Barksløjd omfatter fremstilling af dagligdags ting af birkebark i sløjd, husflid og kunsthåndværk.

Svøbet birkebarksæske med låg og bund af birketræ. Der er to lag birkebark. Ydersiderne er lagt mod hinanden.

Barksløjd er udbredt i Skandinavien, Finland og Rusland, ikke mindst hos samerne som en del af samesløjd, og vi anvender på dansk ofte det svenske ord näverslöjd (på norsk: neversløyd).

Typiske ting fremstillet af birkebark (näver) er: Små dåser og æsker med låg, sukkerskåle, tasker, brillefutteraler, flaskeskjulere, julepynt, flettede bånd og remme m.v.

Der er to grundlæggende tekniker i barksløjd. Den ene er at skære birkebarken ud i lange strimler, der flettes sammen; og den anden er at bearbejde hele stykker i en svøbeteknik som kendt fra ovale shaker-æsker, tejner og spånsløjd. Barken kan også anvendes til udsmykning med en teknik, der minder om intarsia, hvilket især er udbredt i Rusland. På tysk er materialet kendt som Birkenleder (birkelæder), og der er da også ligheder mellem produkter af læder og birkebark.

Barken fra danske birketræer er for tynd, så vi importerer i reglen fra Sverige.

Henvisninger redigér

  • John Vinstrup: Näversløjd i: SLØJD 1996, nr. 3, side 71-73. (Danmarks Sløjdlærerforenings tidsskrift).
  • Katarina Ågren & Karin Lundholm: Näverslöjd, ICA Bokförlag, Sverige, 1983, ISBN 91-534-0741-5