Amagerværket

Amagerværket er et biomassefyret kraftvarmeværk beliggende på Amager i København med en samlet produktionskapacitet på 650 MJ/s varme og 218 MW el.

Amagerværket
Amagerværket set fra Vor Frelsers Kirke, marts 2013
Land Danmark
Operatør HOFOR
Bygget
Start af kommerciel drift 1971
Type Kraftvarme produceret på biomasse (træpiller og træflis)
Aktive blokke

AMV1: 250 MJ/s varme og 68 MW el

AMV4: 400 MJ/s varme og 150 MW el

Oplysninger hentet 09.03.2020

Amagerværket er ejet af HOFOR og kan forsyne, hvad der svarer til 60 pct. af varmebehovet i København og 35 pct. af fjernvarmebehovet i det storkøbenhavnske område.  I alt er 99 pct. af københavnerne forsynet med fjernvarme.

Det øvrige varmebehov i hovedstadsområdet dækkes af andre (overvejende biomassefyrede) kraftvarmeværker samt af affaldsforbrændingsanlæg og varmepumper m.v.

HOFOR købte Amagerværket fra det statsejede svenske Vattenfall i juni 2013. HOFOR har efter overtagelsen opført den biomassefyrede blok 4 (AMV4), som i 2020 erstattede den kulfyrede blok 3 (AMV3), der lukkes ned.[1]

Amagerværket har herefter to kraftværksblokke, hhv.:

·   AMV1: (250 MJ/s varme og 68 MW el) - der fyres med træpiller (ca. 250.000 tons/år)

·   AMV4: (400 MJ/s varme og 150 MW el) - der fyres med træflis (ca. 1,2 mio. tons/år)

Såvel træpiller som træflis er produceret af affaldstræ og resttræ, fx udtyndingstræ fra skovpleje, som ikke kan anvendes til andre formål.  Leverandørerne af biomassen er certificerede efter internationale standarder for bæredygtighed af biomasse, primært SBP-certificering, som sikrer skovenes biodiversitet samt en systematisk genplantning af træer. Derved holdes den samlede skovmasse konstant eller stigende, hvilket er afgørende for, at optaget af CO2 bevares eller øges, så forbruget af biomasse giver en reel og markant CO2-reduktion sammenlignet med fortsat brug af fossile brændsler. Brug af biomasse på Amagerværket giver en C02-reduktion på 80- 95 pct. sammenlignet med kul.

Fra 2020 vil 80 pct. af fjernvarmen i København være produceret på CO2-neutrale brændsler, hvilket bidrager markant til at realisere Københavns Kommunes mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Fra Amagerværket løber Københavns Fjernvarmetunnel 35 meter under overfladen fire kilometer via Adelgade til Fredensgade på Nørrebro. Tunnelen blev taget i brug 2009 og er Danmark største fjernvarmetunnel med en diameter på 4,2 meter.

AMV4 har en lysdekoration indtil midnat, som koster 300 kr i døgnet.[2]

Amagerværket er nabo til "Skibakken", der er et affaldsforbrændingsanlæg, ejet af ARC og tegnet af BIG Architects.

Se ogsåRediger

KilderRediger

  1. ^ "Officiel indvielse: Hofor fejrede afskeden med kul i hovedstaden". Energy Supply DK. 27. august 2020. Arkiveret fra originalen 24. september 2020. 
  2. ^ Kæmpe bygning får bølgende belysning TV2 Lorry, 2021.

Eksterne henvisningerRediger

 
Varmetunnel mellem Rigshospitalet og Amagerværket.

Koordinater: 55°41′8″N 12°37′34″Ø / 55.68556°N 12.62611°Ø / 55.68556; 12.62611