Aksel Jensen (direktør)
dansk civilingeniør og direktør
- Der er flere personer med dette navn, se Aksel Jensen.
Aksel Jensen (født 24. november 1895 i Aalborg, død 9. marts 1979) var en dansk civilingeniør og direktør.
Aksel Jensen | |
---|---|
Født | 24. november 1895 |
Død | 9. marts 1979 (83 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Forretningsperson |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han var søn af gårdejer Poul Jensen (død 1945) og hustru Marie født Sindahl (død 1931), blev exam.polyt. 1914, cand.polyt. 1920 og samme år ansat som ingeniør i Dansk Sojakagefabrik A/S. Han var på orlov 1927-28 som Fellow of The American Scandinavian Foundation for at studere amerikansk slagteri- og olieindustri ved Armour and Company, Chicago, blev overingeniør i Dansk Sojakagefabrik A/S 1947, underdirektør 1949 og var direktør fra 1951 til 1961.
Jensen blev gift 22. maj 1931 med Karen Albrethsen (26. oktober 1904 i København - 1971), datter af afdelingschef Frederik Albrethsen (død 1936) og hustru Mary født Møhl (død 1945).