Åbn hovedmenuen

Alan Turing

britisk informatiker, matematiker og ingeniør

Alan Mathison Turing, OBE (født 23. juni 1912, død 7. juni 1954) var en britisk matematiker som var med til at grundlægge datalogien. Han er mest berømt for sin turingtest og sin universelle turingmaskine, og for at have bidraget væsentligt til de allieredes sejr under anden verdenskrig ved at knække tyskernes Enigma-kode ved team-arbejde i Bletchley Park. Teamet var yderst sammensat: Turing selv, polske matematikere, den britiske mester i skakspil Hugh Alexander, forfatteren Malcolm Muggeridge, Gordon Welchman og vindere af konkurrence om, hvem der hurtigst kunne løse en kryds-og-tværsopgave i avisen Daily Telegraph (rekorden lød på 7 minutter og 57,5 sekunder).

Alan Turing
Alan Turing Aged 16 (cropped).jpg
Alan Turing som 16-årig.
Personlig information
Født Alan Mathison Turing
23. juni 1912(1912-06-23)
Maida Vale, London, England
Død 7. juni 1954 (41 år)
Wilmslow, Cheshire, England
Dødsårsag CyanidforgiftningRediger på Wikidata
Gravsted Woking CrematoriumRediger på Wikidata
Nationalitet England Engelsk
Bopæl Maida Vale, GuildfordRediger på Wikidata
Far Julius Mathison TuringRediger på Wikidata
Mor Ethel Sara StoneyRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted King's College (Cambridge), Princeton University
Akademisk vejleder Alonzo Church
Medlem af Royal SocietyRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kryptograf, datalogRediger på Wikidata
Forsknings­område Matematik, Kryptoanalyse, Datalogi
Arbejdsgiver National Physical Laboratory, Government Communications Headquarters (1938-1945), Manchester Universitet (fra 1948), University of CambridgeRediger på Wikidata
Arbejdssted University of Cambridge, GC&CS, National Physical Laboratory, University of Manchester
Elever Robin GandyRediger på Wikidata
Betydningsfulde elever Robin Gandy
Kendt for at grundlægge datalogien; herunder, men ikke begrænset til Turing-test, Turingmaskine, Church-Turing-tesen
Kendte værker Turingmaskine, Turing-test, Computable Numbers, Intelligent Machinery, Halting-problemet med flereRediger på Wikidata
Hovedværk "System of Logic based on Ordinals" (1938)
Nomineringer og priser
Udmærkelser Order of the British Empire (1945)
Fellow of the Royal Society (1951)
Signatur
Alan Turing signature.svg
Eksterne henvisninger
Alan Turings hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Den britiske premierminister Gordon Brown beskrev i september 2009 behandlingen af Turing efter krigen som ”skrækindjagende” og ”fuldstændig uretfærdig” og gav ham en posthum undskyldning.[1]

Indholdsfortegnelse

Liv og virkeRediger

Forfølgelse for homoseksualitet og dødRediger

Turings homoseksualitet, som han aldrig selv gjorde nogen hemmelighed af, gjorde at han i januar 1952 indledte et forhold til den nittenårige Arnold Murray, han tilfældig mødte udenfor Manchesters Regal Cinema, der var et område kendt som mødested for trækkerdrenge, der ofte opholdt sig der.[kilde mangler] Murray ville ikke have betaling eller anses som prostitueret, men bad flere gange Turing om penge til "betaling af gæld". Kort tid efter var der indbrud i Turings hjem, og ejendele til en værdi af ca. 50 pund var fjernet. Murray bedyrede sin uskyld, men indrømmede at have diskuteret forholdet med en bekendt, der muligvis stod bag indbruddet. Da Turing gik til politianmeldelse, blev han selv arresteret – for at have haft et homoseksuelt forhold. Han slap for fængselstraf mod at underkaste sig østrogen-indsprøjtninger.

 
Whitworth Gardens' mindesmærke for Alan Turing, Manchester i England

Om morgenen 8. juni 1954 blev han fundet død af sin husholderske, Mrs Clayton. Han havde spist af et æble, der var fyldt med cyanid. Sandsynligvis af hensyn til hans mor, blev det fremstillet som et uheld, da han opbevarede kemikalier i hjemmet, men utvivlsomt var det et selvmord – arrangeret nok med tanke på Disneys Snehvide og de syv dværge, der var en af Turings yndlingsfilm. Som forfatteren David Leavitt siger i sin Turing-biografi The man who knew too much: "Måske tænkte Turing, at æblebidden ikke tog livet af Snehvide; tværtimod faldt hun kun i søvn, og venter på at prinsen skal vække hende med sit kys..." [2]

Undskyldning og benådningRediger

I august 2009 lavede John Graham-Cumming en opfordring til den britiske regering om at undskylde for forfølgelsen af Turing,[3] hvilket fik premierminister Gordon Browns regering til at give en officiel undskyldning den 10. september 2009, for den måde hvorpå Turing blev behandlet efter krigen.[4]

Den 10. december 2011 lavede William Jones en såkaldt e-petition,[5] der anmodede den britiske regering om at benåde Turing for hans anholdelse med sigtelsen "gross-indecency"[6] Underskrivningsindsamlingen fik over 37.000 signaturer,[5] men blev afvist af justitsministeren Tom McNally med den begrundelse at "En posthum benådning blev ikke anset for hensigtsmæssig, da Alan Turing blev korrekt dømt for hvad der på det tidspunkt var en strafbar handling."[7] McNally var indsat under Gordon Browns efterfølger, David Cameron.

Den 26. juli 2012 blev der fremsat et lovforslag i Overhuset, om at give Turing en lovbestemt benådning for sine lovovertrædelser.[8] Den 23. december 2013 blev Turing benådet af det engelske kongehus 61 år efter sin død.[9] Benådningen dannede basis for ny lov kaldet Alan Turing-loven, som betød at afdøde kunne blive benådet posthumt, og at nulevende kan søge om at få deres dom slettet.[10]

Skildring på filmRediger

I den historiske dramafilm The Imitation Game fra 2014, instrueret af Morten Tyldum, blev Turing spillet af Benedict Cumberbatch, og hans kortvarige forlovede Joan Clarke af Keira Knightley.

KildehenvisningerRediger

KilderRediger

NoterRediger

  1. ^ England undskylder kastrationsdom mod geni. Berlingske. 11. september 2009. Hentet 11. september 2009. 
  2. ^ "The man who knew too much" af David Leavitt, forlaget W.W.Morton, London/New York 2006
  3. ^ Hilary Whiteman (1. september 2009). Petition seeks apology for Enigma code-breaker Turing. CNN. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2009. Hentet 1. september 2009. 
  4. ^ "PM apology after Turing petition". BBC News. 11 september 2009. Hentet 23. juni 2012. 
  5. ^ a b Grant a pardon to Alan Turing. petition.parliament.uk. Hentet 15. juli 2013. 
  6. ^ Petition to pardon computer pioneer Alan Turing started. BBC News. 7. december 2011. Hentet 15. juli 2013. 
  7. ^ Widespread Celebrations But No Pardon For Turing. i-programmer.info. 6. februar 2012. Hentet 15. juli 2013. 
  8. ^ Alan Turing (Statutory Pardon) Bill [HL] 2012-13. services.parliament.uk. Hentet 15. juli 2013. 
  9. ^ Oliver Wright (23. december 2013). Alan Turing gets royal pardon for 'gross indecency' – 61 years after he poisoned himself. The Independent. Hentet 24. december 2013. 
  10. ^ Carsten Thomsen (31. januar 2017). Tusinder af briter dømt for homoseksuelle forhold bliver benådet. DR. Hentet 24. februar 2017. 

Eksterne henvisningerRediger

Se ogsåRediger