Astrup (Hjørring Kommune)

lille by øst for Hjørring

Astrup er en lille by i Vendsyssel med 528 indbyggere (2023)[1], beliggende i Astrup Sogn. Byen ligger i Hjørring Kommune og hører til Region Nordjylland.

Astrup

Astrup Kirke
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Nordjylland
Kommune Hjørring Kommune
Sogn Astrup Sogn.
Postnr. 9800 Hjørring
Demografi
Astrup by 528[1] (2023)
Kommunen 63.998[1] (2023)
 - Areal 34,56 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside astrupby.mono.net
Oversigtskort
For alternative betydninger, se Astrup. (Se også artikler, som begynder med Astrup)

Astrup var lokalcenter for den nordvestlige del af den tidligere Sindal Kommune. Byen ligger i grønne omgivelser med gode muligheder for naturoplevelser, tæt ved Bøgsted Skov og flere fredede områder, 9 kilometer fra Hjørring og 7 kilometer fra Sindal.

Astrup er tidligere udnævnt som Årets børneby i Nordjylland, og i kraft af det store frivillige arbejde, som næsten alle byens borgere og interesseorganisationer yder for børn og unge i byen, afholdes der et stort antal arrangementer i løbet af året.

Byen har bl.a. følgende faciliteter:

  • Astrup-Sønderskov Friskole. Tilbud for børn 0-9. klasse. Etableret 2015.
  • Astrup-Sønderskov idrætsforening. Bredt tilbud til børn og voksne.
  • Astrup-Sønderskov Hallen. Idrætshal, aktivitets- og samlingssted for beboere i alle aldre.
  • Astrup Forsamlingshus. Samlingssted til fest og kultur.
  • Astrup Kirke. Egne sognelokaler.
  • Astrup Jagtforening. Jagthytte, hundetræning og flugtskydningsfaciliteter.
  • Børnegården Vejlund. Kommunal vuggestue og børnehave.
  • Bøgsted Plantage. Rekreativt skovområde med stier og søer.
  • Cykelruter til Sindal og Hjørring.
  • Det Danske Spejderkorps. Eget spejderhus og aktivitetsområde.
  • Rideklubben Astrup. Ridebaner og egen ridehal.
  • Shelterplads med bålplads og toilet.

Kilder redigér

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
 Spire
Denne artikel om geografi i Hjørring Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.