Alzheimers sygdom

hjernesygdom

Alzheimers sygdom (somme tider forkortet AD fra engelsk Alzheimer's disease), ofte blot kaldet Alzheimers, er en kronisk, neurodegenerativ sygdom, som er årsag til mellem 60 % og 70 % af alle tilfælde af demens.[1][2] Sygdommen viser sig i sine tidlige stadier ofte ved milde symptomer såsom problemer med at huske nylige begivenheder (tab af korttidshukommelse),[1] hvorefter den gradvist forværres til eksempelvis at omfatte primær progressiv afasi (tiltagende sproglige problemer), desorientering (inklusiv at man ofte farer vild), humørsvingninger, tab af motivation, problemer med at pleje sig selv og med opførsel.[1][2] Efterhånden som en patients tilstand forværres, trækker denne sig ofte væk fra familie og lokalsamfund.[1] Gradvist mister patienten kropslige funktioner, indtil døden indtræder.[3] Selvom hastigheden, hvorved sygdommen forværres, kan variere, er den gennemsnitlige forventede levealder tre til ni år, efter diagnosen kan stilles.[4][5]

Alzheimers sygdom
Klassifikation
Alzheimer's disease brain comparison.jpg
Et diagram over en normal hjerne (venstre) og en Alzheimer-patients hjerne (højre)
Information
Navn Alzheimers sygdom
Opkaldt efter Alois AlzheimerRediger på Wikidata
Medicinsk fagområde NeuromedicinRediger på Wikidata
Genetisk association CYCS, CR1, CLU, APOE, APOC1, NCS1, GAB2, AP2A2, BIN1, CAMK4, MS4A3, CTNNA2, DMXL1, PTK2B, GABRG3, IGH, INPP5D, AFF1, MOBP, NECTIN2, VSNL1, PICALM, STK24, CRADD, SQSTM1, CACNA1G, MPZL1, TRIP4, SLC4A8, ST18, ELMO1, GPC6, ABCA7, TOMM40, CELF1, FERMT2, SLC4A1AP, DIP2C, PCNX1, MYO16, HECW1, PRRC2C, CD2AP, MTHFD1L, CNTNAP2, PCDH11X, PARVB, CDON, TREM2, DCHS2, BCAS3, ZCWPW1, STK32B, LIMS2, FMN2, CASS4, PLEKHG1, ARHGAP20, VAT1L, EXOC4, CSMD1, PPP1R3B, SAP30L, ANKRD55, CLMN, CCDC134, MEGF10, SPPL2A, ANO4, NDUFAF6, MPP7, NKAIN2, ZNF320, BMPER, GLIS3, PLPP4, ATXN7L1, LUZP2, TGM6, POLN, SLC8A1-AS1, LOC390956, STK11, RELN, CD33, SORL1Rediger på Wikidata
SKS DG30
ICD-10 G30
ICD-9 331.0Rediger på Wikidata
OMIM 104300,
502500,
604154Rediger på Wikidata
DiseasesDB 490Rediger på Wikidata
MedlinePlus 000760Rediger på Wikidata
Patientplus alzheimers-diseaseRediger på Wikidata
MeSH D000544Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Der er videnskabelig usikkerhed om årsagen til Alzheimers sygdom.[1] Omkring 70 % af risikofaktorerne menes at være genetiske ofte med mange involverede gener.[6] Blandt andre risikofaktorer er hyppige hovedtraumer, depression og hypertension.[1] Sygdomsprocessen er associeret med plak og sammenfiltringer i hjernen.[6] Den eneste mulige måde at stille en sikker Alzheimers-diagnose er ved undersøgelse af hjernevævet ved en biopsi,[6] og en sandsynlig diagnose baseres derfor i stedet på sygdomshistorie samt kognitive tests med billeddiagnostik og blodprøver for at udelukke differentialdiagnoser (andre mulige årsager).[7] De første symptomer forveksles ofte med normale tegn aldringstegn.[1] Der er ikke evidens for, at tilgængelig medicin eller indtagelse af kosttilskud kan nedsætte risikoen for Alzheimers,[8] men via mental træning og fysisk motion samt ved at undgå overvægt, kan risikoen for at udvikle sygdommen reduceres.[6]

Der findes ingen behandling, der kan stoppe eller kurere Alzheimers forløb, omend nogle dog midlertidigt kan forbedre symptomerne.[2] Patienter, der rammes af sygdommen, vil i stigende grad blive afhængige af hjælp fra andre, hvorfor de nærmeste pårørende kan føle, at der pålægges dem et socialt, psykologisk, fysisk og/eller økonomisk pres.[9] Det kan i nogle tilfælde have gavnlig effekt at inkorporere træningsprogrammer i de daglige aktiviteter.[10][skal opdateres] Adfærdsmæssige problemer eller psykose som følge af demens behandles ofte med antipsykotika, men dette anbefales ofte ikke, da det ofte ikke har betydeligt gavnlig virkning og samtidig øger risikoen for tidlig død.[11][12]

I 2015 fandtes der på verdensplan omkring 48 millioner mennesker med Alzheimers.[2] Sygdommen viser sig normalt hos mennesker på over 65 år, omend mellem 4-5 % af alle tilfælde finder sted i en tidligere alder.[13] Alzheimers sygdom påvirker omkring 6 % af alle mennesker, der er 65 år eller ældre.[1] I 2010 resulterede demens i omkring 486.000 dødsfald.[14]

Sygdommen blev opdaget af, og senere opkaldt efter, den tyske psykiater og patolog Alois Alzheimer i 1906.[15] I udviklede lande er sygdommen en af de mest økonomisk bekostelige sygdomme.[16][17]

Engelsksproget video beskrivende Alzheimers sygdom

Indholdsfortegnelse

Tegn og symptomerRedigér

Stadier af Alzheimers sygdom[18]
Aldringens effekt på hukommelsen, som ikke skyldes AD
  • Glemmer somme tider ting
  • Glemmer somme tider hvor man har lagt ting
  • Mindre tab af korttidshukommelse
  • Kan ikke huske præcise detaljer
Alzheimers – tidligt stadie
  • Kan ikke huske episoder med glemsomhed
  • Glemmer navne på familie og venner
  • Bemærker ikke selv forandringerne, men de bemærkes af tætte venner eller familie
  • Er forvirret ved uvanlige situationer
Alzheimers – mellemstadie
  • Har større besvær med at huske nyligt lært information
  • Dybt forvirret under mange omstændigheder
  • Besvær med at sove
  • Svært ved at orientere sig - ved ofte ikke hvor man er
Alzheimers – sent stadie
  • Hæmmet evne til at tænke
  • Problemer med at tale
  • Gentager de samme samtaler
  • Bliver grov, nervøs eller paranoid

Sygdommens forløb opdeles i fire stadier med gradvis kognitiv og somatisk forværring.

Præ-demensRedigér

De første symptomer tilskrives ofte fejlagtigt almindelig skavanker ved alderdom eller stress.[19] Detaljerede neuropsykologiske tests kan afdække mildt kognitivt besvær op til otte år, før en person opfylder de kliniske kriterier for den medicinske diagnose Alzheimers sygdom.[20] Disse tidlige symptomer kan påvirke visse komplekse daglige aktiviteter.[21] Det tydeligste problem er tab af korttidshukommelse, hvilket viser sig som problemer ved at genkalde sig nyligt lærte fakta og en manglende evne til at opnå ny information.[20][22]

Blandt andre tegn, der kan være symptomatiske for Alzheimers i tidligt stadie, er subtile problemer med eksekutivfunktioner såsom opmærksomhed, planlægning, fleksibilitet og abstrakt tænkning, eller forringelse af semantisk hukommelse (hukommelse af mening og forholdet mellem begreber).[20] På dette stadie kan observeres apati, som forbliver det mest vedvarende neuropsykiatriske symptom gennem hele sygdomsforløbet.[23] Blandt andre udbredte symptomer er depressive tendenser, irritabilitet og reduceret opmærksomhed på mindre hukommelsesvanskeligheder.[24] Sygdommens præ-kliniske stadie betegnes også mild kognitiv forringelse (ofte forkortet "MCI" efter engelsk, mild cognitive impairment).[22] Dette ses også som et overgangsstadie mellem normal aldring og decideret demens. MCI kan være tilstede med en bred vifte af symptomer – når hukommelsestab er det tydeligste symptom, betegnes det som "amnestisk MCI" og ses ofte som et prodrom for Alzheimers sygdom.[25]

TidligtRedigér

Hos mennesker med AD vil en gradvis forringelse af evnen til at lære og huske efterhånden kunne føre til en definitiv diagnose. Hos en lille procentdel er det dog forringelser af andet end hukommelsen, der dominerer, såsom problemer med sprog, eksekutivfunktioner, perception (agnosi) eller bevægelse (apraxi).[26] AD rammer ikke alle hukommelseskapaciteter i lige høj grad: Gamle minder fra personens liv (episodisk hukommelse), lærte fakta (semantisk hukommelse) og implicit hukommelse (den ubevidste hukommelse) påvirkes i mindre grad end nye fakta eller minder.[27][28]

Primær progressiv afasi kan sætte ind gradvist og vise sig ved sproglige vanskeligheder som et skrumpende ordforråd og besvær med at tale flydende, hvilket fører til en generel forringelse af talt og skrevet sprog.[26][29] I dette stadie er personen med AD normalt i stand til at kommunikere grundlæggende ideer uden nævneværdige problemer.[26][29][30] Der kan være problemer med at udføre finmotoriske opgaver såsom at skrive, tegne eller tage tøj på eller med at planlægge ting (apraxi), men disse problemer bemærkes sjældent.[26] Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan mennesker med AD ofte fortsætte med at gennemføre deres opgaver uafhængigt men kan behøve hjælp eller opsyn ved de mest kognitivt krævende aktiviteter.[26]

ModeratRedigér

 
Et fotografi af en dement patient på sindssygeanstalten West Riding

Progressiv forværring umuliggør efterhånden uafhængighed af andre, da personen med AD bliver ude af stand til at udføre de mest almindelige dagligdagsaktiviteter.[26] Taleproblemer kan i dette stadie blive tydelige på grund af en manglende evne til at huske ord, hvilket fører til, at man erstatter disse med forkerte ord (parafasier). Læse- og skriveevner mistes også gradvist.[26][30] Komplekse motoriske sekvenser bliver efterhånden mindre koordinerede, så der er en øget risiko for at falde.[26] I denne fase forværres hukommelsesproblemerne, og personen kan somme tider ikke genkende tætte slægtninge.[26] Langtidshukommelse, som tidligere var intakt, bliver nu også ramt.[26]

Forandringer i adfærd samt neuropsykiatriske forandringer bliver også tydeligere. Blandt de typiske eksempler er vandren, irritabilitet og labil affekt, der kan føre til gråd, pludselig aggression eller modstand mod forsøg på at hjælpe.[26] Såkaldt "sundowning" kan også forekomme.[31] Omkring 30 % af alle menensker med AD udvikler illusoriske fejlidentifikationer og andre symptomer på vrangforestillinger.[26] Personer kan også miste indsigten i deres egen sygdomsproces og begrænsninger (anosognosi).[26] Disse symptomer og andre, såsom inkontinens,[26] kan føre til stress hos slægtninge og hjælpere, hvilket kan imødekommes ved at flytte personen fra hjemmepleje til et decideret plejehjem.[26][32]

SentRedigér

I sygdommens sene stadier er personen med AD fuldstændig afhængig af andre mennesker.[26] Sprog er reduceret til simple sætninger eller somme tider kun enkelte ord og forsvinder til sidst helt.[26][30] På trods af tabet af verbalt sprog, kan man dog stadig ofte forstå og besvare emotionelle signaler. Selvom der stadig kan være aggressivitet, er dette dog i langt de fleste tilfælde erstattet af ekstrem apati og udmattelse. Mennesker med Alzheimers sygdom vil til sidst ikke være i stand til at udføre selv de mest simple opgaver på egen hånd; muskelmasse og mobilitet forsvinder til et punkt, hvor man bliver sengeliggende og ude af stand til at indtage føde på egen hånd. Den endelige dødsårsag er normalt en ekstern faktor, såsom lungebetændelse eller infektion fra liggesår, snarere end sygdommen selv.[26]

ÅrsagerRedigér

1-5 % af alle tilfælde af Alzheimers kan tilskrives genetiske forskelle, men i langt de fleste tilfælde kendes den reelle årsag ikke.[33][34] Denne usikkerhed har givet plads til flere konkurrerende hypoteser om, hvad sygdommen skyldes:

GenetikRedigér

Alzheimers og dens relaterede hukommelsesproblemer har en genetisk arvelighed på mellem 49 % og 79 %.[35][36] Omkring 0,1 % af tilfældene er familiære former for autosomal (ikke-kønsbunden) dominant arv, som begynder, før man bliver 65 år.[37] Denne form af sygdommen kendes som tidligt indtrådt, familiær Alzheimers sygdom. Størstedelen af tilfælde af autosomal dominant, familiær AD kan tilskrives mutationer i et af tre gener: dem, der koder for amyloid-precursor-protein (APP) og præsenilin 1 og 2.[38] De fleste mutationer i APP- og præsenilin-generne øger produktionen af et lille protein kaldet 42, som er den centrale komponent i et neuritisk plak.[39] Nogle af mutationerne nøjes med at ændre fordelingen mellem Aβ42 og de andre større former — især Aβ40 — uden at øge mængden af Aβ42.[40][41]

De fleste tilfælde af AD udviser ikke autosomal-dominant arv og betegnes som sporadisk Alzheimers sygdom, hvori miljø og genetiske variationer kan fungere som risikofaktorer (multifaktoriel arvegang). Den bedst kendte genetiske risikofaktor er arven af ε4-allellen tilhørende apolipoprotein E (APOE).[42][43] Mellem 40 og 80% af patienterne med AD har mindst én APOEε4-allel.[43] APOEε4-allellen tredobler risikoen for at få sygdommen hos heterozygoter og femtendobler den hos homozygoter.[37] Miljømæssige effekter og genetiske modifikatorer resulterer, ligesom ved mange andre sygdomme hos mennesker, i nedsat penetrans. For eksempel udviser visse nigerianske befolkningsgrupper ikke det samme forhold mellem APOEε4-dosis og forekomst eller alder for indtræden af Alzheimers sygdom, som der ses hos andre befolkninger.[44][45] Tidlige forsøg på at screene op mod 400 kandidatgener for forbindelse med sent-indtrædende sporadisk (forkortet "LOAD" fra engelsk: late-onset sporadic AD) har kun resulteret i lavt udbytte.[37][38] Nyligere genomassociationsstudier har fundet 19 områder i gener, som lader til at påvirke risikoen.[46] Disse gener er: CASS4, CELF1, FERMT2, HLA-DRB5, INPP5D, MEF2C, NME8, PTK2B, SORL1, ZCWPW1, SlC24A4, CLU, PICALM, CR1, BIN1, MS4A, ABCA7, EPHA1 og CD2AP.[46]

Mutationer i TREM2-genet er blevet sat i forbindelse med en tre til fem gange større risiko for at udvikle Alzheimers.[47][48] Det formodes, at når TREM2 muteres, vil hvide blodlegemer[Kilde mangler] i hjernen ikke længere være i stand til at kontrollere mængden af tilstedeværende betaamyloid.

Kolinerg hypoteseRedigér

De fleste aktuelle medicinske behandlinger baserer sig på den såkaldte kolinerge hypotese,[49] som postulerer, at AD forårsages af reduceret syntese af neurotransmitteren acetylkolin. Den kolinerge hypotese har dog med tiden mistet en del af sin videnskabelige opbakning, hovedsageligt fordi lægemidler til behandling af acetylkolinmangel ikke har været særligt effektive.[50] Der er herudover også blevet postuleret andre kolinerge effekter, heriblandt initiering af storstilet aggregering af amyloid,[51] hvilket fører til generaliseret nervebetændelse.[52]

AmyloidhypoteseRedigér

Den såkaldte amyloidhypotese, postuleret i 1991, formoder, at sygdommen forårsages af ekstracellulære depoter af betaamyloid (Aβ).[53][54] Denne hypotese underbygges af placeringen af amyloid-precursor-proteinets (APP) gen i kromosom 21 såvel som af det faktum, at patienter med trisomi-21 (Downs syndrom), som har en ekstra genkopi, næsten alle som minimum udviser de tidligste symptomer på AD i 40-årsalderen.[55][56] Herudover er en specifik isoform af apolipoprotein, APOE4, en større genetisk risikofaktor for AD. Mens apolipoproteiner forbedrer nedbrydningen af betaamyloid, er nogle isoformer (såsom APOE4) ikke særligt effektive til dette, hvilket fører til ophobning af amyloid i hjernen.[57] Hypotesen underbygges herudover også af det faktum, at transgene mus, som udviser en muteret form af det menneskelige APP-gen, udvikler fibrillær amyloidplak og Alzheimer-lignende hjernepatologi med forringelse af spatiel forståelse.[58]

En eksperimentel vaccine har i tidlige forsøg med mennesker kunnet rense amyloidplakken men viste sig ikke at have nogen nævneværdig effekt på demensen.[59] Nogle forskere har mistænkt ikke-plak Aβ oligomerer (aggregater af mange monomerer) for at være den primære patogene form for Aβ. Disse giftige oligomerer, der også omtales som amyloid-afledte diffusible ligander (forkortet ADDL'er, efter engelsk: amyloid-derived diffusible ligands), binder til en overfladereceptor på neuroner, forandrer synapsens struktur og forstyrrer herigennem den neuronale kommunikation.[60] En mulig receptor for Aβ-oligomerer kan være prionproteinet, det samme protein, som er blevet forbundet med kogalskab og den relaterede menneskesygdom, Creutzfeldt-Jakobs sygdom, og kan dermed potentielt forbinde disse neurodegenerative sygdommes underliggende mekanismer med Alzheimers sygdoms.[61]

I 2009 blev denne teori opdateret, da det blev foreslået, at det muligvis er en nær slægtning af betaamyloidproteinet, snarere end proteinet selv, som er årsag til sygdommen. Denne teori forfægter, at en amyloid-relateret mekanisme, der er ansvarlig for at beskære neuronale forbindelser i hjernen i det tidlige livs hurtigtvoksende fase, kan aktiveres som følge aldringsrelaterede processer senere i livet og dermed forårsage den neuronale tilintetgørelse.[62] N-APP, et APP-fragment fra peptidens N-terminus, grænser op til betaamyloid og spaltes fra APP af et af de samme enzymer. N-APP aktiverer den selvdestruerende bane ved at binde til en neuronal receptor, der omtales som "dødsreceptor 6" (DR6, også kendt som TNFRSF21).[62] DR6 udtrykkes tydeligt i de dele af menneskehjernen, der bliver kraftigst ramt af Alzheimers, så det er muligt at N-APP/DR6-banen i den aldrende hjerne bliver overtaget og derigennem forårsager skade. I denne model spiller betaamyloid en sekundær rolle ved at undertrykke synaptiske funktioner.

TauhypotesenRedigér

 
Ifølge tauhypotesen forårsages Alzheimers sygdom af forandringer i tauproteiner, som medfører disintegration af mikrotubuli i hjerneceller.

Tauhypotesen postulerer, at anormaliteter i tauproteiner er årsag til sygdommens kaskade.[54] Ifølge denne model begynder hyperfosforyleret tau at parre sig med andre tau-tråde, hvilket efterhånden fører til dannelse af neurofibrillære sammenfiltringer inde i nervecellelegemerne.[63] Som følge heraf begynder mikrotubuli at disintegrere og ødelægger cellens cytoskelets struktur, hvilket får neuronens transportsystem til at falde sammen.[64] Dette kan resultere i først defekter i den biokemiske kommunikation mellem neuroner og senere i celledød.[65]

PatofysiologiRedigér

 
Histopatologisk billede af neuritisk plak set i hjernebarken hos en person med Alzheimers sygdom med før-senil indtræden.
 
Kortikal atrofi ved Alheimers sygdom associeres med tab af gyri og sulci i tindinge- og isselappen samt dele af frontallappen og gyrus cinguli.

NeuropatologiRedigér

Alzheimers sygdom er kendetegnet ved et tab af neuroner og synapser i hjernebarken og visse subkortikale regioner. Dette tab fører til atrofi i de pågældende regioner heriblandt degeneration i tindinge- og isselappen samt dele af frontallappen og gyrus cinguli.[52] Der sker ligeledes degeneration i hjernestammekerner såsom locus coeruleus.[66] Studier har ved brug af MR-scanning og positronemissionstomografi kunnet dokumentere, at visse hjerneregioner hos mennesker med AD skrumper efterhånden, som de går fra mild forringelse af kognitive evner og til Alzheimers sygdom sammenlignet med lignende billeder fra sunde ældre mennesker.[67][68]

Ved mikroskopi af hjerner hos mennesker med AD kan tydeligt ses både amyloidplak og neurofibrillære sammenfiltringer.[69] Plakken fremstår som tætte, hovedsageligt uopløselige, depoter af beta-amyloid peptid og cellemateriale udenfor og omkring neuroner. Neurofibrillære sammenfiltringer er ophobninger af det mikrotubuli-associerede protein tau, som er blevet hyperfosforyleret og samles inde i selve cellerne. Selvom mange ældre mennesker udvikler plak og sammenfiltringer som en konsekvens af naturlig aldring, har hjerner hos mennesker med AD et større antal af disse i specifikke hjerneregioner såsom i tindingelappen.[70] Lewy-legemer, der ellers normalt associeres med Parkinsons sygdom, kan somme tider ses i hjernen hos mennesker med AD.[71]

BiokemiRedigér

Enzymer reagerer med APP (amyloid-precursor-protein) og skærer det i fragmenter. Beta-amyloid-fragmentet er centralt i udviklingen af neuritisk plak i AD.

Alzheimers sygdom er blevet identificeret som en proteinfejlfoldningssygdom (proteopati) forårsaget af ophobning af plak fra unormalt foldet betaamyloid-protein og tau-protein i hjernen.[72] Plak består af små peptider, 39–43 aminosyrer lange, kaldet betaamyloid (Aβ). Aβ er et fragment fra det større amyloid-precursor-protein (APP). APP er et transmembranprotein, som penetrerer neuronens membran og er centralt for neuronvækst, overlevelse og heling efter skader.[73][74] I Alzheimers sygdom indgår gammasekretase betasekretase sammen i en proteolytisk proces, som opdeler APP i mindre fragmenter.[75] Et af disse fragmenter fører til et øget antal betaamyloid-fibriller, som klumper sig sammen i tætte bunker udenfor neuronet i form af neuritiske plaks.[69][76]

SygdomsmekanismeRedigér

Det vides ikke præcis, hvordan forstyrrelser i produktion og aggregering af betaamyloid-peptid fører til AD's patologi.[77][78] Ophobning af aggregerede amyloid-fibriller medfører programmeret celledød (apoptose).[79] Det vides også, at Aβ opbygges selektivt i cellernes mitokondrierne i hjernen hos mennesker med Alzheimers, samt at det hæmmer visse enzymfunktioner og neuronernes anvendelse af glukose.[80]

Diverse betændelsesprocesser og cytokiner kan ligeledes spille en rolle i Alzheimers' patologi. Betændelse er en generel indikator på vævsskade og kan enten være sekundær til vævsskade i AD eller være en indikator på en immunologisk respons.[81] Der er fundet beviser på en stærk forbindelse mellem neuronerne og hjernens immunologiske mekanismer - overvægt og systemisk betændelse kan derfor påvirke immunologiske processer og herigennem sygdommens forløb.[82]

Ændringer i fordelingen af forskellige neurotrofiske faktorer og i deres receptorers udtryk, såsom den såkaldte Vækstfaktor BDNF (fra engelsk: brain-derived neurotrophic factor) er blevet beskrevet i AD.[83][84]

DiagnoseRedigér

 
PET-scan af hjernen tilhørende en person med AD, visende et tab af funktion i tindingelappen.

Alzheimers sygdom diagnosticeres normalt ud fra en persons anamnese, slægtninges historier samt observationer af adfærd. Dette kan understøttes af tilstedeværelsen af særlige neurologiske og neuropsykologiske egenskaber samt udelukkelse af andre muligheder.[85][86] Ved hjælp af avanceret billeddiagnostik med CT-, MR-, SPECT- eller PET-scanning kan man udelukke andre former for hjernepatologi eller undertyper af demens.[87] Herudover kan det forudsige overgang fra prodromale stadier (mild kognitiv forringelse) til Alzheimers sygdom.[88] Diagnosen kan først bekræftes med meget højt præcision ved obduktion, når hjernen er tilgængelig til at kunne undersøges histologisk.[89]

Neuropsykologisk udredning, heriblandt hukommelsestests, kan hjælpe til at fastslå sygdommens aktuelle stadie.[19] Medicinske organisationer har oprettet diagnostiske kriterier for at lette og standardisere den diagnostiske proces for praktiserende læger.

KriterierRedigér

De amerikanske organisationer National Institute of Neurological and Communicative Disorders and Stroke (NINCDS) og Alzheimer's Disease and Related Disorders Association (ADRDA, nu kendt som Alzheimer's Association) etablerede de mest udbredte diagnosekriterier, de såkaldte ''NINCDS-ADRDA-Alzheimers kriterier, i 1984,[89] og opdaterede dem i 2007.[90] Disse kriterier kræver, at tilstedeværelsen af kognitiv forringelse og et formodet demenssyndrom kan bekræftes ved neuropsykologisk testning for en klinisk diagnose af "mulig" eller "sandsynlig" AD . En definitiv diagnose kræver histopatologisk bekræftelse herunder en mikroskopisk undersøgelse af hjernevævet. Der har kunnet påvises god reliabilitet og validitet mellem de diagnostiske kriterier og definitiv histopatologisk bekræftelse.[91]

Almindeligvis påvirkes otte kognitive områder ved AD — hukommelse, sprog, perception, opmærksomhed, konstruktive evner, orientering, problemløsning og funktionelle evner. Disse domæner svarer til NINCDS-ADRDA-Alzheimers kriterierne i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV-TR) udgivet af American Psychiatric Association.[92][93]

TeknikkerRedigér

 
Neuropsykologiske screeningtests kan hjælpe med diagnose af AD. I disse tests instrueres den pågældende person i at kopiere tegninger såsom denne, huske ord og læse.

Neuropsykologiske tests såsom den såkaldte mini–mental state examination (MMSE) bruges ofte til at evaluere de kognitive forringelser, der ligger til grund for diagnosen. Særligt i sygdommens tidlige stadier kræves meget omfattende tests for at sikre høj reliabilitet i resultaterne.[94][95] Neurologiske undersøgelser vil ved tidlig AD oftest give normale resultater med undtagelse af ved åbenlys kognitiv forringelse, hvilket ikke nødvendigvis adskiller sig fra den type kognitiv forringelse, der kunne forårsages af andre sygdomsprocesser heriblandt andre årsager til demens.

For at kunne gennemføre den differentiale diagnose af AD og andre sygdomme er det nødvendigt med yderligere neurologiske undersøgelser.[19] Interviews med familiemedlemmer anvendes blandt andet til at vurdere sygdommen. Plejepersonale kan bidrage med vigtig information om evnerne i dagligdagen og om den gradvise forringelse af personens mentale funktion.[96] Plejepersonalets synspunkt er særligt vigtigt, siden en person med AD normalt ikke er klar over sine egne mangler.[97] Ofte kan familier også have problemer med at opdage de begyndende demenssymptomer og kan ikke nødvendigvis videreformidle præcis information til en læge.[98]

Supplerende tests giver yderligere information om nogle af sygdommens egenskaber eller anvendes til at udelukke andre diagnoser. Blodprøver kan identificere andre årsager til demens end AD[19] — årsager, som i sjældne tilfælde er reversible.[99] Ofte udføres funktionstests af skjoldbruskkirtlen (ofte forkortet "TFT" efter engelsk: Thyroid function tests), B12-niveau måles, syfilis udelukkes, metaboliske problemer udelukkes (heriblandt tests af nyrefunktion, elektrolytniveau og for diabetes), niveau af tungmetaller såsom bly og kviksølv måles, og der testes for blodmangel. Det er også nødvendigt at udelukke delirium.

Der foretages herudover psykologiske tests for depression, da depression kan ramme sideløbende med AD, hvilket er et tidligt tegn på kognitiv forringelse,[100] eller ligefrem være årsagen hertil.[101][102]

ForebyggelseRedigér

Elementer, der er blevet videnskabeligt associeret med ændring i risiko for at udvikle Alzheimers
Element Effekt
Intellektuelle aktiviteter (skak, krydsord, sudoku, etc.)   Nedsat risiko[103]
Hyperkolesterolemi   Øget risiko[104]
Hypertension   Øget risiko[104]
Diabetes mellitus   Øget risiko[104]
Rygning   Øget risiko[104]
NSAID'er   Nedsat risiko[105]
Regelmæssig social interaktion   Nedsat risiko[103]
Fysisk aktivitet   Nedsat risiko[106]
Sund kost   Nedsat risiko[107]
Japansk kost   Nedsat risiko[107]
Middelhavskost   Nedsat risiko[107]
Mættet fedt   Øget risiko[108]
Simple kulhydrater   Øget risiko[108]
Flavonoid-holdige drikke (rødvin, te, kakao, etc.)   Nedsat risiko[109][110]
Koffein   Nedsat risiko[111]

Der findes endnu ikke definitive beviser på måder at forebygge AD.[112] Epidemiologiske studier har antydet et forhold mellem bestemte modificerbare faktorer såsom kost, kardiovaskulær risiko, farmaceutiske produkter og intellektuelle aktiviteter på den ene side og en befolknings risiko for at udvikle AD på den anden. Der kræves dog yderligere forskning heriblandt kliniske forsøg for at kunne afgøre, om disse faktorer vitterligt kan hjælpe med at forebygge AD.[113]

MedicinRedigér

Selvom kardiovaskulære risikofaktorer såsom hyperkolesterolemi, hypertension, diabetes og rygning forbindes med en øget risiko for AD,[104][114] har statiner, som er kolesterolsænkende stoffer, dog ikke været effektive til forebyggelse eller forbedring af sygdommens forløb.[115][116][117]

Brug af NSAID'er over en længere periode er forbundet med en reduceret risiko for at udvikle AD.[105] Der findes ligeledes beviser for, at NSAID'er kan reducere betændelse i forbindelse med neuritiske plaks,[105] omend der ikke er blevet gennemført forebyggelsesforsøg.[105] Der er dog ikke bevis på, at de kan bruges til behandling.[118] Hormonudskiftningsterapi, der tidligere blev anvendt, kan øge risikoen for demens.[119]

LivsstilRedigér

Mennesker, som deltager i intellektuelle aktiviteter såsom læsning, brætspil, krydsord, at spille et musikinstrument eller medvirke til regelmæssige sociale interaktioner har udvist en reduceret risiko for Alzheimers sygdom.[103] Dette stemmer overens med teorien om kognitiv reserve, som postulerer, at nogle livsoplevelser resulterer i en mere effektiv neural funktion, der giver individet en kognitiv reserve, som forsinker demensmanifestationers indtræden.[103] Uddannelse, såsom at lære et fremmedsprog selv senere hen i livet,[120] lader til at kunne forsinke indtræden af Alzheimers sygdom.[106] Fysisk aktivitet er også blevet forbundet med en reduceret risiko for AD.[106]

KostRedigér

Mennesker, der spiser sundt, japansk eller Middelhavskost, har en lavere risiko for at udvikle AD.[107] Middelhavskost kan herudover forbedre forholdene for de, der allerede har sygdommen.[121] Dette menes at skyldes Middelhavskostens positive kardiovaskulære effekt.[122] Omvendt giver kost med højt indhold af mættet fedt og simple kulhydrater (mono- og disakkarider) en øget risiko.[108]

Det har til tider været svært at konkludere sikkert omkring kostbestanddele, da resultaterne har varieret fra befolkningsbaserede studier og til randomiserede kontrollerede forsøg.[107] Der er begrænset evidens for at let til moderat forbrug af alkohol, især rødvin, kan associeres med en lavere risiko for AD.[123] Der er herudover svage tegn på, at koffein ligeledes kan virke beskyttende.[111] En række fødevarer, der har højt indhold af flavonoider, såsom kakao, rødvin og te, kan mindske risikoen for AD.[109][110]

Undersøgelser af vitaminer og mineraler har ikke fundet nok konsekvent evidens til at komme med anbefalinger. Dette omfatter vitamin A,[124][125] C,[126][127] E,[127][128] selen,[129] zink,[130][131] og folsyre med eller uden vitamin B12.[132] Forsøg, der har undersøgt folsyre (B9) og andre B-vitaminer har ikke kunnet vise nogen videre forbindelse til kognitiv forringelse.[133] Omega-3-kosttilskud fra planter og fisk, især docosahexaensyre (DHA), lader ikke til at gavne mennesker med mild eller moderat Alzheimers.[134][135]

Gurkemeje har endnu ikke vist nogen gavnlig effekt hos mennesker med Alzheimers, selvom der har været visse tegn på effekt hos dyr.[136] Teorier om, at ginkgo har gavnlig effekt på kognitiv forringelse og demens er usikre og ikke videnskabeligt bevist.[137] Pr. 2008 er der ingen faste beviser på, at cannabinoider kan forbedre symptomerne på AD eller demens;[138] der forskes dog fortsat indenfor området, og visse resultater ser lovende ud.[139]

Håndtering og behandlingRedigér

Der findes ingen kur mod Alzheimers sygdom; eksisterende behandlinger kan være til relativt lille symptomatisk gavn men er grundlæggende palliative. De kan inddeles i farmaceutisk, psykosocialt og omsorg.

MedicinRedigér

 
Tredimensionel molekylær model af donepezil, en acetylcholinesterasehæmmer, der anvendes til behandling af AD-symptomer.
 
Memantins molekylære struktur, et medikament, der er godkendt mod avancerede AD-symptomer.

Der anvendes i øjeblikket fem medikamenter til behandling af AD's kognitive problemer: fire af disse er acetylcholinesterasehæmmere (tacrin, rivastigmin, galantamin og donepezil) og den femte (memantin) er en NMDA-receptorantagonist. De har dog kun begrænset effekt.[140][141] Der er ikke fundet noget medikament, der sikkert kan forsinke eller stoppe sygdommens udvikling.

Alzheimers sygdom vides at reducere aktiviteten i kolinerge neuroner.[142] Acetylcholinesterasehæmmere anvendes i denne forbindelse til at reducere den hastighed, hvorved acetylcholin (ACh) nedbrydes, hvilket dermed øger koncentrationen af ACh i hjernen og bekæmper det tab af ACh, der forårsages af de kolinerge neuroners død.[143] Der findes beviser for disse medikamenters effekt hos personer med Alzheimers i tidligt og mellemstadie,[144][145][skal opdateres] og en del evidens for at anvende dem ved mere fremskredne tilfælde. Kun donepezil er godkendt til behandling af senstadie-AD-demens.[141] Brug af disse stoffer ved mild kognitiv forringelse har ikke kunnet påvise nogen effekt ift. forsinkelse af AD's indtræden.[146] De mest almindelige bivirkninger er kvalme og opkast, som begge forbindes med kolinerg overskridelse. Disse bivirkninger opstår hos omkring 10-20% af alle brugere, er generelt milde til moderate i deres alvorsgrad og kan håndteres ved langsomt at justere dosis.[147] Blandt sjældnere bivirkninger er muskelkramper, nedsat hjerterytme (bradykardi), mindsket appetit og vægt samt øget produktion af mavesyre.[144]

Glutamattoksicitet og memantinRedigér

Glutamat er en af nervesystemets nyttige excitatoriske neurotransmittere, omend for store mængder af det i hjernen kan føre til celledød via overstimulering af glutamatreceptorerne (excitotoksicitet). Excitotoksicitet forekommer hos personer med Alzheimers, såvel som personer med andre neurologiske sygdomme såsom Parkinsons sygdom og multipel sklerose.[148] Memantin er en ikke-kompetitiv NMDA-receptorantagonist, der oprindeligt blev anvendt mod influenza. Den påvirker det glutamaterge system ved at blokere NMDA-receptorer og hæmme deres overstimulering gennem glutamat.[148][149] Memantin kan således have en mindre gavnlig virkning på personer med Alzheimers sygdom.[150] Der kendes kun milde og sjældne bivirkninger ved anvendelse af memantin, herunder hallucinationer, forvirring, svimmelhed, hovedpine og træthed.[151] En kombination af memantin og donepezil har vist "statistisk signifikant, men klinisk marginal effektivitet".[152]

AntipsykotikaRedigér

Atypiske antipsykotika er moderat anvendelige til at reducere aggression og psykose hos personer med Alzheimers sygdom, men deres nytte mindskes af deres alvorlige bivirkninger såsom slagtilfælde, bevægelsesvanskeligheder og kognitiv forringelse.[153] Ved anvendelse over en længere periode har kunnet ses en øget dødelighed.[154] Der er ikke fundet nogen fare ved at stoppe brugen af antipsykotika for disse personer.[155]

AndetRedigér

Huperzine A kræver yderligere forskning, før det kan anbefales til behandling af personer med Alzheimers.[156]

Psykosocial interventionRedigér

Psykosociale interventioner anvendes som et supplement til farmaceutisk behandling og kan klassificeres i fire grupperinger: adfærds-, følelses-, kognitions- eller stimuleringsorienteret tilgang. Der findes ingen undersøgelser af disse tilganges effekt på AD, da de fokuserer på demens som helhed.[157]

OmsorgRedigér

Da Alzheimers gradvist gør en person ude af stand til at tage vare på sig selv, og der ikke findes nogen kur mod sygdommen, bliver omsorg mere eller mindre hele behandlingen.

I løbet af de tidlige og moderate stadier kan ændringer i nærmiljø og livsstil øge patientsikkerheden og reducere hjælperens byrde.[158][159] Blandt eksempler på sådanne ændringer er at holde sig til simplificerede rutiner, anvendelse af sikkerhedslåse og etiketter på husholdningsartikler for at give personen med sygdommen hint i hverdagen.[157][160][161] Hvis spisning bliver et problem vil maden skulle forberedes i mindre stykker eller somme tider laves til puré.[162] Når der opstår problemer med at synke, kan det somme tider være nødvendigt at anvende madsonder. I disse tilfælde er det vigtigt at hjælpere og familiemedlemmer overvejer etikken og den medicinske effekt ved fortsat madning.[163][164] Behov for anvendelsen af fysiske fastholdelsesanordninger indikeres sjældent på noget stadie af sygdommen, omend der kan være tilfælde hvor disse kan være nødvendige for at forhindre personen med AD i at skade sig selv eller sine hjælpere.[157]

Efterhånden som sygdommen skrider frem kan der fremkomme andre medicinske problemer såsom tandsygdomme, liggesår, fejlernæring, hygiejniske problemer eller infektioner i åndedrætssystemet, huden eller øjet. Disse problemer kan ofte undgås med nøje håndtering, men professionel behandling er påkrævet hvis først de forekommer.[165][166] I løbet af sygdommens sidste stadier koncentreres behandlingen om at lette ubehag frem til døden indtræffer, ofte med hjælp fra et hospice.[167]

PrognoseRedigér

 
Funktionsjusterede leveår for Alzheimer og andre demenstilfælde pr. 100.000 indbyggere (2004).
     Ingen data      ≤ 50      50–70      70–90      90–110      110–130      130–150
     150–170      170–190      190–210      210–230      230–250      ≥ 250

De tidlige stadier af Alzheimers sygdom er svære at diagnosticere - en definitiv diagnose stilles normalt først når den kognitive forringelse begynder at forhindre dagligdagsaktiviteter. Symptomerne vil gå fra milde kognitive problemer, såsom hukommelsestab, frem igennem voksende stadier af kognitive og ikke-kognitive forstyrrelser, som eliminerer enhver mulighed for at kunne klare sig på egen hånd - især i sygdommens sene stadier.[26]

Den gennemsnitlige levealder efter diagnosen stilles er omkring seks år.[168] Mindre end 3% af ramte personer lever længere end 14 år efter diagnosen.[169] Blandt de sygdomsegenskaber, der især associeres med den større mortalitet er den alvorlige kognitive forringelse, sænket funktionelle niveau, mange problemer med at falde, samt forstyrrelser i den neurologiske undersøgelse . Andre sammenfaldende sygdomme, såsom hjerteproblemer, diabetes eller en fortid med alkoholmisbrug forbindes også med den forringede chance for at overleve.[170][171][172] Selv om man får flere samlede antal års overlevelse hvis sygdommen rammer i en ung alder, er forventet levetid især reduceret når den sammenlignes med den tilsvarende sunde befolkning blandt yngre mennesker.[173] Mænd har generelt en sværere prognose for overlevelse end kvinder.[169][174]

Sygdommen er den underliggende dødsårsag i 68% af alle tilfælde.[168] Lungebetændelse og dehydrering er de hyppigste umiddelbare dødsårsager blandt personer med AD, mens kræft ses sjældnere end blandt resten af befolkningen.[168][174]

EpidemiologiRedigér

Rater efter 65 år[175]
Alder Antal nye ramte
pr. tusind
personår
65–69  3
70–74  6
75–79  9
80–84 23
85–89 40
90–     69

Der anvendes to centrale variabler i epidemiologiske studier: incidens og prævalens.

IncidensRedigér

Longitudinelle kohorte-undersøgelser (studier, hvor en sygdomsfri gruppe følges over en årrække) viser rater på mellem 10 og 15 pr. tusind personår for alle demenstilfælde og 5-8 for AD,[175][176] hvilket betyder, at halvdelen af alle nye tilfælde af demens hvert år er AD. Fremskreden alder er en primær risikofaktor for sygdommen, og incidensrater er ikke lige høje for alle aldre: hvert femte år efter de 65 sker der omtrent en fordobling af risikoen for at rammes af sygdommen, fra 3 og til 69 pr. tusind personår.[175][176] Der findes ligeledes kønsforskelle i incidensrater, hvor kvinder har større risiko for at udvikle AD, især hos personer ældre end 85 år.[176][177]

 
Dødsfald som følge af demenstilfælde, heriblandt AD, pr. million personer (2012)
     0-4     5-8     9-10     11-13     14-17     18-24     25-45     46-114     115-375     376-1266

PrævalensRedigér

AD's prævalens i befolkninger afhænger af forskellige faktorer, heriblandt incidens og overlevelse. Da AD's incidens stiger med alderen er det særligt vigtigt at inkludere den pågældende befolkningsgruppes gennemsnitsalder. WHO har skønnet at i 2005 led 0,379% af befolkningen på verdensplan af demens, og at prævalensen ville stige til 0,441% i 2015 og videre til 0,556% i 2030.[178] Andre studier har nået til lignende konklusioner.[179] Et andet studie skønnede at i 2006 ville 0,40% af verdens befolkning være ramt af AD, og at prævalensraten ville tredoble frem til 2050.[180]

HistorieRedigér

 
Alois Alzheimers patient Auguste Deter i 1902. Hendes var det første beskrevne tilfælde af det, der senere blev kendt som Alzheimers sygdom.

Allerede de antikke græske og romerske filosoffer og læger forbandt høj alder med øget demens.[15] Det var dog først i 1901, at den tyske psykiater Alois Alzheimer identificerede det første tilfælde af det, der senere blev kendt som Alzheimers sygdom. Sygdommen blev opkaldt efter psykiateren, som identificerede sygdommen hos en 55-årig kvinde, som han døbte Auguste D. Han fulgte hendes tilfælde frem til hendes død i 1906, hvorefter han for første gang rapporterede om det.[181] I løbet af de næste fem år blev yderligere 11 lignende tilfælde rapporteret i medicinsk litteratur, hvoraf nogle allerede blev betegnet som "Alzheimers sygdom".[15] Sygdommen blev for første gang beskrevet som en selvstændig sygdom af Emil Kraepelin, efter at han kunne undertrykke nogle af de kliniske (vrangforestillinger og hallucinationer) og patologiske egenskaber (arteriosklerotiske forandringer), der var en del af den oprindelige rapport om Auguste D.[182] Han inkluderede Alzheimers sygdom, som han også betegnede "præsenil demens", som en undertype af senil demens i den 8. udgave af sin Psychiatrie: ein Lehrbuch für Studirende und Aertze ("Psykiatri: en lærebog for studerende og læger"), der blev udgivet 15. juli 1910.[183]

I størstedelen af det 20. århundrede var diagnosen Alzheimers sygdom hovedsageligt forbeholdt individer i alderen 45-64 år, som udviste symptomer på demens. Terminologien blev ændres efter 1977, da en konference om AD konkluderede, at de kliniske og patologiske manifestationer af præsenil og senil demens var mere eller mindre identiske - om end forfatterne påpegede, at dette ikke udelukkede muligheden for, at de havde forskellige årsager.[184] Dette førte efterfølgende til at diagnosen Alzheimers sygdom kunne stilles uafhængigt af alder.[185] Begrebet senil demens af Alzheimer-typen (SDAT) blev for en tid anvendt til at beskrive tilstanden hos mennesker over de 65, mens "klassisk" Alzheimer blev anvendt om yngre personer. Med tiden blev Alzheimers sygdom formelt optaget i medicinsk nomenklatur som henvisende til individer, i alle aldersgrupper, som har et karakteristisk fælles mønster af symptomer, sygdomsforløb og neuropatologi.[186]

Samfund og kulturRedigér

Omkostninger for samfundetRedigér

Demens, og især Alzheimers sygdom, kan være blandt de sygdomme, der har de største omkostninger for samfund i Europa og USA,[16][17] mens omkostningerne i andre lande såsom Argentina[187] og Sydkorea[188] også er høje og stigende. Disse omkostninger vil sandsynligvis vokse i takt med, at gennemsnitsalderen blandt befolkningerne vokser, og vil blive et alvorligt samfundsproblem. Blandt AD-associerede omkostninger er de direkte medicinske omkostninger såsom plejehjem, direkte ikke-medicinske omkostninger såsom hjemmehjælpere, og indirekte omkostninger såsom tabt arbejdsevne for både patient og hjælper.[17] Beløbet varierer fra studie til studie, men demensomkostninger er på verdensplan blevet beregnet til at være omkring $160 milliarder.[189]

Den største kilde til omkostninger for samfundet er langvarig pleje af professionelt sundhedspersonale, og især institutionalisering, som står for 2/3 af de samlede samfundsomkostninger.[16] Leveomkostningerne for at bo hjemme er også meget høje,[16] især når uformelle omkostninger for familien, såsom tid til omsorg og tabt arbejdsfortjenste, regnes med.[190]

Omkostningerne vokser i takt med demensens alvorsgrad og tilstedeværelsen af adfærdsmæssige forstyrrelser,[191] og er relateret til den dermed øgede tid, der kræves til omsorg og fysisk hjælp.[190] Derfor kan enhver behandling, der sløver den kognitive forringelse, udskyde institutionalisering eller reducere antallet af timer hvor der behøves hjælp, og derigennem være til økonomisk gavn for samfundet.

Byrde på hjælpereRedigér

Den centrale hjælperolle varetages oftest af en ægtefælle eller et tæt familiemedlem.[192] Alzheimers sygdom er kendt for at lægge en stor byrde på hjælpere, både med sociale, psykologiske, fysiske og økonomiske aspekter.[9][193][194] Personer med Alzheimers og deres familie foretrækker oftest hjemmehjælp snarere end at flytte personen på plejehjem.[195] Dette valg kan også forsinke eller eliminere behovet for mere professionelle og kostelige typer pleje.[195][196] På trods af dette er to-tredjedele af alle beboere på plejehjem demente.[157]

Plejere for personer med Alzheimers sygdom har forhøjet risiko for at udvikle fysiske og psykiske problemer.[197] Blandt de faktorer, der forbindes med dette, er hvis den ramte person bor hjemme, hvis plejeren er en ægtefælle, såvel som den Alzheimer-ramte persons krævende adfærd såsom depression, adfærdsforstyrrelser, hallucinationer, søvnproblemer, gangproblemer eller social isolation.[198][199] De økonomiske problemer kommer fra det faktum, at plejere fra familien ofte må tage tid fri fra deres arbejde for i stedet at spendere 47 timer i gennemsnit pr. uge med personen med AD, mens omkostningerne forbundet med at passe på dem er høje.

Kognitiv adfærdsterapi og undervisning i copingstrategier, enten individuelt eller som en del af en gruppe, har vist sig ofte at kunne forbedre plejeres psykologiske velbefindende.[9][200]

Kendte tilfældeRedigér

 
Charlton Heston og Ronald Reagan ved et møde i det hvide hus i 1981. Begge mænd blev senere diagnosticeret med Alzheimers sygdom.

På grund af Alzheimers sygdoms udbredelse har der været mange kendte personer, der er blevet ramt af sygdommen. Blandt de bedst-kendte eksempler er den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan og den irske forfatterinde Iris Murdoch, som begge blev genstand for videnskabelige artikler, der undersøgte hvordan deres kognitive kapaciteter gradvist forsvandt.[201][202][203] Af andre tilfælde kan nævnes to tidligere premierministre: den britiske Harold Wilson og den spanske Adolfo Suárez,[204][205] den indiske politiker George Fernandes,[206] den amerikanske skuespillerinde Rita Hayworth,[207] skuespilleren Charlton Heston,[208] skuespiller og instruktør Robert Loggia,[209] skuespiller og forfatter Gene Wilder,[210] forfatteren Harnett Kane,[211] Nobelprismodtageren i fysik Charles K. Kao,[212] forfatteren Terry Pratchett,[213] instruktøren Jacques Rivette,[214] og politikeren og aktivisten Sargent Shriver.[215]

Af danske tilfælde kan blandt andet nævnes skuespilleren William Rosenberg.[216]

Skildring i medierneRedigér

AD er blevet skildret i flere film såsom: Iris (2001), baseret på John Bayleys memoir om sin kone Iris Murdoch;[217] The Notebook (2004), baseret på Nicholas Sparks' roman Minder i mol fra 1996;[218] A Moment to Remember (2004);Thanmathra (2005);[219] Ashita no kioku (2006), baseret på Hiroshi Ogiwaras roman af samme navn;[220] Away from Her (2006), baseret på Alice Munros novelle "The Bear Came over the Mountain";[221] Still Alice (2014), baseret på Lisa Genovas roman af samme navn fra 2007 og med Julianne Moore i hovedrollen som en Harvard-professor, der bliver diagnosticeret med tidligt indtrådt familiær Alzheimers sygdom. Blandt dokumentarer om Alzheimers sygdom er Malcolm and Barbara: A Love Story (1999) og Malcolm and Barbara: Love's Farewell (2007), der begge portrætterer Malcolm Pointon.[222][223][224]

I danske medier har Alzheimers sygdom blandt andet været skildret i TV 2-dokumentarerne om Aage: Da Aage forsvandt (2015)[225][226] og efterfølgeren Rita og Aages sidste dans fra 2017[227] samt i DR-dokumentaren En stille forsvinden (2016) i to afsnit.[228]

Yderligere læsningRedigér

ReferencerRedigér

  1. ^ a b c d e f g h "Alzheimer's disease". The BMJ 338: b158. 5 February 2009. doi:10.1136/bmj.b158. PMID 19196745. 
  2. ^ a b c d Dementia Fact sheet N°362. World Health Organization. March 2015. Hentet 13 January 2016. 
  3. ^ About Alzheimer's Disease: Symptoms. National Institute on Aging. Hentet 28 December 2011. 
  4. ^ "Alzheimer's disease". The New England Journal of Medicine 362 (4): 329–44. 28 January 2010. doi:10.1056/NEJMra0909142. PMID 20107219. 
  5. ^ "Survival in dementia and predictors of mortality: a review". International Journal of Geriatric Psychiatry 28 (11): 1109–24. November 2013. doi:10.1002/gps.3946. PMID 23526458. 
  6. ^ a b c d "Alzheimer's disease.". Lancet 377 (9770): 1019–31. 19 March 2011. doi:10.1016/S0140-6736(10)61349-9. PMID 21371747. 
  7. ^ Dementia diagnosis and assessment. National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Hentet 30 November 2014. 
  8. ^ (PDF)More research needed on ways to prevent Alzheimer's, panel finds. National Institute on Aging. 29 August 2006. Hentet 29 February 2008. 
  9. ^ a b c Systematic Review of Information and Support Interventions for Caregivers of People with Dementia. BMC Geriatrics. 2007;7:18. doi:10.1186/1471-2318-7-18. PMID 17662119.
  10. ^ "Exercise programs for people with dementia". The Cochrane Database of Systematic Reviews 12: CD006489. 4 December 2013. doi:10.1002/14651858.CD006489.pub3. PMID 24302466. 
  11. ^ National Institute for Health and Clinical Excellence. Low-dose antipsychotics in people with dementia. National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Hentet 29 November 2014. 
  12. ^ Information for Healthcare Professionals: Conventional Antipsychotics. US Food and Drug Administration. 16 June 2008. Hentet 29 November 2014. 
  13. ^ Mendez MF (November 2012). "Early-onset Alzheimer's disease: nonamnestic subtypes and type 2 AD". Archives of Medical Research 43 (8): 677–85. doi:10.1016/j.arcmed.2012.11.009. PMID 23178565. 
  14. ^ "Global and regional mortality from 235 causes of death for 20 age groups in 1990 and 2010: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2010.". Lancet 380 (9859): 2095–128. 15 December 2012. doi:10.1016/S0140-6736(12)61728-0. PMID 23245604. 
  15. ^ a b c Evolution in the Conceptualization of Dementia and Alzheimer's Disease: Greco-Roman Period to the 1960s. Neurobiology of Aging. 1998;19(3):173–189. doi:10.1016/S0197-4580(98)00052-9. PMID 9661992.
  16. ^ a b c d Impact économique de la démence (English: The Economical Impact of Dementia). Presse Médicale. 2005;34(1):35–41. French. doi:10.1016/s0755-4982(05)83882-5. PMID 15685097.
  17. ^ a b c Economic Considerations in Alzheimer's Disease. Pharmacotherapy. 1998;18(2 Pt 2):68–73; discussion 79–82. doi:10.1002/j.1875-9114.1998.tb03880.x. PMID 9543467.
  18. ^ Evaluating Prescription Drugs Used to Treat: Alzheimer's Disease Comparing Effectiveness, Safety, and Price [PDF]. Consumer Reports Drug Effectiveness Review Project. May 2012 [Retrieved 1 May 2013]. Consumer Reports.
  19. ^ a b c d Recommendations for the Diagnosis and Management of Alzheimer's Disease and Other Disorders Associated with Dementia: EFNS Guideline. European Journal of Neurology. 2007;14(1):e1–26. doi:10.1111/j.1468-1331.2006.01605.x. PMID 17222085.
  20. ^ a b c Multiple Cognitive Deficits During the Transition to Alzheimer's Disease. Journal of Internal Medicine. 2004;256(3):195–204. doi:10.1111/j.1365-2796.2004.01386.x. PMID 15324363.
  21. ^ Nygård L. Instrumental Activities of Daily Living: A Stepping-stone Towards Alzheimer's Disease Diagnosis in Subjects with Mild Cognitive Impairment?. Acta Neurologica Scandinavica. 2003;Suppl(179):42–6. doi:10.1034/j.1600-0404.107.s179.8.x. PMID 12603250.
  22. ^ a b Neuropsychological Features of Mild Cognitive Impairment and Preclinical Alzheimer's Disease. Acta Neurologica Scandinavica. 2003;179:34–41. doi:10.1034/j.1600-0404.107.s179.7.x. PMID 12603249.
  23. ^ Apathy in Alzheimer's Disease. Journal of the American Geriatrics Society. 2001;49(12):1700–7. doi:10.1046/j.1532-5415.2001.49282.x. PMID 11844006.
  24. ^ "Depression and Psychosis in Neurological Practice". Bradley's neurology in clinical practice. (6th udg.). Philadelphia, PA: Elsevier/Saunders. 2012. ISBN 1-4377-0434-4. 
  25. ^ "Mild cognitive impairment can be distinguished from Alzheimer disease and normal aging for clinical trials". Arch. Neurol. 61 (1): 59–66. 2004. doi:10.1001/archneur.61.1.59. PMID 14732621. 
  26. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s Clinical Features of Alzheimer's Disease. European Archives of Psychiatry and Clinical Neuroscience. 1999;249(6):288–290. doi:10.1007/s004060050101. PMID 10653284.
  27. ^ Memory Deficits in Alzheimer's Patients: A Comprehensive Review. Neuropsychology Review. 1992;3(2):119–69. doi:10.1007/BF01108841. PMID 1300219.
  28. ^ Implicit Memory Performance of Patients with Alzheimer's Disease: A Brief Review. International Psychogeriatrics. 1995;7(3):385–392. doi:10.1017/S1041610295002134. PMID 8821346.
  29. ^ a b Language Performance in Alzheimer's Disease and Mild Cognitive Impairment: a comparative review. Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology. July 2008;30(5):501–56. doi:10.1080/13803390701550128. PMID 18569251.
  30. ^ a b c Frank EM. Effect of Alzheimer's Disease on Communication Function. Journal of the South Carolina Medical Association. 1994;90(9):417–23. PMID 7967534.
  31. ^ Sundowning and Circadian Rhythms in Alzheimer's Disease. The American Journal of Psychiatry. 2001;158(5):704–11. doi:10.1176/appi.ajp.158.5.704. PMID 11329390.
  32. ^ When Home Caregiving Ends: A Longitudinal Study of Outcomes for Caregivers of Relatives with Dementia. Journal of the American Geriatrics Society. 1995;43(1):10–6. doi:10.1111/j.1532-5415.1995.tb06235.x. PMID 7806732.
  33. ^ What We Know Today About Alzheimer's Disease. Alzheimer's Association. Hentet 1 October 2011. "While scientists know Alzheimer's disease involves progressive brain cell failure, the reason cells fail isn't clear." 
  34. ^ Reitz, Christiane; Mayeux, Richard (2014-04-15). "Alzheimer disease: Epidemiology, Diagnostic Criteria, Risk Factors and Biomarkers". Biochemical Pharmacology 88 (4): 640–651. doi:10.1016/j.bcp.2013.12.024. ISSN 0006-2952. PMID 24398425. 
  35. ^ Heritability of different forms of memory in the Late Onset Alzheimer's Disease Family Study.. Journal of Alzheimer's Disease. 2011;23(2):249–55. doi:10.3233/JAD-2010-101515. PMID 20930268.
  36. ^ Role of genes and environments for explaining Alzheimer disease. Arch. Gen. Psychiatry. 2006;63(2):168–74. doi:10.1001/archpsyc.63.2.168. PMID 16461860.
  37. ^ a b c Alzheimer's Disease. Lancet. 2006;368(9533):387–403. doi:10.1016/S0140-6736(06)69113-7. PMID 16876668.
  38. ^ a b Genome-wide association studies in Alzheimer disease. Archives of Neurology. 2008;65(3):329–34. doi:10.1001/archneur.65.3.329. PMID 18332245.
  39. ^ Selkoe DJ. Translating cell biology into therapeutic advances in Alzheimer's disease. Nature. 1999;399(6738 Suppl):A23–31. doi:10.1038/19866. PMID 10392577.
  40. ^ Familial Alzheimer's disease-linked presenilin 1 variants elevate βA1-42/1-40 ratio in vitro and in vivo [PDF]. Neuron. 1996;17(5):1005–13. doi:10.1016/S0896-6273(00)80230-5. PMID 8938131.
  41. ^ FAD mutants unable to increase neurotoxic Aβ 42 suggest that mutation effects on neurodegeneration may be independent of effects on Abeta. Journal of Neurochemistry. 2007;101(3):674–81. doi:10.1111/j.1471-4159.2006.04391.x. PMID 17254019.
  42. ^ Apolipoprotein E: high-avidity binding to beta-amyloid and increased frequency of type 4 allele in late-onset familial Alzheimer disease. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 1993;90(5):1977–81. doi:10.1073/pnas.90.5.1977. PMID 8446617.
  43. ^ a b Apolipoprotein E4: a causative factor and therapeutic target in neuropathology, including Alzheimer's disease. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 2006;103(15):5644–51. doi:10.1073/pnas.0600549103. PMID 16567625.
  44. ^ Cholesterol, APOE genotype, and Alzheimer disease: an epidemiologic study of Nigerian Yoruba. Neurology. 2006;66(2):223–227. doi:10.1212/01.wnl.0000194507.39504.17. PMID 16434658.
  45. ^ APOE ε4 is not associated with Alzheimer's disease in elderly Nigerians. Annals of Neurology. 2006;59(1):182–185. doi:10.1002/ana.20694. PMID 16278853.
  46. ^ a b Lambert JC (December 2013). "Meta-analysis of 74,046 individuals identifies 11 new susceptibility loci for Alzheimer's disease.". Nature Genetics 45 (12): 1452–8. doi:10.1038/ng.2802. PMID 24162737. 
  47. ^ Variant of TREM2 associated with the risk of Alzheimer's disease. The New England Journal of Medicine. 2012;368(2):107–16. doi:10.1056/NEJMoa1211103. PMID 23150908.
  48. ^ TREM2 variants in Alzheimer's disease. The New England Journal of Medicine. 2012;368(2):117–27. doi:10.1056/NEJMoa1211851. PMID 23150934.
  49. ^ The Cholinergic Hypothesis of Alzheimer's Disease: a Review of Progress. Journal of Neurology, Neurosurgery, and Psychiatry. 1999;66(2):137–47. doi:10.1136/jnnp.66.2.137. PMID 10071091.
  50. ^ Martorana, Alessandro; Esposito, Zaira; Koch, Giacomo (2010-08-01). "Beyond the cholinergic hypothesis: do current drugs work in Alzheimer's disease?". CNS neuroscience & therapeutics 16 (4): 235–245. doi:10.1111/j.1755-5949.2010.00175.x. ISSN 1755-5949. PMID 20560995. 
  51. ^ Shen ZX. Brain Cholinesterases: II. The Molecular and Cellular Basis of Alzheimer's Disease. Medical Hypotheses. 2004;63(2):308–21. doi:10.1016/j.mehy.2004.02.031. PMID 15236795.
  52. ^ a b Wenk GL. Neuropathologic Changes in Alzheimer's Disease. The Journal of Clinical Psychiatry. 2003;64 Suppl 9:7–10. PMID 12934968.
  53. ^ Amyloid Deposition as the Central Event in the Aetiology of Alzheimer's Disease. Trends in Pharmacological Sciences. 1991;12(10):383–88. doi:10.1016/0165-6147(91)90609-V. PMID 1763432.
  54. ^ a b Alzheimer's disease-do tauists and baptists finally shake hands?. Trends in Neurosciences. 2002;25(1):22–26. doi:10.1016/S0166-2236(00)02031-2. PMID 11801334.
  55. ^ Alpha- and Beta-secretase Activity as a Function of Age and Beta-amyloid in Down Syndrome and Normal Brain. Neurobiology of Aging. 2007;28(10):1493–1506. doi:10.1016/j.neurobiolaging.2006.06.023. PMID 16904243.
  56. ^ Alzheimer Disease and Down Syndrome: Factors in Pathogenesis. Neurobiology of Aging. 2005;26(3):383–89. doi:10.1016/j.neurobiolaging.2004.08.005. PMID 15639317.
  57. ^ Apolipoprotein E, Dementia, and Cortical Deposition of Beta-amyloid Protein. The New England Journal of Medicine. 1995;333(19):1242–47. doi:10.1056/NEJM199511093331902. PMID 7566000.
  58. ^ Transgenic mice:
    • Alzheimer-type Neuropathology in Transgenic Mice Overexpressing V717F Beta-amyloid Precursor Protein. Nature. 1995;373(6514):523–27. doi:10.1038/373523a0. PMID 7845465.
    • Comparison of Neurodegenerative Pathology in Transgenic Mice Overexpressing V717F Beta-amyloid Precursor Protein and Alzheimer's Disease. The Journal of Neuroscience. 1996;16(18):5795–811. PMID 8795633.
    • Correlative Memory Deficits, Abeta Elevation, and Amyloid Plaques in Transgenic Mice. Science. 1996;274(5284):99–102. doi:10.1126/science.274.5284.99. PMID 8810256.
    • Spatial Learning, Exploration, Anxiety, and Motor Coordination in Female APP23 Transgenic Mice with the Swedish Mutation. Brain Research. 2002;956(1):36–44. doi:10.1016/S0006-8993(02)03476-5. PMID 12426044.
  59. ^ Long-term Effects of Abeta42 Immunisation in Alzheimer's Disease: Follow-up of a Randomised, Placebo-controlled Phase I Trial. Lancet. 2008;372(9634):216–23. doi:10.1016/S0140-6736(08)61075-2. PMID 18640458.
  60. ^ Aß Oligomer-Induced Aberrations in Synapse Composition, Shape, and Density Provide a Molecular Basis for Loss of Connectivity in Alzheimer's Disease. The Journal of Neuroscience. 2007;27(4):796–807. doi:10.1523/JNEUROSCI.3501-06.2007. PMID 17251419.
  61. ^ Cellular Prion Protein Mediates Impairment of Synaptic Plasticity by Amyloid-β Oligomers. Nature. 2009;457(7233):1128–32. doi:10.1038/nature07761. PMID 19242475.
  62. ^ a b Nikolaev A. APP Binds DR6 to Cause Axon Pruning and Neuron Death via Distinct Caspases. Nature. 19 February 2009;457(7232):981–989. doi:10.1038/nature07767. PMID 19225519.
  63. ^ Tau Proteins and Neurofibrillary Degeneration. Brain Pathology. 1991;1(4):279–86. doi:10.1111/j.1750-3639.1991.tb00671.x. PMID 1669718.
  64. ^ Tau Pathology in Alzheimer Disease and Other Tauopathies. Biochimica et Biophysica Acta. 2005;1739(2–3):198–210. doi:10.1016/j.bbadis.2004.09.008. PMID 15615638.
  65. ^ The Role of Tau Phosphorylation and Cleavage in Neuronal Cell Death. Frontiers in Bioscience. 2007;12:733–56. doi:10.2741/2097. PMID 17127334.
  66. ^ Where, when, and in what form does sporadic Alzheimer's disease begin?. Current Opinion in Neurology. December 2012;25(Pt 6):708–14. doi:10.1097/WCO.0b013e32835a3432. PMID 23160422.
  67. ^ Automated MRI Measures Identify Individuals with Mild Cognitive Impairment and Alzheimer's Disease. Brain. August 2009;132(Pt 8):2048–57. doi:10.1093/brain/awp123. PMID 19460794.
  68. ^ Moan R. MRI Software Accurately IDs Preclinical Alzheimer's Disease. Diagnostic Imaging. 20 July 2009.
  69. ^ a b The Importance of Neuritic Plaques and Tangles to the Development and Evolution of AD. Neurology. 2004;62(11):1984–9. doi:10.1212/01.WNL.0000129697.01779.0A. PMID 15184601.
  70. ^ Regional Distribution of Neurofibrillary Tangles and Senile Plaques in the Cerebral Cortex of Elderly Patients: A Quantitative Evaluation of a One-year Autopsy Population from a Geriatric Hospital. Cerebral Cortex. 1994;4(2):138–50. doi:10.1093/cercor/4.2.138. PMID 8038565.
  71. ^ Lewy Body Pathology in Alzheimer's Disease. Journal of Molecular Neuroscience. 2001;17(2):225–32. doi:10.1385/JMN:17:2:225. PMID 11816795.
  72. ^ Role of Protein Aggregation in Mitochondrial Dysfunction and Neurodegeneration in Alzheimer's and Parkinson's Diseases. Neuromolecular Medicine. 2003;4(1–2):21–36. doi:10.1385/NMM:4:1-2:21. PMID 14528050.
  73. ^ Synapse Formation and Function is Modulated by the Amyloid Precursor Protein. The Journal of Neuroscience. 2006;26(27):7212–21. doi:10.1523/JNEUROSCI.1450-06.2006. PMID 16822978.
  74. ^ Roles of Amyloid Precursor Protein and its Fragments in Regulating Neural Activity, Plasticity and Memory. Progress in Neurobiology. 2003;70(1):1–32. doi:10.1016/S0301-0082(03)00089-3. PMID 12927332.
  75. ^ Hooper NM. Roles of Proteolysis and Lipid Rafts in the Processing of the Amyloid Precursor Protein and Prion Protein. Biochemical Society Transactions. 2005;33(Pt 2):335–8. doi:10.1042/BST0330335. PMID 15787600.
  76. ^ Amyloid Fibrils from the Viewpoint of Protein Folding. Cellular and Molecular Life Sciences. 2004;61(5):511–24. doi:10.1007/s00018-003-3264-8. PMID 15004691.
  77. ^ Current Insights into Molecular Mechanisms of Alzheimer Disease and Their Implications for Therapeutic Approaches. Neuro-Degenerative Diseases. 2007;4(5):349–65. doi:10.1159/000105156. PMID 17622778.
  78. ^ Alzheimer Mechanisms and Therapeutic strategies. Cell. 2012;148(6):1204–22. doi:10.1016/j.cell.2012.02.040. PMID 22424230.
  79. ^ Neurotrophic and Neurotoxic Effects of Amyloid Beta Protein: Reversal by Tachykinin Neuropeptides. Science. 1990;250(4978):279–82. doi:10.1126/science.2218531. PMID 2218531.
  80. ^ Mitochondrial Abeta: A Potential Cause of Metabolic Dysfunction in Alzheimer's Disease. IUBMB Life. 2006;58(12):686–94. doi:10.1080/15216540601047767. PMID 17424907.
  81. ^ New Therapeutic Strategies and Drug Candidates for Neurodegenerative Diseases: p53 and TNF-alpha Inhibitors, and GLP-1 Receptor Agonists. Annals of the New York Academy of Sciences. 2004;1035:290–315. doi:10.1196/annals.1332.018. PMID 15681814.
  82. ^ Heneka MT (April 2015). "Neuroinflammation in Alzheimer's disease". Lancet Neurology 14 (4): 388–405. doi:10.1016/S1474-4422(15)70016-5. PMID 25792098. 
  83. ^ New insights into brain BDNF function in normal aging and Alzheimer disease. Brain Research Reviews. 2008;59(1):201–20. doi:10.1016/j.brainresrev.2008.07.007. PMID 18708092.
  84. ^ Neurotrophic factors in Alzheimer's disease: role of axonal transport. Genes, Brain, and Behavior. 2008;7(Suppl 1):43–56. doi:10.1111/j.1601-183X.2007.00378.x. PMID 18184369.
  85. ^ Mendez MF. The Accurate Diagnosis of Early-onset Dementia. International Journal of Psychiatry in Medicine. 2006;36(4):401–412. doi:10.2190/Q6J4-R143-P630-KW41. PMID 17407994.
  86. ^ Therapeutic Approaches to Alzheimer's Disease. Brain. 2006;129(Pt 11):2840–55. doi:10.1093/brain/awl280. PMID 17018549.
  87. ^ (PDF)Dementia: Quick Reference Guide. London: (UK) National Institute for Health and Clinical Excellence. November 2006. ISBN 1-84629-312-X. Arkiveret fra originalen 27 February 2008. Hentet 22 February 2008. 
  88. ^ Neural Correlates of Alzheimer's Disease and Mild Cognitive Impairment: A Systematic and Quantitative Meta-Analysis involving 1,351 Patients. NeuroImage. 2009;47(4):1196–1206. doi:10.1016/j.neuroimage.2009.05.037. PMID 19463961.
  89. ^ a b Clinical Diagnosis of Alzheimer's Disease: Report of the NINCDS-ADRDA Work Group under the Auspices of Department of Health and Human Services Task Force on Alzheimer's Disease. Neurology. 1984;34(7):939–44. doi:10.1212/wnl.34.7.939. PMID 6610841.
  90. ^ Research Criteria for the Diagnosis of Alzheimer's Disease: Revising the NINCDS-ADRDA Criteria. Lancet Neurology. 2007;6(8):734–46. doi:10.1016/S1474-4422(07)70178-3. PMID 17616482.
  91. ^ Reliability and validity of NINCDS-ADRDA criteria for Alzheimer's disease. The National Institute of Mental Health Genetics Initiative. Archives of Neurology. 1994;51(12):1198–204. doi:10.1001/archneur.1994.00540240042014. PMID 7986174.
  92. ^ American Psychiatric Association (2000). Diagnostic and statistical manual of mental disorders: DSM-IV-TR (4th Edition Text Revision udg.). Washington, DC: American Psychiatric Association. ISBN 0-89042-025-4. 
  93. ^ Ito N. [Clinical aspects of dementia]. Hokkaido Igaku Zasshi. 1996;71(3):315–20. Japanese. PMID 8752526.
  94. ^ The mini-mental state examination: a comprehensive review. Journal of the American Geriatrics Society. 1992;40(9):922–35. doi:10.1111/j.1532-5415.1992.tb01992.x. PMID 1512391.
  95. ^ Pasquier F. Early diagnosis of dementia: neuropsychology. Journal of Neurology. 1999;246(1):6–15. doi:10.1007/s004150050299. PMID 9987708.
  96. ^ The Validation of a Caregiver Assessment of Dementia: the Dementia Severity Scale. Alzheimer Disease and Associated Disorders. 2005;19(4):186–94. doi:10.1097/01.wad.0000189034.43203.60. PMID 16327345.
  97. ^ Awareness of Deficits and Anosognosia in Alzheimer's Disease. L'Encéphale. 2004;30(6):570–7. French. doi:10.1016/S0013-7006(04)95472-3. PMID 15738860.
  98. ^ The Initial Symptoms of Alzheimer Disease: Caregiver Perception. Acta Médica Portuguesa. 2004;17(6):435–44. Portuguese. PMID 16197855.
  99. ^ Clarfield AM. The Decreasing Prevalence of Reversible Dementias: An Updated Meta-analysis. Archives of Internal Medicine. 2003;163(18):2219–29. doi:10.1001/archinte.163.18.2219. PMID 14557220.
  100. ^ Amyloid-Associated Depression: A Prodromal Depression of Alzheimer Disease?. Archives of General Psychiatry. 2008;65(5):542–550. doi:10.1001/archpsyc.65.5.542. PMID 18458206. PMC 3042807.
  101. ^ Differential Diagnosis of Alzheimer's Disease. Neurology. 1997;48(5 Suppl 6):S2–9. doi:10.1212/WNL.48.5_Suppl_6.2S. PMID 9153154.
  102. ^ Contribution of Depression to Cognitive Impairment and Dementia in Older adults. The Neurologist. 2007;13(3):105–17. doi:10.1097/01.nrl.0000252947.15389.a9. PMID 17495754.
  103. ^ a b c d Stern Y. Cognitive reserve and Alzheimer disease. Alzheimer Disease and Associated Disorders. July 2006;20(2):112–117. doi:10.1097/01.wad.0000213815.20177.19. PMID 16917199.
  104. ^ a b c d e Diagnosis and Treatment of Dementia: 1. Risk Assessment and Primary Prevention of Alzheimer Disease. Canadian Medical Association Journal. 2008;178(5):548–56. doi:10.1503/cmaj.070796. PMID 18299540.
  105. ^ a b c d NSAIDs for the Chemoprevention of Alzheimer's Disease. Sub-Cellular Biochemistry. 2007;42:229–48. doi:10.1007/1-4020-5688-5_11. PMID 17612054.
  106. ^ a b c Systematic Review of the Effect of Education on Survival in Alzheimer's Disease. International Psychogeriatrics. 2009;21(1):25–32. doi:10.1017/S1041610208008053. PMID 19026089.
  107. ^ a b c d e Nutrition and the Risk of Alzheimer's Disease. BioMed Research International. 2013;2013. doi:10.1155/2013/524820. PMID 23865055.
  108. ^ a b c Western diet consumption and cognitive impairment: links to hippocampal dysfunction and obesity. Physiology & Behavior. 18 April 2011;103(1):59–68. doi:10.1016/j.physbeh.2010.12.003. PMID 21167850.
  109. ^ a b Nehlig A. The neuroprotective effects of cocoa flavanol and its influence on cognitive performance. British Journal of Clinical Pharmacology. July 2012;75(3):n/a–n/a. doi:10.1111/j.1365-2125.2012.04378.x. PMID 22775434.
  110. ^ a b [Dietary flavonoids and human health]. Annales Pharmaceutiques Françaises. March 2011;69(2):78–90. doi:10.1016/j.pharma.2010.11.004. PMID 21440100.
  111. ^ a b Caffeine intake and dementia: systematic review and meta-analysis. Journal of Alzheimer's Disease. 2010;20 Suppl 1:S187–204. doi:10.3233/JAD-2010-091387. PMID 20182026.
  112. ^ Forebyggelsesanbefalinger ikke understøttet:
  113. ^ Prevention of Alzheimer's Disease. International Review of Psychiatry. 2007;19(6):693–706. doi:10.1080/09540260701797944. PMID 18092245.
  114. ^ Cardiovascular Risk Factors for Alzheimer's Disease. The American Journal of Geriatric Cardiology. 2007;16(3):143–9. doi:10.1111/j.1076-7460.2007.06696.x. PMID 17483665.
  115. ^ Role of HMG-CoA Reductase Inhibitors in Neurological Disorders: Progress to Date. Drugs. 2007;67(15):2111–20. doi:10.2165/00003495-200767150-00001. PMID 17927279.
  116. ^ Kuller LH. Statins and Dementia. Current Atherosclerosis Reports. 2007;9(2):154–61. doi:10.1007/s11883-007-0012-9. PMID 17877925.
  117. ^ McGuinness, B; Craig, D; Bullock, R; Malouf, R; Passmore, P (8 July 2014). "Statins for the treatment of dementia.". The Cochrane Database of Systematic Reviews 7: CD007514. doi:10.1002/14651858.CD007514.pub3. PMID 25004278. 
  118. ^ "Soothing the inflamed brain: effect of non-steroidal anti-inflammatory drugs on Alzheimer's disease pathology". CNS & Neurological Disorders Drug Targets 10 (1): 57–67. February 2011. doi:10.2174/187152711794488665. PMID 21143138. 
  119. ^ Long term hormone therapy for perimenopausal and postmenopausal women. The Cochrane Database of Systematic Reviews. 2012;7:CD004143. doi:10.1002/14651858.CD004143.pub4. PMID 22786488.
  120. ^ Neergaard, Lauran (19 February 2011). Speaking 2 Languages May Delay Getting Alzheimer's. Associated Press. The Denver Post. 
  121. ^ Diet and Alzheimer's disease risk factors or prevention: the current evidence. Expert Review of Neurotherapeutics. May 2011;11(5):677–708. doi:10.1586/ern.11.56. PMID 21539488.
  122. ^ Lifestyle-related Factors in Predementia and Dementia Syndromes. Expert Review of Neurotherapeutics. 2008;8(1):133–58. doi:10.1586/14737175.8.1.133. PMID 18088206.
  123. ^ Alcohol Drinking, Cognitive Functions in Older Age, Predementia, and Dementia Syndromes. Journal of Alzheimer's Disease. May 2009;17(1):7–31. doi:10.3233/JAD-2009-1009. PMID 19494429.
  124. ^ Vitamin A and Alzheimer's disease. Geriatrics & Gerontology International. April 2012;12(2):180–8. doi:10.1111/j.1447-0594.2011.00786.x. PMID 22221326.
  125. ^ Retinoids for treatment of Alzheimer's disease. BioFactors. Mar–April 2012;38(2):84–9. doi:10.1002/biof.196. PMID 22419567.
  126. ^ The possible role of antioxidant vitamin C in Alzheimer's disease treatment and prevention. American Journal of Alzheimer's Disease & Other Dementias. March 2013;28(2):120–5. doi:10.1177/1533317512473193. PMID 23307795.
  127. ^ a b Vitamin C and Vitamin E for Alzheimer's Disease. The Annals of Pharmacotherapy. 2005;39(12):2073–80. doi:10.1345/aph.1E495. PMID 16227450.
  128. ^ Farina, N; Isaac, MG; Clark, AR; Rusted, J; Tabet, N (14 November 2012). "Vitamin E for Alzheimer's dementia and mild cognitive impairment.". The Cochrane Database of Systematic Reviews 11: CD002854. doi:10.1002/14651858.CD002854.pub3. PMID 23152215. 
  129. ^ Selenium and Alzheimer's disease: a systematic review. Journal of Alzheimer's Disease. 2011;26(1):81–104. doi:10.3233/JAD-2011-110414. PMID 21593562.
  130. ^ Zinc diet and Alzheimer's disease: a systematic review. Nutritional Neuroscience. 1 September 2012;15(5):2–12. doi:10.1179/1476830512Y.0000000010. PMID 22583839.
  131. ^ "Zinc and Copper in Alzheimer's Disease". Journal of Alzheimer's Disease : JAD 46 (1): 89–92. 2015. doi:10.3233/JAD-150186. PMID 25835420. 
  132. ^ Folic Acid with or without Vitamin B12 for the Prevention and Treatment of Healthy Elderly and Demented people. The Cochrane Database of Systematic Reviews. 2008;(4):CD004514. doi:10.1002/14651858.CD004514.pub2. PMID 18843658.
  133. ^ Effect of Folic Acid, with or without other B vitamins, on Cognitive Decline: Meta-analysis of Randomized trials. The American Journal of Medicine. June 2010;123(6):522–527.e2. doi:10.1016/j.amjmed.2010.01.017. PMID 20569758.
  134. ^ Docosahexaenoic acid homeostasis, brain aging and Alzheimer's disease: Can we reconcile the evidence?. Prostaglandins, Leukotrienes, and Essential Fatty Acids. January 2013;88(1):61–70. doi:10.1016/j.plefa.2012.04.006. PMID 22575581.
  135. ^ Burckhardt, Marion; Herke, Max; Wustmann, Tobias; Watzke, Stefan; Langer, Gero; Fink, Astrid (2016-04-11). "Omega-3 fatty acids for the treatment of dementia". The Cochrane Database of Systematic Reviews 4: CD009002. doi:10.1002/14651858.CD009002.pub3. ISSN 1469-493X. PMID 27063583. 
  136. ^ REVIEW: Curcumin and Alzheimer's disease. CNS Neuroscience & Therapeutics. October 2010;16(5):285–97. doi:10.1111/j.1755-5949.2010.00147.x. PMID 20406252.
  137. ^ Ginkgo Biloba for Cognitive Impairment and Dementia. The Cochrane Database of Systematic Reviews. 2009;(1):CD003120. doi:10.1002/14651858.CD003120.pub3. PMID 19160216.
  138. ^ Cannabinoids for the treatment of dementia. The Cochrane Database of Systematic Reviews. 2009;(2):CD007204. doi:10.1002/14651858.CD007204.pub2. PMID 19370677.
  139. ^ Bilkei-Gorzo, A (December 2012). "The endocannabinoid system in normal and pathological brain ageing". Philosophical Transactions of the Royal Society of London B 367 (1607): 3326–3341. doi:10.1098/rstb.2011.0388. PMID 23108550. 
  140. ^ Commission de la transparence. Médicaments de la maladie d'Alzheimer [Drugs for Alzheimer's disease: best avoided. No therapeutic advantage]. Prescrire International. June 2012;21(128):150. PMID 22822592.
  141. ^ a b Donepezil for dementia due to Alzheimer's disease. The Cochrane Database of Systematic Reviews. 25 January 2006;(1):CD001190. doi:10.1002/14651858.CD001190.pub2. PMID 16437430.
  142. ^ Cholinesterases and the pathology of Alzheimer disease. Alzheimer Disease and Associated Disorders. 1995;9 Suppl 2:23–28. doi:10.1097/00002093-199501002-00005. PMID 8534419.
  143. ^ Stahl SM. The new cholinesterase inhibitors for Alzheimer's disease, part 2: illustrating their mechanisms of action. The Journal of Clinical Psychiatry. 2000;61(11):813–814. doi:10.4088/JCP.v61n1101. PMID 11105732.
  144. ^ a b Birks J. Cholinesterase inhibitors for Alzheimer's disease. The Cochrane Database of Systematic Reviews. 2006;(1):CD005593. doi:10.1002/14651858.CD005593. PMID 16437532.
  145. ^ Rivastigmine for Alzheimer's disease. The Cochrane Database of Systematic Reviews. 15 April 2009;(2):CD001191. doi:10.1002/14651858.CD001191.pub2. PMID 19370562.
  146. ^ Cholinesterase inhibitors in mild cognitive impairment: a systematic review of randomised trials. PLoS Medicine. 2007;4(11):e338. doi:10.1371/journal.pmed.0040338. PMID 18044984.
  147. ^ al., edited by Brian K. Alldredge ... et (2013). Applied therapeutics : the clinical use of drugs (10th udg.). Baltimore: Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins. s. 2385. ISBN 978-1609137137. 
  148. ^ a b Lipton SA. Paradigm shift in neuroprotection by NMDA receptor blockade: memantine and beyond. Nature Reviews. Drug Discovery. 2006;5(2):160–170. doi:10.1038/nrd1958. PMID 16424917.
  149. ^ Memantine. US National Library of Medicine (Medline). 4 January 2004. Arkiveret fra originalen 22 February 2010. Hentet 3 February 2010.  Arkiveret 22 February 2010.
  150. ^ McShane, R; Areosa Sastre, A; Minakaran, N (19 April 2006). "Memantine for dementia.". The Cochrane Database of Systematic Reviews (2): CD003154. doi:10.1002/14651858.CD003154.pub5. PMID 16625572. 
  151. ^ (PDF)Namenda prescribing information. Forest Pharmaceuticals. Arkiveret fra originalen 27 February 2008. Hentet 19 February 2008.  Arkiveret 27 February 2008. (primary source)
  152. ^ Effectiveness of cholinesterase inhibitors and memantine for treating dementia: evidence review for a clinical practice guideline. Annals of Internal Medicine. 2008;148(5):379–397. doi:10.7326/0003-4819-148-5-200803040-00009. PMID 18316756.
  153. ^ The Effectiveness of Atypical Antipsychotics for the Treatment of Aggression and Psychosis in Alzheimer's Disease. The Cochrane Database of Systematic Reviews. 2006;(1):CD003476. doi:10.1002/14651858.CD003476.pub2. PMID 16437455.
  154. ^ The Dementia Antipsychotic Withdrawal Trial (DART-AD): Long-term Follow-up of a Randomised Placebo-controlled Trial. Lancet Neurology. 9 January 2009;8(2):151–7. doi:10.1016/S1474-4422(08)70295-3. PMID 19138567. Lay summary.
  155. ^ Declercq, T; Petrovic, M; Azermai, M; Vander Stichele, R; De Sutter, AI; van Driel, ML; Christiaens, T (28 March 2013). "Withdrawal versus continuation of chronic antipsychotic drugs for behavioural and psychological symptoms in older people with dementia.". The Cochrane database of systematic reviews 3: CD007726. doi:10.1002/14651858.CD007726.pub2. PMID 23543555. 
  156. ^ Huperzine A for Alzheimer's disease. The Cochrane Database of Systematic Reviews. 2008;(2):CD005592. doi:10.1002/14651858.CD005592.pub2. PMID 18425924.
  157. ^ a b c d American Psychiatric Association practice guideline for the treatment of patients with Alzheimer's disease and other dementias. The American Journal of Psychiatry. December 2007;164(12 Suppl):5–56. PMID 18340692.
  158. ^ A Randomized, Controlled Trial of a Home Environmental Intervention: Effect on Efficacy and Upset in Caregivers and on Daily Function of Persons with Dementia. The Gerontologist. 1 February 2001 [Retrieved 15 July 2008];41(1):4–14. doi:10.1093/geront/41.1.4. PMID 11220813.
  159. ^ Maintenance of Effects of the Home Environmental Skill-building Program for Family Caregivers and Individuals with Alzheimer's Disease and Related Disorders. The Journals of Gerontology. Series A, Biological Sciences and Medical Sciences. 2005;60(3):368–74. doi:10.1093/gerona/60.3.368. PMID 15860476.
  160. ^ Treating Behavioral and Psychiatric Symptoms. Alzheimer's Association. 2006. Arkiveret fra originalen 25 September 2006. Hentet 25 September 2006.  Arkiveret 25 September 2006.
  161. ^ Visual Contrast Enhances Food and Liquid Intake in Advanced Alzheimer's Disease. Clinical Nutrition (Edinburgh, Scotland). 2004;23(4):533–538. doi:10.1016/j.clnu.2003.09.015. PMID 15297089.
  162. ^ Dudek, Susan G. (2007). Nutrition Essentials for Nursing Practice. Hagerstown, Maryland: Lippincott Williams & Wilkins. s. 360. ISBN 0-7817-6651-6. Hentet 19 August 2008. 
  163. ^ Dennehy C. Analysis of Patients' Rights: Dementia and PEG Insertion. British Journal of Nursing. 2006;15(1):18–20. doi:10.12968/bjon.2006.15.1.20303. PMID 16415742.
  164. ^ Chernoff R. Tube Feeding Patients with Dementia. Nutrition in Clinical Practice. 2006;21(2):142–6. doi:10.1177/0115426506021002142. PMID 16556924.
  165. ^ Predictors of Mortality in Patients with Alzheimer's Disease Living in Nursing Homes. Journal of Neurology, Neurosurgery, and Psychiatry. 1999;67(1):59–65. doi:10.1136/jnnp.67.1.59. PMID 10369823.
  166. ^ Medicinske problemer:
    • Head B. Palliative Care for Persons with Dementia. Home Healthcare Nurse. 2003;21(1):53–60; quiz 61. doi:10.1097/00004045-200301000-00012. PMID 12544465.
    • Alzheimer's Disease: Psychopathology, Medical Management and Dental Implications. Journal of the American Dental Association. 2006;137(9):1240–51. PMID 16946428.
    • Belmin J. Practical Guidelines for the Diagnosis and Management of Weight Loss in Alzheimer's Disease: A Consensus from Appropriateness Ratings of a Large Expert Panel. The Journal of Nutrition, Health & Aging. 2007;11(1):33–7. PMID 17315078.
    • Training Caregivers to Change the Sleep Hygiene Practices of Patients with Dementia: The NITE-AD Project. Journal of the American Geriatrics Society. 2003;51(10):1455–60. doi:10.1046/j.1532-5415.2003.51466.x. PMID 14511168.
    • Higher Respiratory Infection Rates on an Alzheimer's Special Care Unit and successful intervention. Journal of the American Geriatrics Society. 1995;43(12):1341–4. doi:10.1111/j.1532-5415.1995.tb06611.x. PMID 7490383.
  167. ^ Palliative Excellence in Alzheimer Care Efforts (PEACE): A Program Description. Journal of Palliative Medicine. 2003;6(2):315–20. doi:10.1089/109662103764978641. PMID 12854952.
  168. ^ a b c Survival and Cause of Death in Alzheimer's Disease and Multi-Infarct Dementia. Acta Neurologica Scandinavica. 1986;74(2):103–07. doi:10.1111/j.1600-0404.1986.tb04634.x. PMID 3776457.
  169. ^ a b Long-Term Survival and Predictors of Mortality in Alzheimer's Disease and Multi-Infarct Dementia. Acta Neurologica Scandinavica. 1995;91(3):159–64. doi:10.1111/j.1600-0404.1995.tb00426.x. PMID 7793228.
  170. ^ Predictors of Mortality in Patients Diagnosed with Probable Alzheimer's Disease. Neurology. 1996;47(2):433–39. doi:10.1212/wnl.47.2.433. PMID 8757016.
  171. ^ Survival after Initial Diagnosis of Alzheimer Disease. Annals of Internal Medicine. 2004;140(7):501–9. doi:10.7326/0003-4819-140-7-200404060-00008. PMID 15068977.
  172. ^ Predictors of Survival with Alzheimer's Disease: A Community-based Study. Psychological Medicine. 1995;25(1):171–7. doi:10.1017/S0033291700028191. PMID 7792352.
  173. ^ Functional Transitions and Active Life Expectancy Associated with Alzheimer Disease. Archives of Neurology. 2003;60(2):253–59. doi:10.1001/archneur.60.2.253. PMID 12580712.
  174. ^ a b Alzheimer Disease and Mortality: A 15-year Epidemiological Study. Archives of Neurology. 2005;62(5):779–84. doi:10.1001/archneur.62.5.779. PMID 15883266.
  175. ^ a b c Incidence and subtypes of dementia in three elderly populations of central Spain. Journal of the Neurological Sciences. 2008;264(1–2):63–72. doi:10.1016/j.jns.2007.07.021. PMID 17727890.
  176. ^ a b c Incidence of dementia, Alzheimer's disease, and vascular dementia in Italy. The ILSA Study. Journal of the American Geriatrics Society. 2002;50(1):41–8. doi:10.1046/j.1532-5415.2002.50006.x. PMID 12028245.
  177. ^ Gender Differences in the Incidence of AD and Vascular Dementia: The EURODEM Studies. EURODEM Incidence Research Group. Neurology. 1999;53(9):1992–7. doi:10.1212/wnl.53.9.1992. PMID 10599770.
  178. ^ World Health Organization (2006). Neurological Disorders: Public Health Challenges. Switzerland: World Health Organization. s. 204–207. ISBN 978-92-4-156336-9. 
  179. ^ Global Prevalence of Dementia: A Delphi Consensus Study. Lancet. 2005;366(9503):2112–7. doi:10.1016/S0140-6736(05)67889-0. PMID 16360788.
  180. ^ 2006-prævalensestimat:
  181. ^ Auguste D.:
    • Alzheimer Alois. Über eine eigenartige Erkrankung der Hirnrinde [About a peculiar disease of the cerebral cortex]. Allgemeine Zeitschrift fur Psychiatrie und Psychisch-Gerichtlich Medizin. 1907;64(1–2):146–148. (Tysk).
    • Alzheimer Alois. About a Peculiar Disease of the Cerebral Cortex. Alzheimer Disease and Associated Disorders. 1987;1(1):3–8. PMID 3331112.
    • Maurer Ulrike; Maurer Konrad (2003). Alzheimer: The Life of a Physician and the Career of a Disease. New York: Columbia University Press. s. 270. ISBN 0-231-11896-1. 
  182. ^ Berrios G E. Alzheimer's Disease: A Conceptual History. Int. J. Ger. Psychiatry. 1990;5(6):355–365. doi:10.1002/gps.930050603.
  183. ^ Kraepelin Emil (17 January 2007). Clinical Psychiatry: A Textbook For Students And Physicians (Reprint). Kessinger Publishing. s. 568. ISBN 1-4325-0833-4. 
  184. ^ Katzman Robert, ed (1978). Alzheimer's Disease: Senile Dementia and Related Disorders. New York: Raven Press. s. 595. ISBN 0-89004-225-X. 
  185. ^ History of Dementia and Dementia in History: An Overview. Journal of the Neurological Sciences. 1998;158(2):125–33. doi:10.1016/S0022-510X(98)00128-2. PMID 9702682.
  186. ^ Origin of the Distinction between Alzheimer's Disease and Senile Dementia: How History Can Clarify Nosology. Neurology. 1986;36(11):1497–9. doi:10.1212/wnl.36.11.1497. PMID 3531918.
  187. ^ Economic Impact of Dementia in Developing Countries: An Evaluation of Costs of Alzheimer-type Dementia in Argentina. International Psychogeriatrics. 2007;19(4):705–18. doi:10.1017/S1041610206003784. PMID 16870037.
  188. ^ The Economic Costs of Dementia in Korea, 2002. International Journal of Geriatric Psychiatry. 2006;21(8):722–8. doi:10.1002/gps.1552. PMID 16858741.
  189. ^ An Estimate of the Worldwide Prevalence and Direct Costs of Dementia in 2003. Dementia and Geriatric Cognitive Disorders. 2006;21(3):175–81. doi:10.1159/000090733. PMID 16401889.
  190. ^ a b Informal Costs of Dementia Care: Estimates from the National Longitudinal Caregiver Study. The Journals of Gerontology. Series B, Psychological Sciences and Social Sciences. 2001;56(4):S219–28. doi:10.1093/geronb/56.4.S219. PMID 11445614.
  191. ^ Determinants of Costs of Care for Patients with Alzheimer's Disease. International Journal of Geriatric Psychiatry. 2006;21(5):449–59. doi:10.1002/gps.1489. PMID 16676288.
  192. ^ (PDF)The MetLife study of Alzheimer's disease: The caregiving experience. MetLife Mature Market Institute. August 2006. Arkiveret fra originalen 8 January 2011. Hentet 5 February 2011.  Arkiveret 8 January 2011.
  193. ^ EUROCARE: a cross-national study of co-resident spouse carers for people with Alzheimer's disease: I—Factors associated with carer burden. International Journal of Geriatric Psychiatry. 1999;14(8):651–661. doi:10.1002/(SICI)1099-1166(199908)14:8<651::AID-GPS992>3.0.CO;2-B. PMID 10489656.
  194. ^ EUROCARE: A Cross-National Study of Co-resident Spouse Carers for People with Alzheimer's Disease: II—A Qualitative Analysis of the Experience of Caregiving. International Journal of Geriatric Psychiatry. 1999;14(8):662–7. doi:10.1002/(SICI)1099-1166(199908)14:8<662::AID-GPS993>3.0.CO;2-4. PMID 10489657.
  195. ^ a b Economic Considerations in the Management of Alzheimer's Disease. Clinical Interventions in Aging. 2006;1(2):143–54. doi:10.2147/ciia.2006.1.2.143. PMID 18044111.
  196. ^ Early Community-based Service Utilization and Its Effects on Institutionalization in Dementia Caregiving. The Gerontologist. 2005;45(2):177–85. doi:10.1093/geront/45.2.177. PMID 15799982.
  197. ^ The Dementias. Lancet. 2002;360(9347):1759–66. doi:10.1016/S0140-6736(02)11667-9. PMID 12480441.
  198. ^ Psychosocial Effects on Carers of Living with Persons with Dementia. The Australian and New Zealand Journal of Psychiatry. 1990;24(3):351–61. doi:10.3109/00048679009077702. PMID 2241719.
  199. ^ Determinants of Carer Stress in Alzheimer's Disease. International Journal of Geriatric Psychiatry. 1998;13(4):248–56. doi:10.1002/(SICI)1099-1166(199804)13:4<248::AID-GPS770>3.0.CO;2-0. PMID 9646153.
  200. ^ A Systematic Review of the Effectiveness of Psychosocial Interventions for Carers of People with Dementia. Aging & Mental Health. 2001;5(2):107–19. doi:10.1080/13607860120038302. PMID 11511058.
  201. ^ The Effects of Very Early Alzheimer's Disease on the Characteristics of Writing by a Renowned Author. Brain. 2005;128(Pt 2):250–60. doi:10.1093/brain/awh341. PMID 15574466.
  202. ^ Sherman FT. Did President Reagan Have Mild cognitive Impairment While in Office? Living Longer with Alzheimer's Disease. Geriatrics. 2004;59(9):11, 15. PMID 15461232.
  203. ^ Impoverishment of Spontaneous Language and the Prediction of Alzheimer's Disease. Brain. 2005;128(Pt 4):E27. doi:10.1093/brain/awh419. PMID 15788549.
  204. ^ Prime Ministers in History: Harold Wilson. London: 10 Downing Street. Arkiveret fra originalen 25 August 2008. Hentet 18 August 2008.  Arkiveret 25 August 2008.
  205. ^ Mi padre no reconoció al Rey pero notó el cariño. Madrid: El País. 2008. Hentet 1 October 2008. 
  206. ^ George Fernandes Being treated for Alzheimer's by Yoga Guru Ramdev. DNA. 19 January 2010. Arkiveret fra originalen 22 January 2010. Hentet 19 January 2010.  Arkiveret 22 January 2010.
  207. ^ Chicago Rita Hayworth Gala. Alzheimer's Association. 2007. Hentet 3 February 2010. 
  208. ^ Charlton Heston has Alzheimer's Symptoms. CNN. 9 August 2002. Arkiveret fra originalen 1 February 2008. Hentet 25 January 2008. 
  209. ^ Associated Press (December 4, 2015). "'Scarface,' 'Sopranos' actor Robert Loggia dies at 85". LA Times (Tribune Publishing). Hentet December 4, 2015. 
  210. ^ "Gene Wilder, star of Willy Wonka and Mel Brooks comedies, dies aged 83". Guardian. August 30, 2016. Hentet August 30, 2016. 
  211. ^ Harnett T. Kane, 73, Author of Books About the South. The New York Times. 14 September 1984. Hentet 2 August 2014. 
  212. ^ Nobel Winner Kao Coping with Fame and Alzheimer's. China Daily. 9 October 2009. Arkiveret fra originalen 24 January 2011. Hentet 6 February 2011.  Arkiveret 24 January 2011.
  213. ^ Pauli Michelle (12 December 2007). Pratchett Announces He Has Alzheimer's. London: Guardian News and Media. Arkiveret fra originalen 29 September 2008. Hentet 18 August 2008. 
  214. ^ Jacques Rivette, Enigmatic French New Wave Director, Dies at 87. New York Times.com. 29 January 2016. Hentet 30 January 2016. 
  215. ^ McFadden, Robert D. (18. januar 2011). "R. Sargent Shriver, Peace Corps Leader, Dies at 95". The New York Times. 
  216. ^ Scharff, Lotte (14. november 2014). Alzheimer-ramt kongelig skuespiller begravet fredag: Forfærdeligt at se min far forfalde. BT. 
  217. ^ Bayley John (2000). Iris: A Memoir of Iris Murdoch. London: Abacus. ISBN 978-0-349-11215-2. OCLC 41960006. 
  218. ^ Sparks Nicholas (1996). The notebook. Thorndike, Maine: Thorndike Press. s. 268. ISBN 0-7862-0821-X. 
  219. ^ Thanmathra. Webindia123.com. Hentet 24 January 2008. 
  220. ^ Ogiwara Hiroshi (2004) (på ja). Ashita no Kioku. Tōkyō: Kōbunsha. ISBN 978-4-334-92446-1. OCLC 57352130. 
  221. ^ Munro Alice (2001). Hateship, Friendship, Courtship, Loveship, Marriage: Stories. New York: A.A. Knopf. ISBN 978-0-375-41300-1. OCLC 46929223. 
  222. ^ Malcolm and Barbara: A love story. Dfgdocs. Hentet 24 January 2008. 
  223. ^ Malcolm and Barbara: A love story. BBC Cambridgeshire. Hentet 2. marts 2008. 
  224. ^ Plunkett J (7 August 2007). Alzheimer's film-maker to face ITV lawyers. London: Guardian Media. Arkiveret fra originalen 15. januar 2008. Hentet 24. januar 2008. 
  225. ^ Heidi Pedersen (9. april 2015). Så du Rita og Aages rørende historie på tv? Sådan har de det i dag. TV 2. Hentet 25. december 2016. 
  226. ^ Mike Kaltoft Jensen (12. april 2015). Rita fra TV 2-dokumentaren: Fire gode råd til dig, der kender en dement. TV 2. Hentet 25. december 2016. 
  227. ^ Camilla Carlson (8. marts 2017). Rita har taget afsked med Aage: Jeg tror ikke, alle får lov at mærke den kærlighed, vi har haft til hinanden. TV2. 
  228. ^ Mike Kaltoft Jensen (22. november 2016). ’En stille forsvinden’ på DR1. Danmarks Radio. Hentet 25. december 2016. 

Eksterne henvisningerRedigér