859 beskikkedes han, der i flere år ved siden af sin egentlige embedsgerning havde fungeret som fuldmægtigKøbenhavns Amts kontor, til herredsfoged i Vis og Ugle Herreder i Flensborg Amt, hvorfra han 1864 fjernedes af den preussisk-østrigske civiløvrighed. Det følgende år konstitueredes han, og 1866 fik han fast ansættelse som byfoged og byskriver i Sæby samt herredsfoged og skriver i Dronninglund Herred. 1868 blev han tillige borgmester i Sæby, og fra 1880 til sin død, 21. november 1886, var han amtmand over Hjørring Amt. 1856 blev han kammerjunker og 1882 kammerherre. 18. august 1871 blev han Ridder af Dannebrog.

På grund af sin tiltalende personlighed, sin noble karakter, sin humane og besindige optræden var han almindelig afholdt af befolkningen i de egne af landet, hvor han virkede som embedsmand.

Ægteskab redigér

Han blev 31. maj 1861 i Uetersen gift med Louise Augusta Gertrude Rosen (31. juli 1837 i Segeberg – 26. maj 1916 på Frederiksberg), en datter af kammerherre, amtmand Carl Vilhelm Ludvig Rosen i Segeberg Amt.

Kilder redigér

Efterfulgte:
Vilhelm Wedell-Wedellsborg
Amtmand over Hjørring Amt
24. september 1880 - 21. november 1886
Efterfulgtes af:
Nicolai Reimer Rump


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.