Wikipedia

Aleksej Navalnyj

russisk advokat, politiker, dokumentarfilminstruktør och antikorruptionsaktivist

Aleksej Anatolevitj Navalnyj (russisk: Алексе́й Анато́льевич Нава́льный; født 4. juni 1976 i Butyn, Odintsovskij rajon, Moskva oblast, Russiske SFSR, Sovjetunionen, død 16. februar 2024[7]) var en russisk politisk aktivist i Ruslands opposition. Han blev kendt gennem den russiske blogosfære og i massemedier for sociale kampagner. Kampagnerne handlede hovedsageligt om korruption i Rusland, og hvordan politiske ledere og statslige virksomheder bryder de russiske love. Han skrev også i trykte russiske medier, som Forbes Rusland.

Aleksej Navalnyj

22. oktober 2011
Personlig information
Fulde navn Aleksej Anatoljevitj Navalnyj
Født 4. juni 1976(1976-06-04)
Butyn, Moskva oblast, Rusland Rediger på Wikidata
Død 16. februar 2024 (47 år)
Straffekoloni nr. 3, Jamalo-Nenetsk[1], Tjumen oblast, Rusland Rediger på Wikidata
Dødsårsag Ukendt
Gravsted Borisovskoye Cemetery[2] Rediger på Wikidata
Nationalitet Rusland Russisk
Bopæl Moskva Rediger på Wikidata
Højde 189 cm[3] Rediger på Wikidata
Politisk parti Jabloko, Fremtidens Rusland, Fremskridtspartiet, Rusland Rediger på Wikidata
Far Anatolij Navalnyj Rediger på Wikidata
Mor Ljudmila Navalnaja Rediger på Wikidata
Søskende Oleg Navalnyj Rediger på Wikidata
Ægtefælle Julija Navalnaja (2000-2024) Rediger på Wikidata
Børn Dasja Navalnaja,
Zakhar Navalnyj Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Moskvas finansakademi (1999-2001),
Yale World Fellows Program,
Yale University (til 2010, 2010),
Russisk universitet for folkevenskab (til 1998) Rediger på Wikidata
Medlem af Yale World Fellows Program,
Den russiske oppositions koordinationsråd (2012-2024) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Aktivist, advokat, politiker Rediger på Wikidata
Fagområde Rights in politics[4], opposition, retsvidenskab, politik Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Organisation til bekæmpelse af korruption, Aeroflot (2012-2013) Rediger på Wikidata
Arbejdssted Moskva Rediger på Wikidata
Kendte værker Putins Palads, Don't Call Him Dimon[5] Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Borisa Nemtsova-prisen (2021),
den europæiske platform for erindring og samvittighedspris (2015),
Årets person (2009),
Dresdenprisen (2024),
FP Top 100 Globale tænkere (2011) med flere Rediger på Wikidata
Fængslet i Korrektionskoloni nr. 2, Vladimir Oblast, IK-6 Penal Colony[6], Straffekoloni nr. 3, Jamalo-Nenetsk[1] Rediger på Wikidata
Signatur
Eksterne henvisninger
Aleksej Navalnyjs hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans blog og demonstrationerne han organiserede var målrettet mod korruption og partiet Forenede Rusland - et parti han kaldte "Svindlernes og tyvenes parti".[8]

Da han begyndte sin karriere som aktivist, var han mindretalsaktionær i nogle børsnoterede semioffentlige selskaber. Som aktionær i selskaberne, havde han ret til at inspicere dem. Han nægtedes dog indsigt, men forsøgte i sin egenskab af advokat stadig at få dette, men uden held. Et eksempel på dette var, da banken VTB købte et stort antal kinesiske olieboringsfaciliteter, en begivenhed, der omtaltes meget. I 2007 blev Navalnyj ekskluderet fra Ruslands socialliberale oppositionsparti Jabloko på grund af hans nationalkonservatisme.

I december 2010 grundlagde han Rospil, et meget omtalt projekt og hjemmeside, med det mål at afdække og rapportere korruption i de offentlige indkøb. Rospil, som har flere fuldtidsansatte advokater, finansieres udelukkende gennem crowdfunding.

I april 2012 blev Navalnyj omtalt af Time Magazine som en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer.[9]

Han grundlagde også National Demokratisk Bevægelse Narod.[10]

Den 18. juli 2013 blev Navalnyj idømt fem års fængsel for underslæb, som dog blev konverteret til en betinget dom. Højesteret sendte sagen tilbage til en ny retssag i Kirov, hvor han i februar 2017 igen blev dømt. EU's udenrigschef Catherine Ashton udtalte at hun var "bekymret over dommen". Navalnyj offentliggjorde i december 2016 sit kandidatur til præsidentvalget i Rusland i 2018, og åbnede kampagnekontorer i Sankt Petersborg, hvor han indsamlede underskrifter til støtte for sin kampagne, men dommen betød, at han ikke kunne stille op til præsidentvalget.[11][12]

I marts 2017 lancerede Aleksej Navalnyj og hans Antikorruptionskampagne, "Han er ikke din Dimon", hvor han anklagede daværende premierminister Dmitrij Medvedev for korruption.[13] [14]

Den 26. marts organiserede Navalnyj en række antikorruptionsdemonstrationer i 95 byer i Rusland og fire byer i udlandet: London, Prag, Basel og Bonn.[15]

Navalnyj efter angrebet med brillantgrøn kastet i ansigtet 27. april 2017

Den 27. april 2017 blev Navalnyj uden for sit antikorruptionskampagnekontor angrebet af ukendte med en blanding af farvestoffet brillantgrøn (en) og andre komponenter i ansigtet. Angiveligt tabte han 80 % af synet i sit højre øje.[16][17] Navalnyj beskyldte Kreml for at have orkestreret angrebet.[18][19]

I forbindelse med demonstrationer arrangeret af Navalnyj den 12. juni 2017, blev han ifølge hans kone, Julija Navalnaja, tilbageholdt af politiet.[20]

Han var gift og fik to børn.

I december 2023 kom Navalny i nyt fængsel i Sibirien.

Forgiftning og fængsling redigér

Forgiftning i Tomsk redigér

Under en flyrejse mellem byen Tomsk i Sibirien og Moskva d. 20. august 2020 fik Aleksej Navalnyj et pludseligt opstået og voldsomt ildebefindende, hvad fik flyet til at nødlande i Omsk, hvor han i koma blev indlagt på et lokalt sygehus.

I denne forbindelse blev der af de russiske læger spekuleret i, at hans tilstand skyldtes en stofskiftesygdom, hvad fortsat fastholdes af officielle russiske kilder,[21] omend der fra begyndelsen forelå udbredt mistanke om, at Navalnyj var blevet forgiftet. En indledende teori har været, at giften var blevet placeret i en kop te, han drak forud for flyafgangen.[22]

Diagnose og hospitalsophold i Tyskland redigér

Hændelsen fik bl.a. Tysklands udenrigsminister Heiko Maas[23] og Frankrigs præsident Emmanuel Macron til at tilbyde Navalnyj og hans familie behandling og ophold i deres respektive lande, og Navalnyj blev kort tid efter indlæggelsen evakueret til behandling på universitetshospitalet Charité i Berlin på foranledning af en tysk NGO.[24]

I forbindelse med hans indlæggelse på det tyske hospital blev der ikke konstateret stofskiftesygdomme hos Navalnyj, men undersøgelser af prøver fra oppositionspolitikeren foretaget af det tyske militærs laboratorier kunne derimod konstatere, at han var blevet forgiftet med den russiske nervegift novitjok,[25] der er kendt som et middel brugt af landets sikkerheds- og efterretningstjenester til at likvidere afhoppere og politiske modstandere.

Det tyske resultat blev bekræftet af yderligere undersøgelser af prøverne på laboratorier i Sverige og Frankrig,[26] og de tyske lægers kliniske resultater, der førte til samme konklusion, blev senere optaget til udgivelse i det fagfællebedømte britiske lægefaglige tidsskrift The Lancet.[27]

Aleksej Navalnyj forblev i koma i 18 dage.[28] Hans første kommunikation med verden efter forgiftningen skete d. 15. september på Instagram. Han blev d. 23. september 2020 udskrevet fra Charité[29] og påbegyndte rekonvalescens i Tyskland varende indtil midten af januar 2021.

Anholdelse ved ankomst til Moskva redigér

Efter sit ophold i Tyskland ankom Navalnyj aftenen d. 17. januar 2021 til Moskva. Hans fly blev med henvisning til "tekniske grunde" omdirigeret fra den planlagte ankomst i Vnukovo, hvor en større gruppe af oppositionspolitikerens tilhængere havde indfundet sig, til Sjeremetevo-lufthaven[30], hvor en arrestordre indhentet af den russiske kriminalforsorg med henblik på straffuldbyrdelse blev forkyndt for Navalnyj, der på stedet blev frihedsberøvet af politiet med begrundelse i påståede brud på vilkårene i en betinget dom for underslæb fra 2013.[31] Frihedsberøvelsen af Navalnyj blev af bl.a. Europa-Kommissionen[32][33] straks fordømt med krav om omgående løsladelse.

En dommer fra byretten i Moskva-forstaden Khimki, Jelena Morosova, blev dagen efter hidkaldt til politistationen, hvor der under et improviseret retsmøde blev nedlagt påstand om varetægtsfængsling i 30 dage, uden at Navalnyj efter eget udsagn havde haft lejlighed til at rådføre sig med sin forsvarer, Vadim Kobsev, inden retsmødet blev igangsat. Forsvareren havde da heller ikke havde fået mulighed for at gøre sig bekendt med akterne i sagen mod sin klient.[34] Dette blev dog tilladt efter protester, således at mødet hævedes i en time.

Anklagerens fængslingspåstand blev imidlertid ved retsmødets genoptagelse taget til følge, og dommeren afsagde kendelse om at varetægtsfængsle Navalnyj i 30 dage.[34] Navalnyjs forsvarer udtalte efter retsmødet, at byretsdommerens kendelse vil blive kæret til en højere domstol med påstand om løsladelse,[35] men Navalny blev efter retsmødet indsat i arresten Matrosskaja Tisjyna i Moskva-bydelen Sokolniki.

Et retsmøde, hvor der skulle tages stilling til, om han helt eller delvist skulle afsone fængselsdommen fra 2013, blev berammet til 2. februar 2021,[36] og der blev i den forbindelse afsagt kendelse om, at han skulle afsone 3 år og 6 måneders fængsel i straffekoloni.[37] Afgørelsen blev mødt med protester fra bl.a. EU, der betragtede processen som i strid med menneskerettighederne.[38]

Efter fængslingen af Navalnyj blev han et stort oppositionssymbol i Rusland.[39]

Referencer redigér

  1. ^ a b Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Alexej Nawalny auf Krankenstation in Straflager – Wie schwer krank ist er?, Frankfurter Rundschau, hentet 16. februar 2024 (fra Wikidata).
  4. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  5. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  6. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  7. ^ Alexey Navalny dead at 47, novayagazeta.eu, 16. februar 2024
  8. ^ United Russia No Longer 'Crooks and Thieves’ - Party Official RIA Novosti 11/01/2013 (waybackmachine)
  9. ^ Time Magazine (18. april 2012): TIME 100: Alexei Navalny, hentet 12. juni 2017 (engelsk)
  10. ^ Newsmill (24. december 2011): Aleksej Navalnyj, en högernationalist i demokratins tjänst, hentet 12. juni 2017 (svensk)
  11. ^ Sveriges Radio (18. juni 2013): Aleksej Navalnyj döms till fem års fängelse, hentet 12. juni 2017 (svensk)
  12. ^ SVT (8. februar 2017): Oppositionsledare Navalnyj förklaras skyldig, hentet 12. juni 2017 (svensk)
  13. ^ "Navalny's Anti-Corruption Fund Accuses Medvedev of Secret Massive Estate" (engelsk). Foreign Policy. 2. marts 2017. Hentet 12. juni 2017.
  14. ^ YouTube: Kampagne video: Han er ikke din Dimon, hentet 12. juni 2017(russisk)
  15. ^ "Мы ждем перемен?" (russisk). ROSBALT. 23. marts 2017. Hentet 12. juni 2017.
    (dansk: ~ Vi venter på forandring?)
  16. ^ Radio Free Europe (2. maj 2017): Navalny Accuses Police Of Failing To Investigate Attack, hentet 12. juni 2017 (engelsk)
  17. ^ Radio Free Europe (2. maj 2017): Zelyonka: The Green 'Weapon Of Choice, hentet 12. juni 2017 (engelsk)
  18. ^ The Moscow Times (2. maj 2017): Navalny Sues Police, Loses Vision in One Eye, and Launches New Manhunt, hentet 12. juni 2017 (engelsk)
  19. ^ The Washington Times (2. maj 2017): Alexei Navalny, Putin foe, claims vision loss after chemical attack; blames Kremlin, hentet 12. juni 2017 (engelsk)
  20. ^ ROSBALT (12. juni 2017): Алексей Навальный задержан в подъезде своего дома (russisk)
    (dansk: ~ Aleksej Navalnyj blev tilbageholdt ved indgangen til sit hus), hentet 12. juni 2017
  21. ^ Omsk medics disagree with German laboratory's conclusions on Navalny being poisoned with Novichok. Interfax. 03.09.2020. Hentet 19.01.2021, kl. 18.29.
  22. ^ Harding, Luke og Roth, Andrew. A cup of tea, then screams of agony: how Alexei Navalny was left fighting for his life. The Guardian. 20.08.2020. Hentet 19.01.2021, kl. 19.01.
  23. ^ Germany affirms offer for Navalny to be treated in Berlin. Reuters. 21.08.2020. Hentet 19.01.2021, kl. 18.34.
  24. ^ Alexei Navalny: Putin critic arrives in Germany for medical treatment. BBC. 22.08.2020. Hentet 19.01.2021, kl. 18.45.
  25. ^ Schwirtz, Michael og Eddy, Melissa. Aleksei Navalny Was Poisoned With Novichok, Germany Says. New York Times. 02.09.2020. Hentet 19.01.2021, kl. 18.53.
  26. ^ Buch, David. Frankrig og Sverige enige i tysk teori: Navalnyj blev forgiftet med Novichok. TV 2 Nyhederne. 14.08.2020. Hentet 19.01.2021, kl. 18.57.
  27. ^ Steindl, Boehmerle, m.fl. (2020): Novichok nerve agent poisoning. The Lancet. vol. 397, issue 10270, s. 249-252
  28. ^ Две недели в коме - Что известно о состоянии Алексея Навального, его вероятных причинах и последствиях. Kommersant. 04.09.2020. Hentet 20.01.2021, kl. 16.24.
  29. ^ Алексей Навальный больше не пациент - Оппозиционера выписали из больницы. Kommersant. 24.09.2020. Hentet 20.01.2021, kl. 11.07.
  30. ^ Hybel, Kjeld. Navalnyj nåede lige at fortælle, at han var utrolig glad for at være tilbage i Rusland, så blev han ført væk af politiet. Politiken. 17.01.2021. Hentet 19.01.2021, kl. 18.03.
  31. ^ И родина щедро ловила его - Алексея Навального задержали при въезде в Россию. Kommersant. 18.01.2021. Hentet 19.01.2021, kl. 07.29.
  32. ^ Statement from the President of the European Commission following the detention of Alexei Navalny yesterday in Moscow. Europa-Kommissionen. 18.01.2021. Hentet 19.01.21, kl. 07.22. [1]
  33. ^ EU-chef og Kofod kræver Navalnyj løsladt i Moskva. Politiken. 17.01.2021. Hentet 19.01.2021, kl. 17.58.
  34. ^ a b Алексей Навальный арестован на выезде (russisk), Kommersant [2], 18.01.2021, hentet 19.01.2021, kl. 07.17
  35. ^ Защита обжалует арест Алексея Навального. RBK.ru. 18.01.2021. Hentet 19.01.2021, kl. 08.01.
  36. ^ Суд по отмене условного срока Навального перенесли на февраль. RBK.ru. 18.01.2021. Hentet 20.01.2021, kl. 18.27
  37. ^ «Перепалка произошла между Алексеем Навальным и судьей» Коммерсантъ FM, 02.02.2021, hentet 04.02.2021, kl. 13.02
  38. ^ EU calls for immediate release of Navalny. Reuters. 02.02.2021. Hentet 04.02.2021, kl. 13.10.
  39. ^ Forsker: Fængsling af Alexej Navalnyj vil muligvis gøre ham til et endnu vægtigere oppositionssymbol

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Aleksej_Navalnyj&oldid=11696510"