Anders Lund Madsen

dansk journalist, entertainer og sangskriver

Anders Lund Madsen (født 15. oktober 1963) er uddannet journalist, men er mest kendt for sin medvirken i Zirkus Nemo med Søren Østergaard, De Sorte Spejdere med Anders Breinholt og som vært på Det Nye Talkshow - med Anders Lund Madsen. Sammen med sin bror Peter Lund Madsen har han optrådt med flere shows på Bellevue Teatret og i Bremen. Sammen har de skrevet teksten til hittet Avenuen (melodi: Kim Larsen), som indgik i et af deres shows fremført af Trine Dyrholm. De har også deltaget i quiz-programmet Hvem vil være millionær?, hvor de to gange har vundet hovedpræmien på 1 million kroner.

Anders Lund Madsen
Personlig information
Født 15. oktober 1963 (60 år)
Sorgenfri
Nationalitet Dansk
Forældre Kirsten og Thomas Lund Madsen
Ægtefælle Helle Lund Madsen (? - 2008)
Karin Prehst Lund Madsen (2012 - nu)
Børn 8[1]
Familie Peter Lund Madsen (bror)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Journalist, Tv-vært, foredragsholder
Nomineringer og priser
Udmærkelser Optaget i Kraks Blå Bog
Eksterne henvisninger
anderslundmadsen.dk

Karriere redigér

Tidlige år redigér

Han har været fast skribent på flere aviser, heriblandt Ekstra Bladet, hvor han sammen med Povl Høst-Madsen skrev bagsideklummen Madsen & Madsen, ligesom Anders også skrev klumme i ungdomsbladet Chili og i gratisavisen Urban. I 2007-2010 har han hver søndag skrevet for Morgenavisen Jyllands-Posten. Madsen har desuden skrevet artikler og klummer for Euroman, Ekstra Bladet og Berlingske. Han stiftede 1999 Zirkus Nemo sammen med cirkusdirektør og skuespiller Søren Østergaard. Han var med på cirkusturneerne 1999, 2000 og 2003.

Han har medvirket i en lang række radio- og tv-programmer, deriblandt Taxi (1996),Natmadsen (1997; 12 afsnit), Mens vi venter på kometen (2001), Oppe i hovedet, Far, mor og bjørn (2008; 8 afsnit), Dårligt Nyt (2012) og Næste Uges TV (2015) (der blev lukket af DR Jura efter animationer med Inger Støjberg). Han har været reporter for TV 2 ved Sommer-OL 1996 og Sommer-OL 2000. Han har lavet mange alternative interviews med stjerner som Björk, Leonard Cohen, Kronprins Frederik, Dronning Margrethe[2] og Madonna. Han har lavet flere børne-tv-programmer, ofte sammen med Signe Lindkvist. De medvirkede i DRs julestue før og efter tv-julekalenderen i 2005 Bamses Julerejse, hvor bjørnen Bruno første gang så skærmens lys.

Sammen med sin bror, læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen, vandt han en million kroner i tv-quizzen Hvem vil være millionær? i 2002. Beløbet blev doneret til Folkekirkens Nødhjælp.[3] I 2013 deltog de igen i programmet denne gang med Hans Pilgaard som vært, hvor de ligeledes vandt en million.[4]

Han var sammen med Anders Breinholt radiovært på det populære radioprogram De Sorte SpejdereP3 fra 2005 til 2008, der havde over en million lyttere,[5] samt var den mest downloadede podcast i hele perioden.[6] I De Sorte Spejdere medvirkede Thomas Skov Gaardsvig for første gang, der senere skulle blive kendt i programmet Det Nye Talkshow - med Anders Lund Madsen.

Underholdningsshow redigér

 
Anders Lund Madsen i Dollywood, USA.

Sammen med sin bror, Peter Lund Madsen, skrev og medvirkede han i teaterforestillingen Mr. Nice Guy (2004-2005) på Bellevue Teatret, som blev set af mere end 80.000 personer.[7] Til Mr. Nice Guy skrev brødrene Lund Madsen teksten til de tre sange "Stille i verden", "Lille Spejl" og "Avenuen", mens Kim Larsen skrev melodierne.[8][9][10] Sangene blev fremført af Trine Dyrholm under showet, og de blev alle udgivet på hendes ep Mr. Nice Guy.[11] I 2006 blev "Stille i verden" og "Lille Spejl" indspillet i en coverversion af Kim Larsen på hans album Gammel hankat, der blev kaldt "pladens to bedste sange" i Dagbladet Information.[12] Sangen "Avenuen" blev et kæmpe hit, og lå #1 på singlehitlisten i adskillige omgange, og tilbragte i alt 135 uger på listen.[13] Til trods for at være certificeret til platin,[14] med et salg på over 16.000 eksemplarer modtog Dyrholm ikke de adskillige platinplader som hun var berettiget til, da pladeselskabet CMC efter eget udsagn ikke holdt øje med det.[8]

Sammen skrev de manuskript og sangtekster til et nyt show med titlen Enden Er Nær, som fik premiere i 2007 og blev set af 85.000 gæster[kilde mangler]. Musikken blev komponeret af Teitur og Bent Fabricius Bjerre. Billie Koppel sang i stykket.

I 2009 fortsatte de med showet "Gæster fra Rødby – Komik! Musik! Mystik!". Pernille Vallentin medvirkede i showet.

Anders Lund Madsen var sammen med sin bror ambassadør for Galathea 3-ekspeditionen, som han også var en af idemændene bag.[kilde mangler] Hans stærke kritik af ekspeditionen i december 2006[15] medførte talrige læserbreve i landets aviser.

Anders Lund Madsen udgav med Anders Breinholt podcastet Anders & Anders den 3. september 2016.

Det Nye Talkshow redigér

Den 18. september 2009 var der premiere på hans direkte talkshow Det Nye Talkshow - med Anders Lund MadsenDR1. Talkshowet blev sendt sidste gang i november 2011. Anders Lund Madsen og to andre DR-ansatte modtog bøder på 10-12.000 kroner efter, at Signe Molde lavede et indslag i programmet, hvori hun mødte op hos politiet med en taske fyldt med våben, heriblandt en håndøkse, en peberspray og tre knive. Politiet mente dermed at Madsen sammen med Molde og redaktionschefen kunne gøres ansvarlig for indslaget[16].

Om døden redigér

I TV-programserierne Helt alene (DR2, 2009), Du skal dø (DR1, 2013) og Jeg vil dø (DR1, 2018) beskæftigede han sig med emnet døden.

Grønland og Færøerne redigér

Anders Lund Madsen har lavet to tv-programserier om Færøerne og Grønland . Den første var Den yderste by (DR1, 2015), der handler om bygden Ittoqqortoormiit (dansk: Scoresbysund), der ligger på den grønlandske østkyst. Byen er blandt landets mest isolerede og kan kun nås ved hjælp af helikopter eller båd i en kort sommerperiode. Den anden udsendelse, Den yderste ø (DR1, 2017), handler om øen Fugloy, der ligger på Færøerne.

Radio og tv redigér

Fra den 3. april 2017 blev Anders Lund Madsen vært på Fedeabes FyraftenRadio24syv[17] bl.a. med en række programmer om de 40 fedeste indenfor for forskellige emner, bl.a. de 40 "fedeste" katastrofer", De 40 "fedeste" svampe og de 40 "fedeste" ting i universet.

I 2020 medvirkede han som vismanden i gameshowet Fangerne på Fortet.[18][19]

I 2023 deltog han i sæson 7 af Stormester.[20]

Hæder redigér

Anders Lund Madsen er ambassadør for Angstforeningen, Epilepsiforeningen og Danmarks Akvarium.

Lund Madsen er optaget i Kraks Blå Bog. Sammen med sin bror Peter modtog han i 2008 Rødekro Kulturpris på 25.000 kr for at formidle naturvidenskab.[21][22]

I 2015 modtog han Landsforeningen SINDs Samfundspris på foreningens landsmøde i Kolding bl.a. for tv-udsendelsen Sindssygehospitalet på DR og for at skabe forståelse for sindslidelser. Ved prisoverrækkelsen blev der udtalt at Både som journalist og som debattør har Anders Lund Madsen flere gange zoomet ind på psykiatri og sindslidelser.[23][24]

Privatliv redigér

Han er bror til den tre år ældre Peter Lund Madsen.

Madsen var gift med Helle van Dijk; med hvem han har tre børn.[25] Parret blev skilt i 2008.[26]

Madsen og Karin Prehst Utoft blev forlovet i september 2011.[27] I april 2012 fik han en søn med Karin Prehst Utoft, nu Karin Prehst Lund Madsen,[25] og to år efter i maj fik han sin anden søn.[28] I august 2017 fik de en datter.[29] I august 2020 afslørede Madsen, at parret skulle have deres fjerde barn i november samme år,[30] hvilket blev en pige.[31]

Madsen bor i Kongens Lyngby[32] nord for København og ejer en Tesla Model S.[33]

Filmografi redigér

Tv
Film

Bibliografi redigér

  • Som mænd vil ha' det sammen med Birgit Johansen, Ekstra Bladets Forlag, 1989, ISBN 8777310314.
  • Madsens ÆØÅ, ordbog over ting, som der sjovt nok endnu ikke findes ord for, Aschehougs Forlag, 1997, ISBN 8711111895.
  • Hold masken eller der falder brænde ned sammen med journalist Michael Jeppesen, Politikens Forlag, 2006, ISBN 9788756779692.
  • Blod, tis & tårer, historier om kroppen en børnebog skrevet sammen hans gode ven og kollega Signe Lindkvist samt Troels Carlsen, Politikens Forlag, 2006, ISBN 9788756780933.
  • Bank på!, en skinhellig klummeklovn hykler igennem, en samling af hans klummer i Jyllands-Posten, Jyllands-Postens Forlag, 2010, ISBN 9788776921781.
  • Mælkebøtteruten, på tur gennem det glemte Danmark, det endnu ikke opdagede Danmark - og det Danmark, der hele tiden er lige foran vores øjne , en bog om udkantsdanmark sammen med Karsten Andersen (fotograf) og Ole Sønnichsen (redaktør), Jyllands-Postens Forlag, 2010, ISBN 9788776922412.
  • Planternes manifest, en bog der giver planterne oprejsning skrevet sammen med professor Michael Broberg Palmgren, Gyldendal, 2021, ISBN 9788702331929.

Referencer redigér

  1. ^ Katja Mejborn (18. november 2020), Anders Lund Madsen er blevet far igen, igen, igen..., B.T., hentet 19. november 2020
  2. ^ "Dronning Margrethe: Nationalstaten betyder stadig meget for danskerne". Dr.dk 8. sep. 2016. Hentet 13. april 2018.
  3. ^ "En million til Afrika - Folkekirkens Nødhjælp". Noedhjaelp.dk. 2002-09-17. Arkiveret fra originalen 1. juli 2013. Hentet 2010-04-22.
  4. ^ Se klippet: Her vinder de en million igen!. TV 2. Hentet 12/1-2015
  5. ^ DR Presse 12. november 2008 De Sorte Spejdere lukker den 19. december
  6. ^ De Sorte Spejdere sender fra Island. DR. Hentet 19/11-2020
  7. ^ Mr. Nice Guy med brødrene Lund Madsen & Trine Dyrholm. DR. Hentet 20/4-2021
  8. ^ a b Trine Dyrholm snydt for platin. BT. Hentet 6/1-2015
  9. ^ Avenuen. Kjukken. Hentet 6/1-2015
  10. ^ Avenuen – Trine Dyholm Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine. Gulegardiner.dk. Hentet 6/1-2015
  11. ^ TRINE DYRHOLM - MR. NICE GUY (SONG) Arkiveret 29. november 2015 hos Wayback Machine. Danishcharts. Hentet 6/1-20015
  12. ^ Larsen på automatpilot. Dagbladet Information. Hentet 6/1-2015
  13. ^ Trin Dyrholm - Avenuen (song) Arkiveret 11. marts 2016 hos Wayback Machine. Danishcharts. Hentet 6/1-2015
  14. ^ Guld og Platin i Oktober. IFPI. Hentet 6/1-2015
  15. ^ sats (2006-12-13). "Galathea: "Et røvsygt projekt"". TV2 Nyhederne. Hentet 2011-11-14.
  16. ^ Ritzau (2011-10-04). "DR får bøder for våbenstunt". dr.dk. Hentet 2011-11-14.
  17. ^ "Radio24syv | Fedeabes fyraften". Arkiveret fra originalen 2. april 2017. Hentet 2. april 2017.
  18. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 28. november 2019. Hentet 21. november 2020.
  19. ^ Anders Lund Madsen i lære som vismand: Jeg er slet ikke vis endnu. Her og Nu. Hentet 21/11-2020
  20. ^ "'Stormester' er tilbage: Se det første klip her". Her og nu. 9. juni 2023. Hentet 30. juni 2023.
  21. ^ Lund Madsen-brødre får sønderjysk kulturpris. DR. Hentet 9/10-2019
  22. ^ Prismodtagere Gennem årene. Rødekro Kulturpris. Hentet 16/6-2021
  23. ^ Anders Lund Madsen får pris for tv-program Arkiveret 9. oktober 2019 hos Wayback Machine. Kendte.dk. Hentet 9/10-2019
  24. ^ Anders Lund Madsen får SINDs Samfundspris. DR. Hentet 9/10-2019
  25. ^ a b Den lille komiker afslørede den glædelige familiebegivenhed på TV. Billedbladet. Hentet 11/1-2015
  26. ^ Stine Eskildsen (2013-04-09). "Se og Hør skal betale 100.000 i erstatning til Lund Madsen". Ekstra Bladet. Hentet 2014-10-20.
  27. ^ Nu er Anders Lund Madsen forlovet. Billedbladet. Hentet 11/1-2015
  28. ^ Nordjyske (7. juli 2015): Anders Lund Madsens trofaste regnvejrsven Arkiveret 22. marts 2017 hos Wayback Machine, hentet 22. marts 2017
  29. ^ Se og Hør (21. marts 2017): Anders Lund Madsen skal være far for sjette gang, hentet 22. marts 2017
  30. ^ Anders Lund Madsen skal være far for syvende gang. Se og Hør. Hentet 19/11-2020
  31. ^ Anders Lund Madsen er blevet far for syvende gang. Her og Nu. Hentet 21/11-2020
  32. ^ Anders Lund Madsen køber ny villa. ALT for damerne. Hentet 20/4-2021
  33. ^ Anders Lund Madsen troede, han var smart på Færøerne, men så.... TV 2. Hentet 22/6-2016

Eksterne henvisninger redigér