Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

(Omdirigeret fra Arbejdsmiljøinstituttet)

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), tidligere Arbejdsmiljøinstituttet, er en sektorforskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet. I forbindelse med universitetsreformen i 2007 blev navnet og opgaverne for centret ændret.

Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2018

Centrets opgave er at bidrage med forskningsbaseret viden, som skal sikre sunde og udviklende arbejdsforhold i overensstemmelse med samfundsudviklingen. Det sker konkret ved at overvåge, udrede og udforske arbejdsmiljøforhold, der har betydning for sikkerhed, sundhed og arbejdsevne, ligesom centret har til formål at sikre, at beskæftigelseslovgivningen i Danmark sker i overensstemmelse med den nyeste danske og internationale viden på området.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø indgår i netværk med Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. De tre universiteter er alle repræsenteret i centrets bestyrelse, som også har medlemmer fra arbejdsmarkedets parter.

Speciallæge, ph.d., MPM Inger Schaumburg er direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der årligt har et budget på 64 mio. kr. (2007).

Centret har til huse på Lersø ParkalléYdre Østerbro.

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 55°42′52″N 12°32′51″Ø / 55.714543°N 12.547427°Ø / 55.714543; 12.547427