Superligaen
3F Superliga er den bedste fodboldrække i Danmarksturneringen i fodbold. Rækkens vinder kåres til Danmarksmester i fodbold.
| 3F Superligaen | |
|---|---|
 | |
| Land(e) |
 Danmark |
| Konføderation | UEFA |
| Etableret | 1991 |
| Første sæson | 1991 |
| Antal hold | 12 |
| Niveau på pyramide | Niveau 1 |
| Nedrykning til | NordicBet Liga |
| Pokalturnering | Sydbank Pokalen |
| International turnering |
UEFA Champions League UEFA Europa League UEFA Conference League |
| Nuværende mestre |
FC København (15 titler) (2022-23) |
| Flest mesterskaber | F.C. København (15 titler) |
| Tv-partnere |
Viasat Discovery Networks Danmark |
| Hjemmeside | www.superliga.dk |
 Superligaen 2023-24 | |
Ligaen blev oprettet som erstatning for 1. division i 1991. Superligaen har igennem årene haft forskellige turneringsformater, ligesom turneringen gennem årene af sponsorhensyn har haft flere forskellige navne
I det nuværende format spiller 12 klubber et grundspil med 22 kampe. Herefter opdeles turneringen i et mesterskabsslutspil, hvor de seks bedst placerede hold deltager, og et kvalifikationsspil med de seks lavest rangerede klubber efter grundspillet. De to dårligst placerede hold i kvalifikationsspillet rykker ud af Superligaen. Holdene tager point med fra grundspillet til mesterskabsspillet og kvalifikationsspillet.
Kun Brøndby har spillet samtlige sæsoner siden ligaens oprettelse. Frem til 2023 havde også AaB spillet alle sæsoner, men AaB rykkede ned i 1. division efter sæsonen 2022-23.
Ligaen sendes i Danmark på TV3+, TV3 Sport, Canal 9 og 6'eren - og kampene er også fordelt på streamingtjenesterne Viaplay og Discovery+.
Superligaens turneringsform[1] redigér
Mesterskabet afgøres mellem 12 hold. I Grundspillet møder de 12 hold hinanden ude og hjemme (22 runder i alt). De bedste 6 hold går i Mesterskabsspillet, hvor de møder hinanden ude og hjemme (10 runder i alt). De seks hold tager alle optjente point og målscoren fra Grundspillet med over i Mesterskabsspillet. Det bedst placerede hold får guldmedaljer og kåres til Danmarksmester, mens nr. to og tre får hhv. sølv- og bronzemedaljer. Danmarksmesteren vinder desuden adgang til kvalifikationen til UEFA Champions League i den efterfølgende sæson. Imens nummer to vinder adgang til kvalifikationen til UEFA Conference League.
De 6 nederste hold (nr. 7 - 12) skal spille Kvalifikationsspil. Her møder de 6 hold hinanden ude og hjemme, (10 runder i alt). De seks hold tager alle optjente point og målscoren fra Grundspillets 22 kampe med over i Kvalifikationsspillet. Vinderen af Kvalifikationsspillet kvalificerer sig til en afgørende finalekamp, om den lavest rangerede plads i UEFA’s klubturneringer, mod det bedste hold fra Mesterskabsspillet, som ikke har kvalificeret sig til UEFA’s klubturneringer (nr. 3 (eller nr. 4, i de sæsoner hvor vinderen af DBU Pokalen selv befinder sig i top 3)). I finalekampen har holdet fra Mesterskabsspillet hjemmebane.
Hvis vinderen af Kvalifikationsspillet (nr. 7 i Superligaen) forinden har vundet DBU’s pokalfinale, indtræder nr. 2 i Kvalifikationsspillet (Superligaens nr. 8) i finalen om den lavest rangerede plads i UEFA’s klubturneringer. Hvis stillingen i finalekampen er uafgjort efter ordinær spilletid, findes vinderen i henhold til de regler, der gælder ved finalekampe i UEFA’s klubturneringer og DBU’s Pokalfinale (= 2 x 15 minutters ekstra spilletid, evt. straffesparkskonkurrence).
De to hold med færrest point efter kvalifikationsspillet (nr. 11. og 12) rykker direkte ned i 1. Division.
En vunden kamp tæller 3 point, mens en uafgjort kamp tæller 1 point.
Holdenes indbyrdes placering i de enkelte puljer afgøres efter pointtal. Såfremt to eller flere hold har samme pointtal, placeres det hold øverst, der har den bedste måldifference.
Såfremt to eller flere hold har både samme pointtal og samme måldifference, placeres det hold øverst, der har scoret flest mål.
Såfremt to eller flere hold har både samme pointtal, måldifference og antal scorede mål afgøres placering af resultatet af indbyrdes kamp i følgende rækkefølge:
- (a) antal point
- (b) måldifference
- (c) flest scorede mål
- (d) flest scorede mål på udebane
Såfremt to eller flere hold fortsat står lige, spilles omkamp(e) på neutral bane, hvis placeringerne har betydning for medaljer, deltagelse i UEFA’s turneringer, oprykning eller nedrykning, mens andre placeringer træffes ved lodtrækning foranstaltet af administrator.
Nr. 1 og 2 i 1. division rykker direkte op til Superligaen.
Tidligere formater redigér
Den første afvikling af Superligaen fandt sted i 1991, hvor turneringen blev afviklet fra marts til juni 1991 med deltagelse af 10 hold, der mødte hinanden 2 gange over 18 runder. Det dårligst placerede hold (Ikast fS) rykkede ud ved sommerpausen. Den første udgave af Superligaen blev vundet af Brøndby IF.[2]
Superligaen blev herefter afviklet over en efterårssæson og en forårssæson. I turneringen deltog 10 hold i et grundspil. Efter grundspillet rykkede de to dårligst placerede hold ud og de resterende 8 hold gik herefter i slutspil. Holdene, der gik i slutspil, tog halvdelen af pointene fra grundspillet med over i slutspillet (halve point blev rundet op).[3]
Formatet blev fra sæsonen 1995-96 ændret, således at der deltog 12 klubber i turneringen og slutspillet blev opgivet. I stedet mødte de 12 hold hinanden hver tre gange over 33 runder. De to dårligst placerede hold rykkede ud.[4]
I sæsonen 2016-17 blev formatet atter ændret. Der deltog 14 hold, der spillede et grundspil på 26 kampe. De seks bedste hold spillede mesterskabsspil. De 8 resterende hold blev delt i to puljer, der herefter spillede nedrykningsspil. Det to dårligst placerede hold i hver af de to puljer spillede herefter på tværs af de to puljer (nr. 3 mod nr. 4. og nr. 4. mod nr. 3) over to kampe. De to tabende hold over de to kampe rykkede ned. De to vindere spillede herefter to indbyrdes kampe. Vinderen forblev i Superligaen, hvorimod taberen gik i play-off mod nr. tre fra 1. division.[5] Dette format forblev i kraft til og med 2019/20-sæsonen, hvorefter formatet i 2020/21 blev ændret til det nuværende med 12 hold og et samlet kvalifikationsspil blandt de 6 dårligst placrede hold efter grundspillet.
redigér
På grund af navnesponsorater har Superligaen haft flere forskellige navne siden oprettelsen; Coca-Cola Ligaen (1995-96), Faxe Kondi Ligaen (1996-2001), SAS Ligaen (2001-2010), SuperLiga 2010-2014 og fra 1. januar 2015 til sæsonen 2017-18 Alka Superligaen. Fra sæsonen 2019-20 skiftede ligaen navn til det nuværende 3F Superligaen[6].
Resultater i Superligaen redigér
Uddybende artikel: Danmarksmesterskab (fodbold)Flest titler redigér
Mesterskaberne siden Superligaen blev indført i 1991 er blevet fordelt på følgende klubber.
For alle DM titler, se Danmarksmesterskabet i fodbold (afsnit Flest titler).
Antal titler Hold 15 F.C. København 7 Brøndby IF 4 AaB 3 FC Midtjylland 1 FC Nordsjælland
Herfølge
Silkeborg IF
Lyngby
Flest medaljer redigér
17 forskellige klubber har opnået at vinde medaljer i superligaen. F.C. København har rekorden for flest guldmedaljer og medaljer i alt. Medaljerne er fordelt på følgende klubber.
Hold Guld Sølv Bronze I alt F.C. København 15 7 3 25 Brøndby IF 7 9 6 22 AaB 4 0 1 5 FC Midtjylland 3 4 5 12 FC Nordsjælland 1 2 2 5 Silkeborg IF 1 1 3 5 Lyngby 1 1 1 3 Herfølge 1 0 0 1 OB 0 4 2 6 AGF 0 1 4 5 B1903 0 1 0 1 Vejle 0 1 0 1 SønderjyskE 0 1 0 1 Esbjerg fB 0 0 2 2 AB 0 0 2 2 BK Frem 0 0 1 1 Randers FC 0 0 1 1
Hold og placeringer redigér
32 hold har deltaget i Superligaen siden dens indførelse i 1991, hvis B 1903/F.C. København, Haderslev/SønderjyskE, Herfølge/Køge/HB Køge samt Ikast FS/FC Midtjylland alle regnes som forskellige hold. Holdenes placeringer de enkelte år er angivet i nedenstående tabel.
Kun Brøndby har spillet samtlige sæsoner siden ligaens oprettelse. Frem til 2022 havde også AaB spillet alle sæsoner, men AaB rykkede ned i 1. division efter sæsonen 2022-23. AaB havde dog fra 2016-17 sæsonen to kampe færre, da Randers slog AaB ud af slutspillet om en plads i Europa League kvalifikationen. FCK har formelt ikke spillet alle sæsoner, da de først blev dannet efter Superligaen havde eksisteret i to sæsoner. B1903 som er moderklub til FCK, spillede dog de to første sæsoner af superligaen.
Placeringer med en "*" efter angiver placeringer i grundspillet for de hold som kun deltog i grundspillet, i de år hvor ligaen var inddelt i et grund- og slutspil (1992-1995).
X = Sæsoner, G = Guld, S = Sølv, B = Bronze
Nr. Hold X G S B 1991 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 1 F.C. København 31 15 7 3 - - 1 2 6 7 8 3 7 8 1 2 1 1 2 1 1 3 1 1 1 2 1 2 2 1 1 4 1 2 3 1 1 2 Brøndby 33 7 9 6 1 7 3 3 2 1 1 1 2 2 2 1 2 2 1 2 6 8 3 3 3 9 9 4 3 4 2 2 4 4 1 4 5 3 AaB 33 4 0 1 6 5 4 5 1 5 5 7 1 5 5 4 6 5 4 5 3 1 7 5 10 7 5 1 5 5 10 5 9 5 7 5 11 4 FC Midtjylland 23 3 4 5 - - - - - - - - - - 4 3 7 6 3 7 2 2 4 6 4 3 6 3 1 3 4 1 2 1 2 2 7 5 Silkeborg IF 26 1 1 3 9 6 5 1 3 6 6 2 9 6 3 9 11 - 8 8 12 - - 8 5 8 12 - 12 - 9 13 - 13 - 3 9 6 FC Nordsjælland 21 1 2 2 - - - - - - - - - - - - 3 9 10 9 5 9 8 7 6 1 2 6 6 9 5 3 6 6 5 9 2 7 Lyngby 20 1 1 1 2 1 7 6 7 4 9 6 4 7 9 12 - - - - - 12 - - 8 11 - - - - 3 12 - 11 11 - 10 8 Herfølge 8 1 0 0 - - - - - 10 4 9 5 1 11 - - 10 11 - - - - - - - - - - - - - - - - - - 9 OB 32 0 4 2 5 10* 2 4 8 3 7 12 - 9 7 6 4 4 6 3 4 4 2 2 2 10 10 8 9 7 8 10 5 7 9 8 8 10 AGF 30 0 1 4 3 4 6 8 4 2 3 8 10 10 8 10 10 8 9 12 - 10 6 11 - 5 7 11 - 10 11 7 7 3 4 10 3 11 SønderjyskE 15 0 1 0 - - - - - - - - - - - - - - - 11 - - 10 9 7 6 8 10 10 2 6 8 10 10 8 12 - 12 Vejle Boldklub 13 0 1 0 8 9* - - - 9 2 4 6 11 - 11 - - - - 11 - 11 - - - - - - - - - 13 - 10 11 - 13 B 1903 2 0 1 0 7 2 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 14 AB 8 0 0 2 - - - - - - 10 5 3 3 10 5 9 12 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 15 Esbjerg fB 18 0 0 2 - - - - - - - - - 12 - 7 5 3 5 6 7 7 9 4 12 - 4 5 8 11 14 - 3 14 - - - 16 Randers FC 17 0 0 1 - - - - - - - - - - - - - - 12 - 8 6 5 10 11 - 3 7 4 6 7 11 8 9 6 6 6 17 BK Frem 4 0 0 1 4 3 9* - - - - - - - - - - 11 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 18 Viborg FF 18 0 0 0 - - - 10* - 8 11 - 8 4 6 8 8 7 7 4 9 11 - - - - - 12 - 8 12 - - - - 7 4 Nr. Hold X G S B 1991 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 19 AC Horsens 13 0 0 0 - - - - - - - - - - - - - - - 10 10 5 12 - 9 4 11 - - - 13 6 11 8 12 - 12 20 Ikast FS 5 0 0 0 10 - - 7 9* 11 - 11 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 21 Næstved IF 5 0 0 0 - 8 8 9* 5 12 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 22 Hobro IK 5 0 0 0 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 7 12 - 9 14 12 - - - 23 Aarhus Fremad 2 0 0 0 - - - - - - - 10 11 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 24 HB Køge 2 0 0 0 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 12 - 12 - - - - - - - - - - - 25 FC Vestsjælland 2 0 0 0 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 9 11 - - - - - - - - 26 B 1909 1 0 0 0 - - 10* - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 27 Fremad Amager 1 0 0 0 - - - - 10* - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 28 Hvidovre IF 1 0 0 0 - - - - - - 12 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 29 B.93 1 0 0 0 - - - - - - - - 12 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 30 Haderslev 1 0 0 0 - - - - - - - - - - 12 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 31 Køge 1 0 0 0 - - - - - - - - - - - - 12 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 32 FC Helsingør 1 0 0 0 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 14 - - - - - Nr. Sæson X G S B 1991 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23
Topscorere[7] redigér
All Time topscorere (top 10) redigér
De ti mest scorende spiller i superligaen gennem hele dens historie. Aktive spillere er markeret med fed skrift. Listen er senest opdateret 28. maj 2023.
Nr. Topscorere Mål Klub(ber) 1. 
Morten "Duncan" Rasmussen145 AGF, Brøndby IF, AaB, FC Midtjylland 2. Søren Frederiksen139 Silkeborg IF, Viborg FF, AaB 3. Peter Møller135 AaB, Brøndby IF, F.C. København 4. Heine Fernandez126 AB, F.C. København, Silkeborg IF, Viborg FF 5. Steffen Højer124 OB, Viborg FF, AaB 6. Frank Kristensen108 FC Midtjylland, Ikast fS, Randers FC 7. Peter Graulund107 AGF, Brøndby IF, Vejle BK 8. Søren Andersen101 AGF, OB, AaB 9. Nicklas Helenius94 AaB, Silkeborg IF, OB, AGF 10. 
Dame N'Doye90 F.C. København
Topscorere i top 25 (udlændinge) redigér
Nr. Topscorere Mål Kampe Klub(ber) 1. Dame N'Doye90 151 F.C. København 2. 
Kamil Wilczek
82 157 Brøndby IF, F.C. København 3. 
Todi Jónsson72 243 Lyngby BK, F.C. København 4. 
Mwape Miti70 178 OB
Tilskuertal redigér
| Sæson | Gennemsnit | I alt | Maks | Minimum |
|---|---|---|---|---|
| 2022/2023 | 10.111 | 1.910.988 | 35.057 | 2.507 |
| 2021/2022 | 8.636 | 1.658.078 | 35.463 | 1.702 |
| 2020/2021[9] | 1.193 | 229.136 | 10.966 | 0 |
| 2019/2020[9] | 4.764 | 1.152.834 | 29.310 | 0 |
| 2018/2019 | 6.581 | 1.618.965 | 33.134 | 1.012 |
| 2017/2018 | 5.880 | 1.469.980 | 28.410 | 568 |
| 2016/2017 | 6.002 | 1.500.380 | 26.686 | 1.044 |
| 2015/2016 | 7.253 | 1.436.188 | 29.178 | 1.327 |
| 2014/2015 | 6.932 | 1.372.511 | 32.526 | 1.201 |
| 2013/2014 | 7.929 | 1.570.027 | 32.846 | 1.656 |
| 2012/2013 | 6.760 | 1.338.465 | 33.215 | 0 |
| 2011/2012 | 7.103 | 1.406.462 | 25.651 | 1.059 |
| 2010/2011 | 7.049 | 1.395.616 | 28.387 | 1.017 |
| 2009/2010 | 8.229 | 1.629.375 | 28.552 | 707 |
- Sæsongennemsnit for tilskuere til Superligaens kampe fra 1991-92 til 2008-09
Noter redigér
- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 12. april 2021. Hentet 12. april 2021.
- ^ https://superstats.dk/stilling/aar.php?season=1991 Superstats.dk, 1991-sæsonen]
- ^ Superstats.dk 1991/92-sæsonen
- ^ Superstats.dk 1995/96-sæsonen
- ^ Superstats.dk 2016/17-sæsonen
- ^ Superligaen får nyt navn: 3F Superliga dr.dk 27. marts 2019
- ^ Topscorerliste på Superstats
- ^ Superstats
- ^ a b Restriktioner grundet corona