Basidiesvampe

Basidiesvampe (Basidiomycota) er en række inden for svamperiget, der er kendetegnet ved at sporerne sidder fire sammen for enden af et såkaldt basidie. Basidiesvampe udgør en af to rækker i svampenes underrige Dikarya, den anden er sæksvampe (Ascomycota). Basidiesvampe indeholder tre underrækker: Agaricomycotina, Pucciniomycotina og Ustilaginomycotina.

Basidiesvampe
Almindelig kantarel (Cantharellus cibarius)
Almindelig kantarel (Cantharellus cibarius)
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukaryota
Rige Fungi (Svampe)
Underrige Dikarya
Række Basidiomycota
R.T.Moore (1980)[1]
Underrækker
Hjælp til læsning af taksobokse
Basidiesvampe kendetegnes ved at sporerne sidder fire sammen for enden af basidier, der i paddehatte er samlet på lamellerne på hattens underside.

AgaricomycotinaRediger

Agaricomycotina indeholder omkring 20.000 arter, og omkring 98% af disse er i klassen Agaricomycetes, som inkluderer de fleste svampe der er kendt som paddehatte, herunder flere populære spiselige svampe som champignoner og kantareller.[4] Arter i Agaricomycotina, der ikke er Agaricomycetes, omfatter gelesvampe, visse "gær", øresvampe og andre; disse er samlet som Klasserne Tremellomycetes og Dacrymycetes der bl.a. omfatter bævresvampe og visse typer af "gær"svampe, der kan være sygdomsfremkaldende, fx Cryptococcus (klassen Tremellomycetes). Wallemiomycetes er en tidlig søstergruppe til resten af Agaricomycotina.[5]

PucciniomycotinaRediger

Pucciniomycotina findes i mange forskellige økologiske nicher og kan leve som parasitterinsekter og svampe, og som orkidémykorrhiza, de er også blevet påvist i jord og vand. De fleste er plantepatogener og kan gøre stor økonomisk skade i jordbruget. Mange Pucciniomycotina er rustsvampe og er placerede i rækken Puccinales (klassen Pucciniomycetes), der indeholder cirka 7800 arter (ca. 90% af gruppen).[8]

UstilaginomycotinaRediger

Ustilaginomycotina omfatter 115 slægter med mere end 1700 arter.[4] De er for det meste parasitterkarplanter. De har stor negativ økonomisk betydning i jordbruget.

ReferencerRediger

  1. ^ Moore, R.T. (1980). "Taxonomic proposals for the classification of marine yeasts and other yeast-like fungi including the smuts". Botanica Marina. 23: 371. 
  2. ^ James TY, Stajich JE, Hittinger CT, Rokas A (2020) Toward a Fully Resolved Fungal Tree of Life. Annual Review of Microbiology 74: 291-313. doi: 10.1146/annurev-micro-022020-051835.
  3. ^ Li Y, Steenwyk JL, Chang Y, Wang Y, James TY, Stajich JE, Spatafora JW, Groenewald M, Dunn CW, Hittinger CT, Shen XX, Rokas A (2021) A genome-scale phylogeny of the kingdom Fungi. Current Biology 31: 1653-1665 doi: 10.1016/j.cub.2021.01.074.
  4. ^ a b Hibbett, D.S. et al. (2007) A higher-level phylogenetic classification of the Fungi. Mycological Research 111: 509-47. doi: 10.1016/j.mycres.2007.03.004.
  5. ^ Padamsee, M.; Kumar, T. K.; Riley, R.; Binder, M.; Boyd, A.; Calvo, A. M.; Furukawa, K.; Hesse, C.; Hohmann, S.; James, T. Y.; LaButti, K.; Lapidus, A.; Lindquist, E.; Lucas, S.; Miller, K.; Shantappa, S.; Grigoriev, I. V.; Hibbett, D. S.; McLaughlin, D. J.; Spatafora, J. W.; Aime, M. C. (Mar 2012). "The genome of the xerotolerant mold Wallemia sebi reveals adaptations to osmotic stress and suggests cryptic sexual reproduction". Fungal Genetics and Biology. 49 (3): 217-26. PMID 22326418. doi:10.1016/j.fgb.2012.01.007. 
  6. ^ Broget skørhat. Danmarks Svampeatlas.
  7. ^ Gul bævresvamp; Danmarks Svampeatlas.
  8. ^ Aime MC, Matheny PB, Henk DA, Frieders EM, Nilsson RH, Piepenbring M, McLaughlin DJ, Szabo LJ, Begerow D, Sampaio JP, Bauer R, Weiss M, Oberwinkler F, Hibbett D (2006) An overview of the higher level classification of Pucciniomycotina based on combined analyses of nuclear large and small subunit rDNA sequences. Mycologia 98: 896-905. doi: 10.3852/mycologia.98.6.896.
  9. ^ Skvalderkål-tvecellerust. Danmarks Svampeatlas.
  10. ^ Millanes AM, Diederich P, Wedin M (2016) Cyphobasidium gen. nov., a new lichen-inhabiting lineage in the Cystobasidiomycetes (Pucciniomycotina, Basidiomycota, Fungi). Fungal Biology 120: 1468-1477. doi: 10.1016/j.funbio.2015.12.003.

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til: