Andrew av Fløtum
Andrew av Fløtum (født 13. juni 1979 i Tórshavn, Færøerne) er en færøsk professionel fodboldspiller, hvor hans primære position på banen er i angrebet. Hans nuværende klub er den færøske Formuladeildin-klub HB Tórshavn, som han skrev kontrakt i sommeren 2007 – gældende fra og med den 1. juli 2007 og resten af sæsonen.
Andrew av Fløtum | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Andrew av Fløtum | ||
Født |
13. juni 1979 (45 år) Tórshavn, Færøerne | ||
Højde | 184 cm | ||
Position | Angriber | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | HB Tórshavn | ||
Nummer | 10 | ||
Ungdom | |||
HB Tórshavn | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1996-2003 | HB Tórshavn | 110 | (58) |
2004-2007 | Fremad Amager | 85 | (29) |
2007- | HB Tórshavn | 87 | (45) |
Landshold | |||
2001- | Færøerne | 35 | (1) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Spillerkarriere
redigérHan begyndte sin seniorkarriere i barndomsklubben[1] HB Tórshavn i 1996-sæsonen, hvor han debuterede for klubben den 31. marts 1996 mod arverivalerne fra KÍ i pokalturneringen. Den venstre-fodede landsholdspiller var med sine mange scoringer (51% scoringsgennemsnit[2]) for klubben medvirkende til at fodboldklubben blev kåret til færøsk mester i sæsonerne 1998, 2002 og 2003 samt pokalmester i 1998-sæsonen (en double). Han opnåede i 2002-sæsonen samtidig at blive topscorer i den hjemlige bedste række med 18 scoringer og i den efterfølgende sæson at blive kåret som årets spiller.[3]
Akademisk Boldklub tilbød ham en kontrakt i klubben allerede i 1998, men det skulle først en del år senere før han stiftede bekendtskab med dansk fodbold.[4] Efter at være blevet kåret færøsk mester med Havnar Bóltfelag fra Tórshavn i 2003, skiftede han i februar 2004 til 1. divisionsklubben Fremad Amager på en deltidskontrakt, hvor han hurtigt blev stamspiller på klubbens førstehold i de efterfølgende sæsoner. Han debuterede for klubben den 21. marts 2004 mod Brønshøj Boldklub. I den første del af 2006/07-sæsonen var han imidlertid meget skadespræget, hvor han døjede med en lyskenskade, og opnåede således kun at spille en enkelt kamp for klubbens førstehold samt to kampe og fire scoringer for andetholdet i Københavnsserien 2006. Klubbens profil vendte dog kraftigt tilbage i foråret med sin deltagelse i 13 ud af 15 mulige kampe, men kunne ikke hjælpe klubben med nedrykningen til 2. division.
I sommeren 2007, samtidig med at Fremad Amagers nedrykning til den tredjebedste danske række og sin kærestes færdiggørelse af hendes uddannelse, valgte han at vende tilbage til sit fodboldmæssige udgangspunkt hos HB.[5][6][7]
Angriberen har indtil videre opnået 23 A-landsholdskampe på Færøernes fodboldlandshold og scoret en enkelt gang (som repræsentant for HB Tórshavn). 13 af kampene for de blå/hvide-farvede øboers landshold har været som repræsentant for Boldklubben Fremad Amager.
Hæder
redigér- Havnar Bóltfelag
- Færøsk mester: 1998, 2002 og 2003
- Færøsk pokalmester: 1998
- Topscorer i den færøske 1. division: 2002 (18 mål)
- Årets spiller: 2003
Noter
redigér- ^ Andrew aftur í HB Arkiveret 8. oktober 2007 hos Wayback Machine Vikublaðið, den 28. juni 2007.
- ^ Av Flotum, Andrew national-football-teams.com, hentet den 1. juli 2007.
- ^ Faroe Islands 2002 RSSSF, hentet den 5. juli 2007.
- ^ Todi Jónssons forvandling Eyðun Klakstein, den 24. januar 1998.
- ^ Andrew kemur heimaftur hb.fo, den 28. juni 2007.
- ^ Andrew av Fløtum returns soccerandequipment.com, den 28. juni 2007.
- ^ Landsholdspiller forlader Fremad A. Arkiveret 30. september 2007 hos Wayback Machine Sporten Kort, den 3. marts 2007.
Eksterne henvisninger
redigér- Andrew av Fløtums spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Andrew av Fløtums profil hos EU-football.info (engelsk)
- Andrew av Fløtums spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Andrew av Fløtums trænerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Andrew av Fløtums spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Andrew av Fløtums profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Andrew av Fløtums profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)