Adrian Lloyd Hughes

walisiskfødt dansk journalist og tv-vært

Adrian Lloyd Hughes (født 2. januar 1962 i Wales[1]) er en dansk journalist. Han er kendt som vært på flere programmer på DR2, DR K og P1 som Smagsdommerne, Kunstquiz, Historiequizzen og Klog på sprog. Han modtog DR's Sprogpris i 2004.

Adrian Lloyd Hughes
Adrian Lloyd Hughes under Historiske Dage 2015.
Personlig information
Født2. januar 1962 (62 år)
Wales
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDanmarks Journalisthøjskole
BeskæftigelseJournalist, tv-vært, radiovært
Aktive år1985-
Nomineringer og priser
UdmærkelserDR's Sprogpris (2004)

Karriere

redigér

Hughes blev uddannet på Journalisthøjskolen i Aarhus.[2] Han påbegyndte sin karriere som journalist i 1985 som praktikantDanmarks Radio og to år på ungdomsprogrammet P4 i P1. Han blev ansat på TV2 Lorry fra kanalens etablering i 1989. I 1996 vendte han tilbage til DR og blev vært på det nystartede DR2, hvor han også var reporter og tilrettelægger. Siden har han primært arbejdet på kulturområdet på programmer som Kulturfredag, Kulturjournalen, Tematirsdag, Spot og Smagsdommerne.[3]

Adrian Lloyd Hughes har samtidigt været vært på P1s Alle tiders Historie og på TV3s Stjernejoker.[3]

Fra 2010 til 2019 var Hughes vært på på programmet KunstquizDR K.[3][4][a] Programmet nåede samenlagt 82 afsnit, og behandlede omkring 1600 kunstværker. Undervejs har pogrammet besøgt næsten alle danske kunstmuseer. Udover Bente Scavenius har Martin Bigum[7][8] og Trine Ross[9] været blandt de mest hyppige gæster, og de øvrige deltagere tæller bl.a. Jesper Bruun Rasmussen, Kasper Nielsen, Mads Damsbo, Gitte Ørskou, Jesper Christiansen, Peter Carlsen, Torben Ribe, Anne-Mette Villumsen, Christine Buhl Andersen, Michael Kvium og Nils Erik Gjerdevik.[4]

 
Historiequizzen live til Historiske Dage i Øksnehallen. Hanne Fabricius, Adrian Hughes og Kåre Johannessen.

I 2015 overtog han værtsrollen på Historiequizzen på DR K fra Ulrik Langen.[b] Samme år lavede man for første gang en live-udgave af Historiequizzen med Kåre Johannessen og Hanne Fabricius til Historiske Dage d. 15. marts.[11][12][c] Live-udgaven af Historiequizzen er gentaget på senere Historiske Dage.

Siden 2017 har han været vært på P1's sprogmagasin Klog på sprog.[13]

Han modtog DR's Sprogpris i 2004 "for sikker, original og engageret sprogbehandling, som fastholder seerne i hans udsendelser."[14]

I 2021 modtog han prisen som Årets Vært ved Prix Radio for sit arbejde på P1.

Privatliv

redigér

Adrian Lloyd Hughes er født i 1962 i Wales, søn af waliseren Hywel Hughes og danske Jette Dreyer. Hughes' morfar er den kendte arkitekt Thorvald Dreyer.[15] Adrian Lloyd Hughes flyttede til Danmark som treårig i 1965.[1] Han har siden 1992 boet sammen med sin partner Verner Kristiansen.[16]

Adrian Lloyd Hughes har i 2021 produceret en biografisk DR podcast-serie med titlen Mors afskedsbrev som endevender hans morfars, arkitekten Thorvald Dreyers tre ægteskaber og livet i Frederiksbergs absolutte overklasse, med kommentarer fra familie og venner på baggrund af et brev som hans mor, Jette Dreyer, efterlod sine fem sønner efter sin død.[17][15] Skikkelser som Arne Stæhr Johansen og Jens Otto Krag hørte til omgangskredsen, og i podcasten bidrager den 105-årige Lise Nørgaard som tidsvidne.[18]

Filmografi

redigér

Fodnoter

redigér
  1. ^ Det var tredje udgave af Kunstquiz, der oprindeligt udviklet til Danmark Radios fjernsyn af Stig Krabbe Barfoed og Per Arnoldi i 1980’erne med sidstnævnte som vært.[4][5] Bente Scavenius var vært på anden generation af Kunstquiz på det nystartede DR 2 i 1990’erne.[6] Hun deltog også som deltager i Hughes’ version, der blev sendt på DR K, sammen med Tore Leifer, Lone Krüger Bodholt og Birgit Nissen Pedersen.
  2. ^ Ved overtagelsen var han og Maria Helleberg var i Aftenshowet, hvor de talte om historiemessen Historiske Dage i København. Derudover deltog de i en kort historiequiz, Kåre Johannessen stillede tre spørgsmål til gæsterne i studiet i stil med Historiequizzen.[10]
  3. ^ De fik spørgsmål om Øksnehallen, hvori messen fandt sted.[11] Han var også på scenen med Maria Helleberg; de talte om Leonora Christina og hendes fangenskab i Blåtårn.[11]

Referencer

redigér
  1. ^ a b IMDB om Adrian Hughes (tilgået 14. oktober 2010)
  2. ^ Adrian Hughes: Ville haste til Kerala, hvis der udbrød atomkrig. Ekstra Bladet. Hentet 25/3-2015
  3. ^ a b c Adrian Lloyd Hughes. DR. Hentet 25/3-2015
  4. ^ a b c DR K's Kunstquiz: Kunstformidling med humor. DR. Hentet 21/1-2018
  5. ^ Kunstquiz 27.12.1984. DR. Hentet 13/10-2021
  6. ^ Bente Scavenius: »Nu optager kunstverdenen mig fuldt og helt«. Dagbladet Information. Hentet 13/10-2021
  7. ^ The new 8 DRK Kunstquiz. martinbigum.dk. Hentet 13/10-2021
  8. ^ Martin Bigum. praksisforomsorg.dk. Hentet 13/10-2021
  9. ^ Kunstquiz sæson 7, nr 1!. trineross.com. Hentet 13/10-2021
  10. ^ Aftenshowet 12. marts 2015. Aftenshowet, DR. Hentet 24/3-2015
  11. ^ a b c Program Søndag Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine. Historiske Dage. Hentet 24/3-2015
  12. ^ Øksnehallen indtages af bødler og middelalder-striptease. Politiken. Hentet 24/3-2015
  13. ^ https://www.dr.dk/presse/allenyheder/adrian-hughes-bliver-klog-paa-sprog-paa-p1
  14. ^ Priser til DR TV i 2004 dr.dk. Hentet 9/2-2013
  15. ^ a b “Adrian Hughes’ mor gemte det værste til sidst og lagde »en stor, fed, dampende hundelort på velkomstmåtten«” (2021-07-02). Jyllands-Posten, Kultur-sektionen, s. 22-23
  16. ^ [1][2] Arkiveret 13. november 2017 hos Wayback Machine[3]
  17. ^ Mors afskedsbrev dr.dk 22. juni 2021
  18. ^ Laura Rode Nygaard: "DR-vært Adrian Lloyd Hughes modtog chokerende afskedsbrev fra sin mor", BT 10. juli 2021

Eksterne henvisninger

redigér