Bahá’u’lláh

Bahá’u’lláh
Bahá’u’lláh
	Bahá'u'lláhs helligdom
Personlig information
Kæle/øgenavn	Bahá'u'lláh, بهاء الله
Født	حسین‌علی نوری ; 12. november 1817 ; Teheran, Iran
Død	palestine; Akko, Palestine
Dødsårsag	Feber
Gravsted	Bahjí, Israel
Nationalitet	Iransk
Bopæl	Teheran
Far	Mírzá `Abbás Núrí
Søskende	Mírzá Músá,; Subh-i-Azal
Ægtefæller	Gawhar Khanum,; Ásíyih Khánum,; Fatimih Khánum
Børn	Furughiyyih,; Mírzá Mihdí,; Abdul Baha,; Díyá'u'lláh,; Mírzá Muhammad `Alí,; Mirza Badi'u'llah Effendí,; Bahiyyih Khánum
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Gudsmanifestation, profet
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Bahá’u’lláh (fødselsnavn Mírzá Ḥusayn-ʻAlí Núrí), (født 12. november 1817, død 29. maj 1892) var profet-grundlæggeren af Bahá'í-troen. Han blev født i en aristokratisk familie i Iran og blev forvist på grund af sin tilslutning til den messianske Bábí-troen. I 1863, i Irak, annoncerede han første gang sit krav på en åbenbaring fra Gud, og tilbragte resten af sit liv i fangeskab i det osmanniske imperium. Hans lære kredsede om principperne om enhed i forskellighed og religiøs fornyelse, og spændte fra moralsk og åndelig udvikling til global regeringsførelse.^[1]

Bahá'u'lláhs fængsel i Akko

Bahá'u'lláh skrev mindst 1.500 breve, nogle af dem i boglængde, som er blevet oversat til mindst 802 sprog.^[2] Nogle bemærkelsesværdige eksempler omfatter De skjulte ord , Vishedens Bog og Kitáb-i-Aqdas. Mens nogle læresætninger er mystiske og omhandler Guds natur og sjælens fremskridt, adresserer andre samfundets behov, hans tilhængeres religiøse forpligtelser og strukturen af bahá'í-institutioner.^[3] Han betragtede mennesker som grundlæggende åndelige væsener og opfordrede individer til at udvikle guddommelige dyder og fremme samfundets materielle og åndelige fremskridt.^[4]