Alert (Nunavut)
Alert er en bebyggelse i Canada og det nordligste fast beboede sted i verden. Alert ligger på Ellesmere Island med ca. 817 km til Nordpolen. Stedet har navn efter det britiske skib HMS Alert, der overvintrede nærved i 1875-1876.[1]

Der er ingen permanent beboelse på stedet, men en mindre gruppe på 50-70 personer opholder sig på stedet i typisk et halvt år ad gangen. De betjener Canadian Forces Station Alert (CFS Alert), en vejrstation, et observatorium til overvågning af atmosfæren samt en lufthavn.[1]
Hvert år flyver RCAF brændstof fra Thule Air Base til CFS Alert. Det foregår i de måneder, hvor der er midnatssol. Man flyver døgnet rundt under navnet Operation Boxtop.
30. oktober 1991 styrtede et canadisk C-130 Hercules fly ned under landing ca. 16 km fra Alert, og 5 ud af 18 passagerer og besætningsmedlemmer døde.[2]
Personale, fødevarer og andet ankommer ugentligt til CFS Alert fra Thule Air Base med en CC-17 Globemaster III.
Referencer Rediger
- ^ a b Dempsey, Caitlin (15. juli 2019), The northernmost permanently inhabited spot on Earth, geographyrealm.com, hentet 14. juni 2022
- ^ www.forces.gc.ca – Remembering Boxtop flight 22 Arkiveret 23. maj 2013 hos Wayback Machine Hentet 24-01-2012
Eksterne henvisninger Rediger
- CFS Alert (engelsk)
- CC130 130322 Crash (engelsk)