Albert Berendsen

dansk grosserer og fransk konsularagent (1860-1897)

Albert Berendsen (født 25. maj 1860, død 15. august 1897 i Holte) var en dansk grosserer og fransk konsularagent.

Albert Berendsen
Personlig information
Fulde navnAlbert Johann Berendsen
Født25 maj 1860
Død15 august 1897
Holte
GravstedMosaisk Vestre Begravelsesplads
FarSophus Berendsen Rediger på Wikidata
SøskendeIvar Berendsen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseGrossist Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Berendsen var søn af grosserer Sophus Berendsen og hustru Mariane Levin og broder til toldinspektør Ivar Berendsen. Han fik en alsidig teoretisk og praktisk uddannelse i udlandet og blev student i Bruxelles. Han arbejdede på kontorer der havde forbindelse til den af faderen stiftede virksomhed, Sophus Berendsen, i Frankrig og England, og begyndte senere at arbejde i familiefirmaet.[1]

Han overtog faderens firma i 1886 efter forældrenes død.[2] Berendsen udvidede virksomheden bl.a. med handel med skibsbygningsudstyr, og krigsmateriel,[2] og skaffede flere udenlandske generalagenturer og forretningsforbindelser.[1]

Albert Berendsen havde talent for fremmede sprog, og dyrkede især alt der var fransk. Han blev medstifter af Alliance Française og modtog de franske palmer.[1] I 1895 blev han gift med Gustava Berendsen Nyholm, datter af højesteretssagfører Kristoffer Valdemar Nyholm.

Efter hans død i 1897 blev firmaet omdannet til et aktieselskab med Ludvig Elsass, der havde været knyttet til forretningen siden 1886, som direktør.[3]

Berendsen er afbildet på P.S. Krøyers maleri Fra Københavns Børs. Han er begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads.[4]

Referencer

redigér
  1. ^ a b c Sophus Berendsen A/S 1854-1929. Nogle Træk og Data af Firmaets Historie, København, 1929, hentet 6. november 2024
  2. ^ a b "Sophus Berendsen". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 6. november 2024.
  3. ^ "L. Elsass". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 6. november 2024.
  4. ^ Albert Johann Berendsengravsted.dk