Alea evangelii (Evangeliernes spil[1]) er et brætspil i tafl-spilsfamilien. Det kendes fra et irsk manuskript fra 1000-tallet,[1][2][3] hvor det får en kristen bibelsk kontekst.[4] Spillet spilles på en spilleplade med 18×18 felter. Det er større end de fleste tafl-spil.

Illustration fra 1100-tallet af en variant af tafl-spillet i minuskriptet CCC MS. 122.

I manuskriptet Corpus Christi College ms. 122 (folio 5 verso) forsøger at give en bibelsk mening af denne tafl-variant, og selvom layoutet er uhåndterligt, så findes proportionerne også i et brætspil, der er fundet Vimose på Fyn.[2]

Beretning af spillet i CCC MS 122 redigér

 
Startopstillingen i Murrays rekonstruction:[2]Kongen er markeret med et blåt X imidten.

Manuskriptet CCC MS 122 består af 117 sider. Det inkluderer tre sektioner: de ti eusebiske kanoner (eller tabeller) der repræsenterer hvordan var af evangelierne er enige og har forskelligeheder; “Alea Evangelii” diagrammet og to sider med forklaring på latin; Biblia Vulgat, der er en version af fire evangelier på latin, efterfulgt af sankt Hieronymus' prolog.[5]

Manuskriptet er skrevet med insulær skrift og bliver normalt dateret til 1000-tallet. Beskrivelsen af spillet siger, at det blev opfundet i kong Æthelstans hof i England (924–939) af to lærde mænd; en anonym Frank og Israel Grammaticus, der var en af de ledende lærde i Europa på denne tid. Diagrammet og forklaringen blev bragt til Irland af Dub Innse, som var biskop i Bangor (død 953).[6]

Forklaringen på de forskellige sider af diagrammet og mange af det enkelte dele er en blanding af latin og gammelt irsk.

Diagrammet viser adskillige fejl i forhold til den tilhørende tekst. Vigtigst er måske antallet af brikker på spillebrættet, hvor der er taget 69 i diagrammet, men teksten beskriver 72 brikkers position.

Referencer redigér

  1. ^ a b Helmfrid 2005, p.9.
  2. ^ a b c Murray 1951, p.61.
  3. ^ "Alea evangelii ", boardgamegeek.com
  4. ^ "Game-Playing, Moral Purpose, and the Structure of "Pearl"", Michael Olmert, The Chaucer Review
  5. ^ "Catalogus Codicum MSS. qui in Collegiis Aulisque Oxoniensibus hodie adservantur", H.O. Coxe, (Oxford, 1852)
  6. ^ "Israel the Grammarian in Anglo-Saxon England", Michael Lapidge, 1992
Litteratur

Eksterne henvisninger redigér