Alkmaar

En by i Holland

Alkmaar er en kommune og by i provinsen Nordholland i Nederlandene. Byen har 107.822 (2016) indbyggere og er mest kendt for sit traditionelle ostemarked, der er et af de største i landet, og som tiltrækker mange turister. Karakteristisk for Alkmaar er desuden byens mange gamle huse og kanaler.

Alkmaar
Alkmaar Rediger på Wikidata
Alkmaars byvåben Alkmaars byflag
Alkmaar wapen HRvA.svg Alkmaar Flag.svg
Alkmaar Waag door het geboomte.jpg
Overblik
Land Nederlandene Nederlandene
Borgmester Piet Bruinooge Rediger på Wikidata
Provins Noord-Holland Noord-Holland
Grundlagt 900-tallet
Postnr. 1800–1831 Rediger på Wikidata
Telefonkode 072 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 107.822 (2016) Rediger på Wikidata
 - Areal 31,2 km²
 - Befolkningstæthed 3.454 pr. km²
Andet
Tidszone UTC+1 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h. 1 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.alkmaar.nl
Oversigtskort

Byen blev første gang nævnt i 900-tallet og fik bystatus i 1254. De ældste dele af byen ligger på en gammel sandbanke, der var et værn mod havet i middelalderen. Resten af byen ligger kun få meter over havets overflade og består af en af de ældste koge, der findes. I 1573 modstod byen en belejring fra spanske styrker ledet af Fernando Álvarez de Toledo. Det var den første by i Nederlandene, der blev frigjort fra den spanske besættelse, hvilket var et vendepunkt i Firsårskrigen. Sejren gav ophav til udtrykket "Bij Alkmaar begint de victorie" (Sejren begynder i Alkmaar), og begivenheden fejres fortsat hvert år den 8. oktober, som var dagen hvor belejring sluttede. Under de franske revolutionskrige i 1799 erobrede en engelsk-russisk styrke byen, men blev til sidst overvundet i slaget ved Castricum. Den franske sejr blev mindet på Triumfbuen i Paris som "Alcmaer". Noordhollandsch Kanaal åbnede i 1824 og blev gravet gennem Alkmaar. Byen fik sin første jernbaneforbindelse i 1865, da strækningen til Den Helder åbnede. I 1867 åbnedes jernbanen til Haarlem. Alkmaar voksede fra 1970'erne til 1990'erne sammen med Koedijk, Overdie, Oudorp og Omval, der engang var selvstændige byer. I denne periode blev Alkmaars befolkning næsten fordoblet.

GalleriRediger

KildeangivelserRediger