Archimedes (månekrater)

Archimedes er et stort nedslagskrater på Månen, der ligger i den østlige udkant af Mare Imbrium på Månens forside. Det er opkaldt efter den græske matematiker, fysiker og astronom Arkimedes (ca. 287 – ca. 212 f.Kr.).

Månekrater
Archimedes
Archimedes set fra Apollo 15. NASA foto.
Karakteristika
Bredde Længde	29° 42’  0’’ N   4°  0’  0’’ V
Diameter	83 km
Dybde	2,1 km
Colængde ved solopgang	4°
Opkaldt efter	Arkimedes
Fra periode	ukendt
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]] Archimedes
1000 km Ækvidistant cylindrisk projektion Månens bagside Månens forside Månens bagside -90° -90° 0° 0° 90° 90° 0° 0° 45° 45° -45° -45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935.

Omgivelser

Syd for krateret ligger bjergområdet Montes Archimedes. Ved den sydøstlige rand ligger sletten Palus Putredinis med et system af riller ved navn "Rimae Archimedes", som strækker sig over 150 km. Nord-nordvest for Archimedes rejser Montes Spitzbergen sig, der er en række toppe i Mare Imbrium.

Øst for Archimedes ligger Autolycuskrateret, og måneoverfladen mellem disse to formationer var nedslagsstedet for Luna 2-landingsfartøjet. Det var den første rumsonde, som nåede Månens overflade, og den landede 13. september 1959.

Mod nordvest ligger det fremtrædende Aristilluskrater. Lavasletten mellem Archimedes, Aristillus og Autolycus danner Sinus Lunicus-bugten i Mare Imbrium. En snoet højderyg fører væk fra Archimedes i retning nord-nordvest og krydser disse marer.

Karakteristika

Archimedes' diameter er den største blandt kraterne i Mare Imbrium. Randen har en tydelig ydre vold, der fremtræder klar på grund af udkastet materiale og skinnet fra den øverste terrasse af den indre væg, men det har ikke det strålesystem, som typisk ses ved yngre kratere. Et trekantet forbjerg strækker sig 30 kilometer fra den sydøastlige rand.

Kraterets indre mangler en central top og er dækket af maremateriale. Der er heller ingen særlige høje dannelser, men der findes nogle få og små meteorkratere nær randen. Spredte faner af lyst strålemateriale ligger over kraterbunden og er mest sandsynligt endt der efter det nedslag, som skabte Autolycuskrateret.

Satellitkratere

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Archimedeskrateret har følgende satellitkratere:

Detaljeret kort over formationer i Mare Imbrium. Archimedes er markeret som "G".

Archimedes	Længde	Bredde	Diameter
C	31,6° N	1,5° V	8 km
D	32,2° N	2,6° V	5 km
E	25,0° N	7,2° V	3 km
G	29,1° N	8,2° V	3 km
H	23,9° N	7,0° V	4 km
L	25,0° N	2,6° V	4 km
M	26,1° N	3,2° V	3 km
N	24,1° N	3,9° V	3 km
P	25,9° N	2,5° V	3 km
Q	28,5° N	2,4° V	3 km
R	26,0° N	6,6° V	4 km
S	29,5° N	2,7° V	3 km
T	30,3° N	5,0° V	3 km
U	32,8° N	1,9° V	3 km
V	32,9° N	4,0° V	3 km
W	23,8° N	6,2° V	4 km
X	31,0° N	8,0° V	2 km
Y	29,9° N	9,5° V	2 km
Z	26,8° N	1,4° V	2 km

De følgende kratere er blevet omdøbt af IAU]:

• Archimedes A – Se Bancroftkrateret.
• Archimedes F – Se MacMillankrateret.
• Archimedes K – Se Spurrkrateret.

Måneatlas

• Billeder af Archimedeskrateret i LPI-måneatlasset

Se også

• Månekratere – Liste over kratere på Månen
• Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Kilder

Eksterne henvisninger

(  )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Archimedes

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

• Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:

• Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
• Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
• Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
• Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).

En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).

• "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).

• Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Archimedes på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)

2) Generel information om overfladedannelser på Månen

• Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut: "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).

• NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)

• Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)

• Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)

Bibliografi

(  )

• Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
• Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
• Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
• McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
• Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
• Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
• Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
• Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
• Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
• Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
• Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.