Børnerådet

Koordinater: 55°43′55.7″N 9°06′49.9″Ø / 55.732139°N 9.113861°Ø / 55.732139; 9.113861

Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børns rettigheder i Danmark i lyset af FN’s Børnekonvention. Det er rådets opgave at tale børns sag og sætte aktuelle spørgsmål om børn og unges liv til debat. Samtidig har rådet en rådgivende funktion over for bl.a. Folketinget, myndigheder og centrale aktører på børne- og ungeområdet. Børnerådet er politisk og økonomisk uafhængigt.

Børnerådet
Overblik
Hovedkvarter Hovedgaden 12, Billund
Ressort­ministerium Social- og Indenrigsministeriet
Eksterne henvisninger
boerneraadet.dk

Børnerådet beskæftiger sig med alle sider af børns liv: Skole-, kultur- og fritidsliv, sociale og sundhedsmæssige forhold, børn med særlige behov, børns retsstilling m.v.

Børnerådet behandler ikke konkrete klagesager, men arbejder for børns ret til beskyttelse, omsorg og indflydelse. Derfor inddrager rådet også børnene selv: Børnerådet har et panel med over 3000 børn og unge, der hvert år svarer på spørgsmål om deres børnehave-, skole- og fritidsliv. Dette sker med udgangspunkt i Børnekonventionens artikel 12, der fastslår, at børn altid skal inddrages og høres, når der træffes beslutninger med betydning for dem.

HistorikRediger

Børnerådet blev etableret i 1994 - i første omgang som en forsøgsordning. I 1997 besluttede Folketinget at gøre Børnerådet permanent.

Børnerådet har syv medlemmer, der tilsammen har bred viden om og indsigt i børns udvikling, sundhed, retsstilling, skole-, kultur- og fritidsliv. Børnerådets formand udpeges af socialministeren. De seks øvrige medlemmer udpeges ligeledes af ministeren, men efter indstilling fra en valgforsamling bestående af organisationer med opgaver på børneområdet. Alle medlemmer sidder i rådet med et personligt mandat. Rådsmedlemmerne udpeges for en periode på tre år.

Tidligere formænd tæller blandt andre Per Larsen, Lisbeth Zornig Andersen og Per Schultz Andersen. Det nuværende råd består af formand Agi Csonka og rådsmedlemmer Mette Skovgaard Væver, Frans Hjort Hammer, Pernille Mathiesen, Hanne Hartoft, Tina Maria Larsen og Preben Siggaard.

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger