Alex Willy Langseth

dansk kemiker (1895-1961)

Alex Willy Langseth (7. februar 1895, København - 20. oktober 1961, smst.) var en dansk kemiker.

Alex Willy Langseth
Født 7. februar 1895 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 20. oktober 1961 (66 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Roskilde Katedralskole,
Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Kemisk Forening,
Videnskabernes Selskab Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor, kemiker Rediger på Wikidata
Fagområde Spektroskopi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser H.C. Ørsted Medaljen (1952) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Uddannelse og karriere redigér

Han blev student fra Roskilde Katedralskole, og læste herefter filosofikumKøbenhavns Universitet fra 1914 men fik aldrig taget embedseksamen. Han modtog universitetets guldmedalje i både 1917 og 1922. Han blev ansat i 1922 som assistent på universitetets kemiske laboratorium. I 1938 blev han udnævnt som ekstraordinær professor, og fem år senere blev han ordinær professor efter Einar Biilmann.[1]

Han forskede i kemiske bindinger i organiske forbindelser. Han fattede interesse for spektroskopi og forskede ved Victor Henris laboratorium i Zürich i 1928-29, hvor han blev bekendt med den nyopdagede Ramaneffekt. Under opholdet fik han lagt grunden for sin disputats om Spektroskopiske Studier i 1930. Han fik etableret laboratoriefaciliteter på Københavns Universitet, hvor han foretog et meget detaljeret studie af benzen med samtlige mulige deuterede derivater, hvilket skabet international opmærksomhed.[1]

Hæder redigér

Han var formand for Kemisk Forening i 1940-43. Han var også i bestyrelsen for Rask Ørsted fondet, Ole Rømer fondet og Selskabet for naturlærens udbredelse fra 1958 til sin død.

Han blev udnævnt som medlem af Videnskabernes Selskab den 3. april 1936.[2] I 1945 blev han medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Han modtog H.C. Ørsted Medaljen i 1952.[3]

Privatliv redigér

Langseth var søn af malermester Anders Peter Jensen (1870–1939) og Karen Langseth (1864–1923). Han blev gift i Roskilde med Harriet Elisabeth (1894-1968) i 1924.

Han blev begravet på Bispebjerg Kirkegård.

Referencer redigér