Animisme
Animisme eller naturbesjæling er et livssyn eller et verdensbillede, der tilskriver en åndelig essens til alle naturlige elementer, såsom dyr, planter, klipper, floder og endda livløse genstande[1]. I det animistiske livssyn menes alt i den naturlige verden at besidde en ånd eller bevidsthed, og disse ånder anses ofte for at være indbyrdes forbundne[1]. Animisme kaldes derfor også åndelære og indeholder erfaringen af, at der ikke er separation af den åndelige verden og fysiske verden.
Animisme er ikke en religion, men snarere en mangfoldig række af overbevisninger, der findes i forskellige kulturer rundt om i verden[1]. Animistiske overbevisninger er ofte forbundet med indfødte kulturer eller stammekulturer, men elementer af animisme kan også findes i andre religiøse og spirituelle praksisser. Animisme optræder således i en lang række spirituelle praksisser og religioner, som shintoisme, serer, hinduisme, buddhisme, jainisme, panteisme, hedenskab, og nyhedenskab. Animisme bruges også til at beskrive den almindelige verdensopfattelse blandt jægere og samlere samfund, og indgår desuden i dele af de nyhedenske bevægelser[2].
Begrebets anvendelse Rediger
Hvor begrebet animisme fortsat anvendes hyppigt i nyhedenske og spirituelle miljøer, var det indtil for nyligt ikke længere almindeligt at bruge begrebet inden for moderne religionsvidenskab, da animisme sås som en forsimplet og forældet måde at beskrive naturfolks religioner, på linje med ideer om såkaldt primitiv religion og animatisme.[3] Det er dog igen begyndt at blive almindeligt at anvende begrebet i videnskabelige sammenhænge[4].
Etymologi og antropologi Rediger
Ordet kommer af det latinske ord ”animus” (sjæl, åndedræt, livskraft, mod og passion). Ordet er introduceret og defineret af Georg Ernst Stahl og Edward Burnett Tylor. Stahl mener at "dyrelivet er produceret af en immateriel sjæl." og Tylor kalder Animisme "en idé om gennemtrængende kraft af liv og vilje i naturen".[5]
Især Tylor var af den opfattelse at et samfunds udviklingsstadier afspejles i de religiøse forestillinger, hvor udviklingen formodes at gå fra animisme over polyteisme til monoteisme. Det betyder at han opfattede jægere og samlere samfund som laverestående, fordi de ikke var nået videre i deres spirituelle udvikling, i modsætning til de højere udviklede englændere.
Ritualer Rediger
I animisme udføres ritualer for at opretholde relationer mellem mennesker og ånder. Oprindelige folk udfører ofte disse ritualer for at formilde ånderne og anmode om deres hjælp under aktiviteter som jagt og helbredelse. I den arktiske region er visse ritualer almindelige før jagten som et middel til at vise respekt for dyrs ånder.[6]
Der finde en opfattelse i dele af animismen om, at ord har magisk kraft i sig selv, og at ting og væsner har særlige sande navne, som giver særlig kraft, hvis man kender eller udtaler dem. Det genfindes i mange religioner, at guder har særlige hellige navne, at at anvendelsen af sande navne har en særlig kraft. Konceptet optræder senere i folkeeventyr og i dag i den nyere fantasy genre.
Beslægtede livssyn Rediger
Animisme og Panteisme minder meget om hinanden, fordi de begge opfatter verden som værende spirituel af natur og indeholdende spirituel essens. Det er dog 2 forskellige verdens opfattelser, Animisme fokuserer på at ting har en individuel sjæl, i Panteisme deler alting den spirituelle essens.
Se også Rediger
Litteratur Rediger
- Finn Stefánsson og Asger Sørensen, red. (1998). Gyldendals Religionsleksikon. Gyldendals Bogklubber.
Referencer Rediger
- ^ a b c Badenberg, Robert. 2007. "How about 'Animism'? An Inquiry beyond Label and Legacy." In Mission als Kommunikation: Festschrift für Ursula Wiesemann zu ihrem75, Geburtstag, edited by K. W. Müller. Nürnberg: VTR
- ^ Doyle White, Ethan (2012). "In Defense of Pagan Studies: A Response to Davidsen's Critique". The Pomegranate: The International Journal of Pagan Studies. 14(1): 5–21
- ^ Finn Stefánsson og Asger Sørensen, red. (1998). Gyldendals Religionsleksikon. Gyldendals Bogklubber.
- ^ (2006). "Animism, fetishism, and objectivism as strategies for knowing (or not knowing) the world". Ethnos. 71 (1): 22–4.
- ^ Sir Edward Burnett Tylor (1871). Primitive Culture: Researches Into the Development of Mythology, Philosophy, Religion, Art, and Custom. J. Murray. s. 260.
- ^ Koray Koto. Animisme i antropologiske og psykologiske sammenhænge. ULUKAYIN Dansk.