National Railroad Passenger Corporation, med forretningsnavnet Amtrak, er en regereringsejet virksomhed[1], der blev dannet den 1. maj 1971 med det formål at køre intercity-passagertog i USA. "Amtrak" er et portmanteau af ordene "America" (Amerika) og "track" (spor).[2] Den har hovedkvarter i Union Station i Washington D.C.[3]

Amtrak
Amtraks ruter (2007)
Lake Shore Limited på vej til Chicago.
LokalitetDet sammenhængende USA (bortset fra Wyoming og South Dakota), samt Ontario, British Columbia og Quebec i Canada.
Eksisterede1971–
Foregående linjePrimært privatejede passagerselskaber før 1970.
SporviddeNormalspor
LængdeRuter: 34.000 km
Spor: 1.170 km
HovedkontorWashington D.C.
Hjemmesidewww.amtrak.com
Amtraks station i Greensboro (North Carolina)

Alle Amtraks præferenceaktier er ejet af USA's føderale regering. Bestyrelsesmedlemmerne udnævnes af USA's præsident og godkendes af Senatet. I 1971 blev der udstedt ordinære aktier til jernbaneselskaber, som bidrog med kapital og materiel; de giver næsten intet udbytte,[4] men de nuværende aktionærer[5] afslog i 2002 at blive købt ud af Amtrak.

Amtrak har næsten 19.000 ansatte og kører passagertog på 34.000 kilometer spor, som primært er ejet af jernbanegodsselskaber, der forbinder 500 destinationer i 46 stater[6] og tre canadiske provinser. I regnskabsåret 2008 havde Amtrak 28,7 millioner passagerer, og det var sjette år i træk med et rekordhøjt antal rejsende.[6][7] På trods af nylig vækst, er USA stadig et af de industrialiserede lande i verden, med den laveste benyttelsesgrad af intercitytog pr. indbygger.

Historie

redigér

Amtraks historie går tilbage til den vedvarende nedgang for private passagertogsselskaber i USA fra omkring 1920 til 1970. I 1971, som reaktion på nedgangen, etablerede Kongressen og præsident Richard Nixon selskabet Amtrak.[8] I hemmelighed aftalte regeringen med nogle jernbaneselskaber, at man ville lukke Amtrak efter to år. Efter tidsskriftet Fortune i 1974 afslørede den bevidst dårlige ledelse, bemærkede Louis W. Menk, bestyrelsesformand for Burlington Northern Railroad, at artiklen underminerede planen om at nedlægge Amtrak.[9] Selv om selskabet har været udsat for politiske strømninger og utilstrækkelig finansiering, har det haft en fortsat vækst i antallet af passagerer.

 
Nordgående Silver Star i Winter Park (Florida) på vej til New York City.
 
Bistrovogn i et Amtrak-tog
Navn Rute
Acela Express Boston (Massachusetts) – Washington D.C.
Adirondack Montreal (Quebec, Canada) – New York City
Amtrak Cascades Vancouver (British Columbia, Canada) – Eugene (Oregon), via Portland (Oregon) og Seattle (Washington)
Auto Train (biltog) Lorton (ved Washington D.C.) – Sanford (ved Orlando i Florida)
Blue Water Chicago – Port Huron (Michigan)
California Zephyr Chicago – Emeryville (ved San Francisco i Californien)
Capitol Corridor Auburn (Californien) – Sacramento – San Jose, via Oakland (Californien)
Capitol Limited Chicago – Washington D.C., via Cleveland (Ohio) og Pittsburgh (Pennsylvania)
Cardinal Chicago – New York City, via Indianapolis (Indiana), Cincinnati (Ohio) og Washington D.C.
Carl Sandburg Chicago – Quincy (Illinois)
Carolinian New York City – Raleigh (North Carolina) – Greensboro (North Carolina) – Charlotte (North Carolina)
City of New Orleans Chicago – New Orleans (Louisiana)
Coast Starlight Seattle (Washington) – Los Angeles, via Sacramento og Oakland (Californien)
Crescent New York City – New Orleans (Louisiana), via Atlanta (Georgia)
Downeaster Portland (Maine) – Boston (Massachusetts)
Empire Builder Chicago – Portland (Oregon) / Seattle (Washington), via Spokane (Washington)
Empire Service New York City – Niagara Falls, via Albany (New York)
Ethan Allen Express New York City – Rutland (Vermont), via Albany (New York)
Heartland Flyer Oklahoma City – Fort Worth (Texas)
Hiawatha Chicago – Milwaukee (Wisconsin)
Hoosier State Chicago – Indianapolis (Indiana)
Illini Chicago – Carbondale (Illinois)
Illinois Zephyr Chicago – Quincy (Illinois)
Keystone Service New York City – Harrisburg, via Philadelphia (Pennsylvania)
Lake Shore Limited New York City / Boston (Massachusetts) – Chicago, via Albany (New York)
Lincoln Service Chicago – St. Louis (Missouri)
Maple Leaf New York City – Ontario (Toronto, Canada)
Missouri River Runner St. Louis (Missouri) – Kansas City
New Haven–Springfield Shuttle New Haven (Connecticut) – Springfield (Massachusetts)
Northeast Regional Boston eller Springfield (Massachusetts) – New York City – Washington DC – Virginia (Lynchburg, Roanoke[10], Newport News, Norfolk hhv. Richmond)
Pacific Surfliner San Luis Obispo – Los Angeles – San Diego (Californien)
Palmetto New York City – Savannah (Georgia)
Pennsylvanian New York City – Pittsburgh (Pennsylvania), via Newark (New Jersey), Philadelphia, Harrisburg og Altoona (Pennsylvania)
Pere Marquette Grand Rapids (Michigan) – Chicago
Piedmont Charlotte (North Carolina) – Raleigh (North Carolina)
Saluki Chicago – Carbondale (Illinois)
San Joaquin Bakersfield (Californien) – Oakland / Sacramento (Californien)
Silver Meteor New York City – Fayetteville (North Carolina) – Miami (Florida)
Silver Star New York City – Raleigh (North Carolina) – Tampa (Florida) – Miami (Florida)
Southwest Chief Chicago – Los Angeles
Sunset Limited Los Angeles – New Orleans (Louisiana)
Texas Eagle Chicago – Los Angeles, via San Antonio og Dallas (Texas)
Vermonter Washington D.C. – St. Albans (Vermont)
Wolverine Chicago – Detroit (Micigan) – Pontiac (Michigan)

Referencer

redigér
  1. ^ Lebron v. National Railroad Passenger Corporation
  2. ^ "Amtrak National Facts". Amtrak. Arkiveret fra originalen 20. januar 2008. Hentet 12. juni 2008.
  3. ^ "Amtrak Fact Sheet, Fiscal Year 2008 District of Columbia" (PDF). Amtrak Government Affairs. november 2008. Hentet 2011-08-27.
  4. ^ The Past and Future of U.S. Passenger Rail Service, sec. 4 n.21 Arkiveret 13. november 2008 hos Wayback Machine (september 2003).
  5. ^ "Web archive of U.S. House of Representatives report". Arkiveret fra originalen 10. november 2006. Hentet 29. november 2011.
  6. ^ a b "Amtrak Fact Sheet". Arkiveret fra originalen 20. januar 2008. Hentet 20. januar 2008.
  7. ^ "Inside Amtrak – News & Media – News Releases – Latest News Releases". Amtrak. Hentet 20. januar 2009.
  8. ^ "Federal Railroad Administration om Amtrak". Arkiveret fra originalen 21. maj 2012. Hentet 29. november 2011.
  9. ^ Loving, Jr., Rush (marts 2009). "Trains formula for fixing Amtrak". Trains.
  10. ^ The Roanoke Times: Amtrak starts selling tickets for Roanoke train service
 Denne artikel er mærket geografiske koordinater mangler og der er defineret et hovedkvarter
Pt. kan skabelonen, som sættes denne besked, ikke håndtere geografiske koordinater på et hovedkvarter. Men der arbejdes på sagen. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.