Det franske panserskib Belliqueuse blev påbegyndt i 1863 som det første i en serie mindre panserskibe, der var for små til at være panserfregatter, og som derfor blev betegnet panserkorvetter. Skibet var som de fleste af periodens franske panserskibe bygget af træ, med pansring langs vandlinjen. Belliqueuse og de følgende panserkorvetter var primært beregnet til oversøisk tjeneste, som erstatning for de upansrede fregatter og korvetter, der tidligere havde udført denne opgave. Navnet betyder "krigerisk".

  Belliqueuse
Klasse
Type Panserskib
Historie
Værft Toulon
Påbegyndt 1863
Søsat 1865
Taget i brug 1866
Udgået 1886
Skæbne Ophugget 1889
Tekniske data
Deplacement 3.727 t.
Længde 70,0 m
Bredde 14,0 m
Dybgang 7,0 m
Fremdrift Maskineri: 1.200 HK. Én skrue, 4 kedler.
Sejl: Tre-mastet bark
Fart 11,0 knob
Rækkevidde (250 t kul)
Panser 150 mm sidepanser af smedejern
Besætning 300
Artilleri 4 styk 19,4 cm M1864
6 styk 16,3 cm M1864
Senere:
Kanonerne af model 1864 blev udskiftet med model 1870. To 16,3 cm kanoner blev fjernet og erstattet af 4 revolverkanoner.

Tjeneste redigér

Skibet hejste kommando i 1866, og forlod i december Frankrig med kurs mod Stillehavet via Kap Horn. Belliqueuse var flagskib for divisionen i Stillehavet, og ankom til Valparaiso i marts 1867, men vendte senere på året tilbage til Frankrig, igen via Kap Horn. Var i 1868-69 igen flagskib i Stillehavet, og returnerede denne gang via det Indiske Ocean, og foretog således en jordomsejling. Skibet gjorde i 1870 tjeneste i Middelhavet ud for Syrien, og var ved Kina og Japan i 1872-74. Belliqueuse udgik af tjeneste i 1886 og blev hugget op tre år senere.

Litteratur redigér

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5

Eksterne links redigér

Beskrivelse af periodens franske korvetter (på fransk) Arkiveret 16. maj 2012 hos Wayback Machine