Aktindsigt

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Aktindsigt er en lovfæstet ret til at søge indsigt i diverse offentlige myndigheders akter; eksempelvis sagsmapper, rapporter, notater, referater, journaler, planer og afgørelser.

Tommelfingerreglen er, at alle kan søge om aktindsigt i den offentlige administrations sagsbehandling, mens personfølsomme papirer som f.eks. lægejournaler og indkomstoplysninger kun er omfattet af aktindsigt for dem, de vedrører. Der gælder særlige regler for aktindsigt i miljøsager.

Retten til aktindsigt er nævnt i Forvaltningsloven og Offentlighedsloven, der begge stammer fra 1980'erne. Aktindsigt anvendes ofte som arbejdsredskab indenfor undersøgende journalistik.

Statsligt ejede selskaber er ikke omfattet af denne ret, så offentligheden har ikke aktindsigt i fx Ørestadsselskabets, Metroselskabets og Freja Ejendommes dispositioner.

Journaliseringspligt

Blandt andet for at kunne opfylde anmodninger om aktindsigt, har offentlige forvaltningsmyndigheder journaliseringspligt, hvilket vil sige at de skal registrere al indkommende og udgående kommunikation med betydning for sagsbehandlingen.

Notatpligt

En offentlig myndighed har pligt til at føre notater om en sag i henhold til offentlighedsloven §§ 6 og 13.

Forvaltningsloven og offentlighedsloven

Det følger af forvaltningsloven § 9, stk. 1, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter; der er dog undtagelser fra retten til aktindsigt.

Den, der ikke er part i en sag, kan søge om aktindsigt efter offentlighedsloven § 7.

Se også

• Arkivloven