Anton von Werner (født 9. maj 1843 i Frankfurt an der Oder, død 4. januar 1915 i Berlin) var en preussisk historiemaler.

Anton von Werner
Selvportræt, 1885
Personlig information
FødtAnton Alexander von Werner Rediger på Wikidata
9. maj 1843 Rediger på Wikidata
Frankfurt (Oder), Brandenburg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død4. januar 1915 (71 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedAlter Zwölf-Apostel-Kirchhof Rediger på Wikidata
BopælFrankfurt am Main Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Statslige Akademi for Billedkunst i Karlsruhe,
Preußische Akademie der Künste,
Berliner Akademie der Künste Rediger på Wikidata
Elev afAdolf Des Coudres, Johann Wilhelm Schirmer, August von Kloeber Rediger på Wikidata
Medlem afKungliga Akademien för de fria konsterna,
Forening af Berlin Kunstnere (fra 1871) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, historiemaler Rediger på Wikidata
FagområdeHistoriemaleri Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversität der Künste Berlin (fra 1875) Rediger på Wikidata
ArbejdsstedBerlin Rediger på Wikidata
EleverCarl Sterry[1], Max Koner Rediger på Wikidata
GenreHistoriemaleri Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDen røde ørns orden, 1. klasse,
Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1887) Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anton von Werner begyndte sin karriere i året 1857 som lærling, før han i 1860 begyndte at studere ved Berlins Akademie der Künste. For at samle flere indtryk rejste han i 1862 til akademiet i Karlsruhe for at fortsætte uddannelsen der. I 1870 eskalerede konflikten mellem Frankrig og Preussen, og Anton von Werner deltog som soldat i den tysk-franske krig, 27 år gammel. Samme år mødte han første gang kronprins Friedrich Wilhelm. Da han kom tilbage fra felten i 1871 drog han tilbage til Berlin, hvor han boede i Lützowstraße 31. I 1874 flyttede han til en villa i Potsdamer Straße 113, og havde da allerede en etableret position som maler og var forholdsvis velstående. I 1875 blev han direktør for Königliche Hochschule der bildende Künste. Samme år åbnede han et nyt atelier i Karlsbad 21. Han blev generalkommisær for den tyske afdeling i verdensudstillingen i 1895 og senere også formand for Berlins kunstnerforening. Hans æresgrav befinder sig på den gamle Zwölf-Apostel-Kirchhof i Berlin-Schöneberg.

Anton von Werners mest kendt værk er "Die Proklamation des Deutschen Kaiserreiches", hvor motivet er fra Spejlsalen i Versailles, hvor det tyske kejserrige udråbtes til de tyske fyrsters sabelhilsen. Slottet Versailles var hovedkvarter for de preussiske styrker i Frankrig under den tysk-franske krig, og frem til Frankrig havde betalt de pålagte krigsskadeserstatninger.

Vigtige værker

redigér
 
"Die Proklamation des Deutschen Kaiserreiches" (1877)
  • 1864 "Kinderkopf im Profil"
  • 1867 "Kauernder Jüngling"
  • 1872 "Allegorie auf die Entstehung der deutschen Einheit" (en forstudie til mosaikken til Siegessäule i Berlin)
  • 1873 "Husar und älterer Offizier"
  • 1877 "Die Proklamation des Deutschen Kaiserreiches"
 
Kronprins Friedrich, den senere Kejser Frederik III, og feltmarskalk Helmut von Moltke i den fransk-tyske krig

Eksterne henvisninger

redigér
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.