Annisette Koppel
Annisette Koppel (født Annisette Hansen, 29. august 1948) er en dansk sangerinde, kendt som forsanger og mangeårigt medlem af The Savage Rose og Thomas Koppels partner.
Annisette Koppel | |
---|---|
Personlig information | |
Andre navne | Annisette |
Født | Annisette Hansen 29. august 1948 (76 år) København |
Nationalitet | dansk |
Forældre | Finn Hansen Rita Kuni Andersen |
Søskende | Rudi Hansen |
Ægtefælle | Thomas Koppel |
Børn | Billie Koppel Naja Rosa Koppel |
Familie | Søster: Rudi Hansen |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | The Savage Rose (fra 1967) |
Beskæftigelse | Sanger |
Kendt for | Savage Rose Dødens Triumf |
Genre | Rock |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Som barnestjerne
redigérAnnisette debuterede på plade helt tilbage i slutningen af 1950'erne, hvor hun sammen med søsteren Rudi Hansen fik indspillet et par børnesingler for Sonet. Som barn medvirkede hun i filmen Kristiane af Marstal. Hvor hun havde en lille birolle som det ene af to børn der hænger ud på molen ved båden Kristiane. Louis Miehe-Renard som har en af hovedrollerne tog de to børn med i biografen. Hun begyndte som 16-årig at spille sammen med med popgruppen Dandy Swingers og indspillede parallelt hermed en solosingle "Livet er nu", inden hun senere samme år fik udgivet den første single med Dandy Swingers, "You Were on My Mind".[1] Gruppen og Annisette fik i forsommeren 1968 et stort hit med Phil Spector-kompositionen "River Deep – Mountain High", inden flere af gruppens medlemmer, herunder Annisette, begyndte at spille med brødrene Koppel under navnet Savage Rose.[2]
Forsanger i Savage Rose
redigérThe Savage Rose bestod fra begyndelsen af brødrene Thomas og Anders Koppel, de tre Dandy Swingers-medlemmer Jens Rugsted (bas), Flemming Ostermann (guitar) og Annisette samt jazztrommeslageren Alex Riel.
The Savage Roses musik var ny i udtrykket og fik stor succes med kombinationen af Annisettes særegne stemme, flygel, harmonika og leslieorgel. I de tidlige år spillede de ikke mindst i jazzmiljøet og var flere gange på turné i USA, hvor de blandt andet spillede på Newport Jazz Festival. På den hjemlige scene indspillede de blandt andet med den herboende amerikanske jazzsaxofonist Ben Webster.
The Savage Rose afviste flere tilbud fra amerikanske pladeselskaber i takt med at parret Koppel blev stadig mere engageret i samfundsforhold. I midten af 1970'erne forlod Anders Koppel gruppen, som han opfattede som "sekterisk".[3]
Politik
redigérAnnisette har sammen med sin nu afdøde mand Thomas Koppel lavet solidaritetskoncerter for kæmpende folk i Palæstina og Tyrkiet og for fattige i slumkvartererne i Manila, og Annisette og Thomas var i en årrække medlem af det marxistisk-leninistiske parti DKP/ML.[4]
Efter Savage Roses store comeback med albummet Black Angel i 1995 fik Annisette konstateret kræft, som hun dog kom sig over igen.
Bandet stillede op til demonstrationer, og deltog på Stop Bush-demonstrationen i sommeren 2005.[5][6]
Efter Thomas' død har Annisette fastholdt samfundsengagementet og blandt andet optrådt på demonstrationer for bevarelsen af Ungdomshuset Jagtvej 69 i slutningen af 2006[7] og til en demonstration ved Brorsons Kirke imod den omdiskuterede tvangshjemsendelse af afviste irakiske asylansøgere i 2009.[8]
Priser og æresbevisninger
redigérMusikken til filmen Lykken er en underlig fisk med musik af bl.a. Thomas Koppel og Savage Rose vandt en Robert for Årets filmmusik i 1990. I 1996 modtog Annisette Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorers hæderspris, samme år fik Savage Rose en Danish Music Awards for den engelsksprogede pladeudgivelse Black Angel, der blev indspillet i USA.[9] I 1999 modtog Annisette Danish Music Awards - Årets Danske Sangerinde. I 2014 fik Annisette Fredsprisen fra Kunstnere For Fred[10][11] og 2019 blev hun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse [12] som én af de til alle tider i alt 275 modtagere[13]
Privat
redigérAnnisette og Thomas dannede både musikalsk og privat et livslangt partnerskab. De blev borgerligt viet den 11. september 1999,[14] og Annisette tog endeligt navnet Koppel. Sammen havde de døtrene Billie og Naja. Begge døtrene havde i stigende grad sunget med på Savage Roses udgivelser. Billie Koppel er senere indgået i gruppen Catbird.[15] Naja Koppel udgav i 2008 fotobogen Til min far: Mine billeder og rejser og debuterede i 2010 med cd'en Naja Rosa, der 2012 blev fulgt op af The Place I Call Home.
Filmografi
redigér- Far til fire (1953)
- Fløjtespilleren (1953)
- Far til fire i sneen (1954)
- Bruden fra Dragstrup (1955)
- Kristiane af Marstal (1956)
- Far til fire i byen (1956)
- Far til fire og onkel Sofus (1957)
Musik til:
- Hvem myrder hvem? (1978) - Sanger
- Lykken er en underlig fisk (1989) - Sanger
Diskografi
redigérSe også
redigérReferencer
redigér- ^ Annisette & Dandy Swingers – You Were On My Mind / Hand Me Down My Walking Cane, discogs.com, hentet 19. januar 2023
- ^ Dandy Swingers, dk-rock.dk, hentet 19. januar 2023
- ^ Poul Pilgaard Johnsen (1. juli 2017). "Far og Søn: Musikerne Anders og Benjamin Koppel". Flaskens Ånd. Radio24syv. Arkiveret fra originalen 11. maj 2018. Hentet 10. maj 2018.
- ^ politiken.dk (2012):Annisette synger stadigvæk for kærligheden og friheden, hentet 2. august 2015
- ^ Berlingske (2005): Da præsidenten kom forbi, hentet 2. august 2015
- ^ kpnet.dk 40.000 på gaden mod Bush og Fogh, hentet 2. august 2015
- ^ ekstrabladet.dk: Annisette på støtte-cd for Ungdomshuset Arkiveret 27. maj 2020 hos Wayback Machine, hentet 2. august 2015
- ^ politiken.dk (2009):Anisette: Udvisninger ligner jødeforfølgelsen, hentet 2. august 2015
- ^ "Original og kraftfuld". nordjyske.dk. 29. august 2008. Arkiveret fra originalen 2. august 2015. Hentet 2015-08-02.
- ^ Grumme, Pernille (2014). "Annisette får Fredsprisen". stopterrorkrigen.dk. Arkiveret fra originalen 4. februar 2016. Hentet 2015-08-03.
- ^ "Annisette får Fredsprisen fra Kunstnere For Fred!". the savage rose. 2014. Arkiveret fra originalen 4. november 2015. Hentet 2015-08-03.
- ^ "Hædersydelser". kunst.dk. Arkiveret fra originalen 2. februar 2020. Hentet 2. februar 2020.
- ^ "Statens Kunstfond hædrer 13 danske kunstnere". kunsten.nu. 4. december 2019. Hentet 2. februar 2020.
- ^ Rune T. Kidde: Annisette. Min samling af signerede fotos fra rockens fødsel, hentet 13. juli 2015
- ^ "Sangskriver med musik i blodet runder de 40". Politiken. 7. august 2012. Hentet 2015-08-02.
Eksterne henvisninger
redigér- Annisette Koppel i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
- Annisette Koppel på Internet Movie Database (engelsk)
- Annisette Koppel på Filmdatabasen
- Annisette Koppel på Filmdatabasen
- Annisette Koppel på danskefilm.dk
- Annisette Koppel på danskfilmogtv.dk
- Annisette Koppel på The Movie Database (engelsk)
- Annisette Koppel på Allmusic
- Annisette Koppel på Discogs
- Annisette Koppel på MusicBrainz