Alan Turing

britisk informatiker, matematiker og ingeniør

Alan Mathison Turing, OBE (født 23. juni 1912, død 7. juni 1954) var en britisk matematiker som var med til at grundlægge datalogien, der blev til den moderne computer. Han er mest berømt for sin turingtest og sin universelle turingmaskine, og for at have bidraget væsentligt til de allieredes sejr under anden verdenskrig ved at knække tyskernes Enigma-kode ved samarbejdet i Bletchley Park. Teamet var sammensat af: Alan Turing, polske matematikere, den britiske mester i skakspil Hugh Alexander, forfatteren Malcolm Muggeridge og Gordon Welchman.

Alan Turing
Alan Turing som 16-årig.
Personlig information
FødtAlan Mathison Turing Rediger på Wikidata
23. juni 1912(1912-06-23)
Maida Vale, London, England
Død7. juni 1954 (41 år)
Wilmslow, Cheshire, England
DødsårsagCyanidforgiftning Rediger på Wikidata
GravstedWoking Crematorium Rediger på Wikidata
NationalitetEngland Engelsk
BopælMaida Vale (1912-1927)
Guildford (fra 1927) Rediger på Wikidata
FarJulius Mathison Turing Rediger på Wikidata
MorEthel Sara Stoney Rediger på Wikidata
PartnerChristopher Morcom Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKing's College (Cambridge), Princeton University
Akademisk vejlederAlonzo Church
Medlem afRoyal Society (fra 1951) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKryptograf, datalog Rediger på Wikidata
Forsknings­områdeMatematik, Kryptoanalyse, Datalogi
ArbejdsgiverNational Physical Laboratory (United Kingdom) (1945-1947), Government Communications Headquarters (1938-1945), University of Cambridge (1934-1937), Victoria University of Manchester (1948-1952) Rediger på Wikidata
ArbejdsstedUniversity of Cambridge, GC&CS, National Physical Laboratory, University of Manchester
EleverRobin Gandy Rediger på Wikidata
Betydningsfulde eleverRobin Gandy
Kendt forat grundlægge datalogien; herunder, men ikke begrænset til Turing-test, Turingmaskine, Church-Turing-tesen
Kendte værkerikke-deterministisk Turingmaskine, probabilistisk Turingmaskine, turinggrad[1], Turingmaskine, Turing-test med flere Rediger på Wikidata
Hovedværk"System of Logic based on Ordinals" (1938)
Påvirket afMax Newman Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOrder of the British Empire (1945)
Fellow of the Royal Society (1951)
Signatur
Eksterne henvisninger
Alan Turings hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Den britiske premierminister Gordon Brown beskrev i september 2009 behandlingen af Turing efter krigen som ”skrækindjagende” og ”fuldstændig uretfærdig” og gav ham en posthum undskyldning.[2] Premierministeren mente at han ikke havde fået den ære han fortjente.

Liv og virke redigér

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Forfølgelse for homoseksualitet og død redigér

Turings homoseksualitet, som han aldrig selv gjorde nogen hemmelighed af, gjorde at han i januar 1952 indledte et forhold til den nittenårige Arnold Murray, han tilfældigt mødte udenfor Manchesters Regal Cinema. Det var et område kendt som mødested for trækkerdrenge, der ofte opholdt sig der.[kilde mangler] Murray ville ikke have betaling eller anses som prostitueret, men bad flere gange Turing om penge til "betaling af gæld". Kort tid efter var der indbrud i Turings hjem, og ejendele til en værdi af ca. 50 pund var fjernet. Murray bedyrede sin uskyld, men indrømmede at have diskuteret forholdet med en bekendt, der muligvis stod bag indbruddet. Da Turing gik til politianmeldelse, blev han selv arresteret – for at have haft et homoseksuelt forhold. Han slap for fængselsstraf mod at underkaste sig østrogen-indsprøjtninger. Østrogen brugte man til at "gøre homoseksuelle mindre homoseksuelle," trods risiko for at påføre patienten symptomer på psykisk sygdom.

 
Whitworth Gardens' mindesmærke for Alan Turing, Manchester i England

Om morgenen 8. juni 1954 blev han fundet død af sin husholderske, Mrs. Clayton. Han havde spist af et æble, der var fyldt med cyanid. Sandsynligvis af hensyn til hans mor, blev det fremstillet som et uheld, da han opbevarede kemikalier i hjemmet, men utvivlsomt var det et selvmord – arrangeret nok med tanke på Disneys Snehvide og de syv dværge, der var en af Turings yndlingsfilm. Som forfatteren David Leavitt siger i sin Turing-biografi "The man who knew too much". Måske tænkte Turing, at æblebidden ikke tog livet af Snehvide; tværtimod faldt hun kun i søvn, og venter på at prinsen skal vække hende med sit kys... [3]

Undskyldning og benådning redigér

I august 2009 lavede John Graham-Cumming en opfordring til den britiske regering om at undskylde for forfølgelsen af Turing,[4] hvilket fik premierminister Gordon Browns regering til at give en officiel undskyldning 10. september 2009, for måden hvorpå Turing blev behandlet efter krigen.[5]

10. december 2011 lavede William Jones en såkaldt e-petition,[6] der anmodede den britiske regering om at benåde Turing for hans anholdelse med sigtelsen "gross-indecency"[7] Underskrivningsindsamlingen fik over 37.000 signaturer,[6] men blev afvist af justitsministeren Tom McNally med den begrundelse at "En posthum benådning blev ikke anset for hensigtsmæssig, da Alan Turing blev korrekt dømt for, hvad der på det tidspunkt var en strafbar handling."[8] McNally var indsat under Gordon Browns efterfølger, David Cameron.

26. juli 2012 blev der fremsat et lovforslag i Overhuset om at give Turing en lovbestemt benådning for sine lovovertrædelser.[9] 23. december 2013 blev Turing benådet af det engelske kongehus 61 år efter sin død.[10] Benådningen dannede basis for ny lov kaldet Alan Turing-loven, som betød, at afdøde kunne blive benådet posthumt, og at nulevende kan søge om at få deres dom slettet.[11]

Skildring på film redigér

I den historiske dramafilm The Imitation Game fra 2014, instrueret af Morten Tyldum, blev Turing spillet af Benedict Cumberbatch, og hans kortvarige forlovede Joan Clarke af Keira Knightley.

Kildehenvisninger redigér

Kilder redigér

  • Robin Engelhardt (23. juni 2012). "Turing forvandlede computeren fra menneske til maskine". Ingeniøren. Hentet 11. januar 2013.
  • Torben Braüner: Logikkens Muligheder og Grænser. Aktuel Naturvidenskab, 6, 2006.

Noter redigér

  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ "England undskylder kastrationsdom mod geni". Berlingske. 11. september 2009. Arkiveret fra originalen 26. juni 2012. Hentet 11. september 2009.
  3. ^ "The man who knew too much" af David Leavitt, forlaget W.W.Morton, London/New York 2006
  4. ^ Hilary Whiteman (1. september 2009). "Petition seeks apology for Enigma code-breaker Turing". CNN. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2009. Hentet 1. september 2009.
  5. ^ "PM apology after Turing petition". BBC News. 11. september 2009. Arkiveret fra originalen 27. maj 2012. Hentet 23. juni 2012.
  6. ^ a b "Grant a pardon to Alan Turing". petition.parliament.uk. Arkiveret fra originalen 7. juli 2015. Hentet 15. juli 2013.
  7. ^ "Petition to pardon computer pioneer Alan Turing started". BBC News. 7. december 2011. Arkiveret fra originalen 23. marts 2014. Hentet 15. juli 2013.
  8. ^ "Widespread Celebrations But No Pardon For Turing". i-programmer.info. 6. februar 2012. Arkiveret fra originalen 25. juli 2013. Hentet 15. juli 2013.
  9. ^ "Alan Turing (Statutory Pardon) Bill [HL] 2012-13". services.parliament.uk. Arkiveret fra originalen 2. november 2013. Hentet 15. juli 2013.
  10. ^ Oliver Wright (23. december 2013). "Alan Turing gets royal pardon for 'gross indecency' – 61 years after he poisoned himself". The Independent. Arkiveret fra originalen 31. januar 2016. Hentet 24. december 2013.
  11. ^ Carsten Thomsen (31. januar 2017). "Tusinder af briter dømt for homoseksuelle forhold bliver benådet". DR. Arkiveret fra originalen 25. februar 2017. Hentet 24. februar 2017.

Eksterne henvisninger redigér

Se også redigér

 Spire
Denne biografi om en brite er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.