Alstrup Kirke (Jammerbugt Kommune)

bygning i Jammerbugt Kommune

Alstrup Kirke ligger i Alstrup ca. 12 km V for Brønderslev (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå den i Nordjyllands Amt, og indtil Kommunalreformen i 1970 i Hvetbo Herred (Hjørring Amt).

Alstrup Kirke
Alstrup Kirke
Generelt
Opført o. 1200
Geografi
Adresse Alstrupvej 67, Alstrup,
9700 Brønderslev
Sogn Alstrup Sogn
Pastorat Saltum-Alstrup Pastorat
Provsti Jammerbugt Provsti
Stift Aalborg Stift
Kommune Jammerbugt Kommune
Kommune (1970) Pandrup Kommune
Eksterne henvisninger
www.saltumalstrupkirker.dk
Oversigtskort
For alternative betydninger, se Alstrup Kirke. (Se også artikler, som begynder med Alstrup Kirke)

Skibet stammer fra en romansk kirke opført af granitkvadre over skråkantsokkel. Det oprindelige kor er senere blev nedrevet og erstattet af det nuværende langhuskor, dog blev den oprindelige triumfvæg og korbue bevaret. Skibets mure er blevet en del omsat og forhøjet med mursten. Begge de retkantede døre er bevaret, syddøren er stadig i brug, norddøren er blændet. I murværket ses spor efter romanske vinduer. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest og det lille klokketårn opført i munkesten, tårnet er af den østjyske styltårnstype. Våbenhuset bærer årstallet 1797 og Christian VII's navnetræk. Kirken blev istandsat 1951-52.

Kirkerummet

Koret har fladt bjælkeloft, skibet fik i sengotisk tid indbygget to stjernehvælv og et krydshvælv. Alterbordet er af granit, altertavlen er en enkel renæssancetavle med et nyere maleri. Prædikestolen er fra 1700-tallet med indgang gennem en rundbuet åbning i triumfvæggen, i felterne ses de fire evangelisttegn. I triumfvæggen mod nord ses en niche til et sidealter. Ved istandsættelsen i 1951-52 afdækkede man kalkmalerier, som atter blev overkalket.

Den romanske granitfont har terningkapitælfod og kors samt skråstreger på kummen.

Eksterne kilder og henvisninger redigér


 Spire
Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.