Bendix Grodtschilling den ældre
- Der er flere personer med dette navn, se Bendix Grodtschilling.
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Bendix Grodtschilling (den ældre) (født omkring 1620 i Holsten, død marts 1690 i København) var en dansk kunstkammerforvalter, far til Bendix Grodtschilling den yngre.
Bendix Grodtschilling den ældre | |
---|---|
Født | 1620 Holsten, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Død | 1690 |
Barn | Bendix Grodtschilling den yngre |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han er født i Holsten (formentlig i Itzehoe), hvor han, i egenskab af dygtig snedker og drejer, 12. august 1655 fik ridderligt våbenskjold af Johan Rist, præst i Wedel og romersk kejserlig pfalz- og hofgreve, blev efter i en årrække at have været bosat i Itzehoe og Hamborg i 1660 indkaldt til Danmark og taget i kongens tjeneste som drejer. Som sådan blev han meget sysselsat, forfærdigede kårdefæster af agat, elfenbensarbejder, tronstolen af narhvalstand i 1662, også solidere ting som 1678 løbebroer over Rosenborg Slotskanal, og i 1684 havde han en kongelig trone ”under hænder”. Da det kongelig kunstkammer i 1680 overflyttedes fra Københavns Slot til dets nye bygning, blev Grodtschilling, som da var ansat og havde været meget virksom herved, den første kunstkammerforvalter. Christian V lod til erindring om kunstkammerets indretning Grodtschillings portræt, med nøglen til kunstkammeret i hånden, sætte over indgangsdøren til dette. Grodtschilling var to gange gift; sin anden hustru, Cathrine, ægtede han i august 1678; hun var endnu i live 1702. Grodtschilling døde i København i marts 1690 og er begravet i Trinitatis Kirke.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af F.J. Meier i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 6. bind, side 203, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
Ekstern henvisning
redigérEfterfulgte: Embede oprettet |
Kongelig kunstkammerforvalter 1680 - 1690 |
Efterfulgtes af: Bendix Grodtschilling den yngre |