Antonio Ghiardello

Antonio Ghiardello (21. marts 1898 - 5. januar 1992) var en italiensk roer og tredobbelt europamester.

Ghiardello var med i den italienske firer uden styrmand, der vandt bronze ved OL 1932 i Los Angeles. Bådens øvrige besætning bestod af Giliante D'Este, Francesco Cossu og Antonio Garzoni Provenzani. Den italienske båd sikrede sig tredjepladsen efter Storbritannien og Tyskland, der vandt henholdsvis guld og sølv.[1] Han deltog i samme disciplin ved OL 1936 i Berlin, hvor italienerne sluttede på fjerdepladsen.

Ghiardello vandt desuden tre EM-guldmedaljer i firer med styrmand, ved henholdsvis EM 1926 i Luzern, EM 1927 i Como og EM 1931 i Paris.

OL-medaljerRediger

ReferencerRediger

  1. ^ "Sportsreference.com: Antonio Ghiardello". Hentet 2019-09-28.  (engelsk)

Eksterne henvisningerRediger