Axel Heide
Axel Heide (19. marts 1861 i Haderslev – 3. oktober 1915 i København) var en dansk advokat, erhvervsmand og konferensråd. Han var en af de mest centrale skikkelser i det københavnske erhvervsliv omkring 1900.
Axel Heide | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 19. marts 1861 Haderslev, Danmark |
Død | 3. oktober 1915 (54 år) København, Danmark |
Gravsted | Vestre Kirkegård |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Advokat, bankier |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dannebrogordenen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Heide blev student 1879 fra Haderslev Læreres Skole, cand.jur. 1885 og derefter fuldmægtig på Frederiksberg Birk.
Han efterfulgte C.F. Tietgen som direktør i Privatbanken 1. januar 1897, blev dog kun 2. direktør ved siden af Julius Larsen som 1. direktør, og han var mægler ved Septemberforliget i 1899.[1] Han var ligeledes med i bestyrelsen i ØK.[2]
Han blev hårdt ramt under bank- og boligkrisen i 1908, der opstod på grund af en overproduktion af lejligheder på blandt andet Islands Brygge i København.
Fra 1902 til 1910 ejede Axel Heide Kokkedal Slot, som han overtog fra sin svigerfar, konsul Frederik H. Block.
Han var engageret i den sønderjyske sag, og 1901 skænkede han mindesmærket Modersmålet i Skibelund Krat og ejede herregården Søgård ved Gråsten. Han måtte sælge også den i 1910 på grund af økonomiske problemer, men Villars Lunn overtog den for at bevare den på danske hænder. Også i 1901 bekostede han en statue af Absalon til København.[3][4]
I 1902 dannede han et friskolebørneasyl på Brobergsgade på Christianshavn, og i 1938 blev det lavet om til en integreret institution. Brobergsgades fritidshjem & fritidsklub er dermed en af Københavns Kommunes ældste integrerede institutioner.
Heide blev Ridder af Dannebrog i 1898 og Dannebrogsmand 1904 og modtog Fortjenstmedaljen i guld 1899.
Han er begravet på Vestre Kirkegård.
Ved hans død i 1915 blev en vej på Københavns Sojakagefabrik område på Islands Brygge opkaldt efter ham. Omkring vejen ligger nu området Havnestaden. Ligeledes blev en vej i Kokkedal i 2007 navngivet efter ham.[5]
Referencer
redigér- ^ www.laegemiddelstyrelsen.dk Pjece om Havnestaden fra lægemiddelstyrelsen
- ^ "blixen02". Arkiveret fra originalen 13. september 2007. Hentet 11. juni 2008.
- ^ "home2.inet.tele.dk". Arkiveret fra originalen 2. november 2004. Hentet 11. juni 2008.
- ^ "www.kobenhavnshistorie.dk". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 11. juni 2008.
- ^ www.horsholm.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
Eksterne henvisninger
redigér- Axel Heide på gravsted.dk
- www.information.dk information om Heides indflydelse på systemskiftet
- Information om Brobergsgade fritidshjem & fritidsklub Arkiveret 9. december 2010 hos Wayback Machine