Baltzar von Platen (1804-1875)

Baltzar Julius Ernst von Platen (16. april 1804Frugården i Västergötland - 20. marts 1875 i Stockholm) var en svensk greve, søofficer og statsmand, søn af Baltzar von Platen (1766-1829).

Baltzar von Platen

von Platen forlod allerede ved 14-års Alderen Fædrelandet for som Jungmand paa et mindre sv. Handelsfartøj under 3 års Sejlads i Middelhavet og Sortehavet at lære de første Begyndelsesgrunde af Søvæsenet, indskreves derpaa i Flaaden, hvor han 1821 udnævntes til Sekondløjtnant, og uddannede sig senere i sit Fag gennem yderligere 4 Aars dels engelsk Orlogstjeneste (1825—27), dels Tjeneste med sv. Koffardimænd. Efter Hjemkomsten 1827 ansattes han som Adjutant først hos sin Fader og derefter ved Flaadens Generaladjutants-Ekspedition samt forfremmedes 1830 til Premierløjtnant. 1838 tog han sin Afsked af Krigstjenesten. Derefter helligede han sig dels til Varetagelsen af sine egne vidtløftige Affærer — ved Giftermaal med Greve Carl De Geer’s eneste Barn var han blevet en af Sveriges rigeste Mænd — dels deltog han i Ledelsen af Göta-Kanalselskab og »Motala Verkstad«. Paa Rigsdagene lagde han en frisindet Opfattelse for Dagen; paa den stormfulde Rigsdag 1840 gjorde han sig bemærket som liberal og Oppositionsmand samt fremhævede i en »Motion« om Søforsvarets Ordning Linieskibenes Ubrugelighed og Nødvendigheden af en Skærgaardsflaade, en Anskuelse, som han gennem hele sit lange Liv stedse havde holdt fast ved. Han fik Lejlighed til at virke mere direkte for sin Overbevisning, da han 1849 udnævntes til Marineminister og i Forbindelse dermed til Kommandør i Flaaden; men da Rigsdagen 1851 forkastede hans Forslag til Flaadens fuldstændige Omdannelse, afgik han Jan. 1852 fra sin Plads i Statsraadet. 1857—61 virkede P. som svensk-norsk Gesandt i London. Efter Hjemkomsten udnævntes han til Formand i den Komité, som Rigsdagen af 1859 havde begæret nedsat til Prøvelse af Forslag til Søforsvarets Ordning. 1862 udnævntes P. for anden Gang til Marineminister og i Forbindelse dermed til Kontreadmiral og gennemførte da 1866 Flaadens Deling og Skærgaardsartilleriets Oprettelse. Fra sit Statsraadsembede afgik han 1868. 1871—72 var P. Udenrigsminister og 1867—73 Medlem af Rigsdagens første Kammer.