Basketballklubben Falcon

Basketballklubben Falcon
Fulde navn Basketballklubben Falcon
Kælenavn(e) Falcon
Grundlagt 1958
Spillested Bülowsvejhallen, Frederiksberg
Formand Christian Vinther
Hjemmeside http://www.falconbasket.dk/
Spilledragter
 
 
Hjemmebane shorts
Hjemmebane
 
 
Udebane shorts
Udebane

Basketballklubben Falcon (normalt blot kaldt Falcon) er Danmarks største basketballklub. Klubben er hjemmehørende i Bülowsvejhallen på Frederiksberg og fokuserer i dag på ungdoms- og breddebasket med hold for børn fra 2-3 års alderen. Sidste gang både dame- og herreholdet optrådte i landets to bedste rækker (Dameligaen hhv. Basketligaen) var i sæsonen 2014/15. Navnet Falcon viser dels tilknytningen til Frederiksberg Kommune, hvis byvåben har tre falke, og dels tilknytningen til Falkonergårdens Gymnasium.

Klubbens historieRediger

Falcon blev stiftet på Frederiksberg den 30. oktober 1958. Klubben blev stiftet af en gruppe elever på Falkonergårdens gymnasium under navnet Falkonisten. I 1962 blev navnet af praktiske årsager ændret til Falcon. Klubbens lange navn blev under resultatrubrikkerne i avisernes sportssektioner forkortet til "Falkon." og med inspiration fra USA lå det lige for at ændre navnet til Falcon.

Inspirationen til klubbens gule og sorte uniformer kommer sig af at klubben skulle vælge en farve til sine hold. Blå, grøn og rød m.fl. var taget af andre klubber, men den gule farve var ledig. Den sorte farve blev valgt, da den så godt ud på de gule uniformer.

Falcon har vundet flere danmarksmesterskaber for seniorer og ungdom. Både på herre- og damesiden er det pr. 2016 blevet til fire DM-guld og tre sejre i Landspokalturneringen.

Med udgangen af sæsonen 2014/15 valgte klubben ikke at udnytte licenserne til Basketligaen og Dameligaen og dermed at ophøre med elitesatsningen. I stedet blev der udelukkende fokusere på bredde- og ungdomsbasketball. Allerede i 2013 foretog klubben en udskilning af elitedelen fra klubben for at kunne koncentrere indsatsen på bredde- og ungdomssiden. Konsekvensen af de ændringer har betydet, at klubben vokset fra 380 medlemmer i 2012 (DIFs medlemsstatistik) til at være Danmarks største basketball klub med 868 medlemmer (DIFs medlemsstatistik for 2016).

Klubben har i sæsonen 2016/17 ungdomshold fra U4 (dvs. under 4 år) til U17. Klubbens seniorhold på damesiden går fra motionister til 1. division mens der på herresiden er hold fra motionister til 2. division.

Klubbens resultaterRediger

HerrerRediger

  • 4 DM-guld
  • 3 pokalmesterskaber

DamerRediger

  • 4 DM-guld
  • 3 pokalmesterskaber

Ekstern kilde/henvisningRediger

 Stub
Denne artikel om sport er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.