Andreas Fussing

dansk arkitekt (1871-1958)

Andreas Kerrn Fussing (28. juni 1871 i København12. december 1958) var en dansk arkitekt, der primært arbejdede for Københavns Kommune. Han var far til Hans H. Fussing.

Andreas Fussing
Født 28. juni 1871 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 12. december 1958 (87 år) Rediger på Wikidata
Far Hans Fussing Rediger på Wikidata
Søskende Thorkil Fussing Rediger på Wikidata
Barn Hans H. Fussing Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Arkitekt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Dannebrog (1916),
Dannebrogordenens Hæderstegn Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var søn af arkitekt Hans Fussing og dennes 1. hustru, kom i murerlære 1887-90 og samtidigt på Teknisk Skole, hvor han aflagde svendestykke 1890. Fussing blev optaget på Kunstakademiets Arkitektskole februar 1890 og tog afgang januar 1897. Han vandt den lille guldmedalje marts 1901 (for Et Universitet i en Hovedstad). Han var tegner hos Martin Nyrop bl.a. ved Landsarkivet og Københavns Rådhus samt konduktør for Hans J. HolmSkive Kirke. Fra 1898 havde han selvstændig virksomhed. Han var på rejser til Tyskland og Italien 1893 og atter Italien i 1899, 1902 og 1907.

Fussing var opmand i Murerfagets faglige Voldgift 1912-1916, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (den borgerlige Fællesgruppe) 1912-1916, formand for Kunstnersamfundets Arkitektsek­tion 1914-1920, medlem af bestyrelsen for Det tekniske Selskabs Skole 1917-1927, medlem af direktionen for Københavns Hypotekforening 1921-1941, formand for Københavns Husflidsforening 1927-1938 og kasserer for Akademisk Arkitektforenings Understøttelsesfond 1928-1944. Han modtog Akademisk Arkitektforenings Æresmedalje 1939 og var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Gift 20. maj 1896 i København med Gudrun Hinrichsen, f. 3. oktober 1870 i København, datter af handelsgartner Lorentz Wolf H. og Elsine Christiane Krause.

Udstillinger redigér

Værker redigér

 
Taastrup Vandtårn

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér