Apelles
Apelles (græsk Απελλής; flor. 300-tallet f.Kr.) levede på Alexander den Stores tid og var en af oldtidens berømteste malere.
| Apelles | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
370 f.v.t.  Kolofon, Tyrkiet |
| Død |
306 f.v.t. Kos, Grækenland |
| Far |
Pytheas |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af |
Pamphilos |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, forfatter |
| Elever |
Perseus |
| Kendte værker |
Kyniska med vogn statuer ved Omlympia |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Han var fra Kolofon nær Efesos i Lilleasien og undervistes først af hjemlige lærere, navnlig Eforos fra Efesos, senere af den sikyoniske malerskoles hovedmester, Pamfilos, og drog siden om i den græske verdens byer, således blandt andet Korinth og Athen. Filip af Makedonien kaldte ham til hovedstaden Pella. Her trådte han som hofmaler i endnu nærmere forhold til sønnen Alexander.
Ingen af Apelles' billeder er bevaret; heller ikke nogen senere kopi kan med sikkerhed eftervises. Imidlertid haves fra oldtiden en del efterretninger. Fortrinsvis yndede han at male den enkelte figur. Af Alexander havde han malet en række billeder: til hest, på stridsvogn, fremstillet med sejrsgudinden eller endog som Zeus' søn med lynet.
Der nævnes også andre billeder, hvori en enkelt figur beherskede fremstillingen, Artemis blandt nymfer, for eksempel, eller den af havet opstigende Afrodite, der med hænderne kryster vandet af håret; overkroppen var helt synlig, medens underkroppen skimtedes gennem havvandet. Billedet var meget berømt og synes endog at have fremkaldt statuariske efterligninger; det udførtes for Kos og erhvervedes siden af kejser Augustus for 100 talenter.
Allegorien anvendte Apelles i billeder som Alexander med krigens personifikation lænket slæbende efter sin stridsvogn, eller Calumnia, "bagtalelsen", som både renæssancens og senere tiders kunstnere har genfremstillet (Lukianos har beskrevet billedet).
Han arbejdede endnu kun med de fire gamle hovedfarver i tempera-teknik hvid, gul, rød og sort. Som særlig karakteristisk nævner oldtiden hans billeders uopnåelige ynde og rytme. Forskellige anekdoter viser ham som en mand af vid og udpræget kunstnerisk selvfølelse. Han var tillige forfatter af en lærebog.
Kilde redigér
- Opslag af cand.mag. H.A. Kjær i Salmonsens Konversationsleksikon, bd. 1, s. 859
Eksterne henvisninger redigér
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |