Berrit Kvorning

dansk skuespiller (1949-2019)

Sidse Berrit Kvorning (født 14. september 1949, død 11. juli 2019[1][2]) var en dansk skuespillerinde. Hun var uddannet fra Statens Teaterskole i 1974 og har gennem årene spillet på en række teatre.

Berrit Kvorning
Født Sidse Berrit Kvorning Rediger på Wikidata
14. september 1949 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 11. juli 2019 (69 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Holmens Kirkegård Rediger på Wikidata
Ægtefæller Henrik Jandorf (1992-2004),
Per Erik Veng (1980-1992) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Den Danske Scenekunstskole (1971-1974) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Stemmeskuespiller, skuespiller Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Teaterpokalen (1989) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Berrit Kvornings grav på Holmens Kirkegård i København.

Kvorning medvirkede blandt andet i tv-serierne Huset på Christianshavn, Ugeavisen, TAXA, Hotellet, Rejseholdet og Krøniken. Hun har også indspillet enkelte film af hvilke kan nævnes Piger i trøjen 2 (1976), Alt på et bræt (1977), Vinterbørn (1978), Jydekompagniet 3 (1989), Den eneste ene (1999) og Anja og Viktor - Kærlighed ved første hik 2 (2001).

KarriereRediger

Berrit Kvorning debuterede i 1974 på Aalborg Teater i Goldonis Pigerne fra Chiozza og i 1975 på TV i Panduros Bertram og Lisa. Fra 1978 medvirkede hus desuden i revy og kabaret og markerede sig i diverse genrer med stærkt nærvær i såvel store som i mindre roller. Hun fik sit gennembrud som Abigail i HeksejagtGladsaxe Teater (1977). Derefter arbejdede hun freelance i København, bl.a. i Autumn and Winter på CaféTeatret (1989) og i titelrollerne i Marquise de Sade på Aveny Teateret (1989) og i Staffan Valdemar Holms moderne version af Strindbergs Frøken Julie på Park Teatret (1992). Berrit Kvorning viste på Nørrebro Teater sit talent for komedien som Musen Polyhymnia i musicalen Mød mig på Cassiopeia (1979) og for farcen i Michael Frayns Koks i kulissen (2000). Hun fandt ind i det voksne rollefag som Grevinde Rosina i Mogens Pedersens åbningsforestilling Figaros bryllupAalborg Teater (1985). I 1999 spillede hun Forstanderinden på Teater Grob i forestillingen af samme navn og endnu en dyster eksistens på Husets Teater (2000) i Erling Jepsens Kuren.

Sansen for lystspillet kom igen til syne på Det Kongelige Teater (2002) i Yasmina Rezas Liv x 3 og i 2003 i Staffan Valdemar Holms opsætning af Schillers Kabale og kærlighed. Berrit Kvorning optrådte desuden på TV i 3 søstre, Ludvigsbakke, After Magritte – og i populære serier fra Huset på Christianhavn til Rejseholdet. I 1991 skabte hun i samarbejde med Piv Bernth og Britt Bendixen sang- og danseforestillingen Kys og Kaos på Bådteateret, og i 1997 stod hun sammen med Tove Hyldgaard og Henrik Krogsgaard til søs på Cafe Liva i mini musicalen Skønne Skår. Berrit Kvorning har også været med i DR P1's storhedstid som scene for radioteater og lyrik, både som skuespiller og som producent af egne udsendelser – herunder 4 omgange Kvart i ni.

Udvalgt filmografiRediger

Tv-serierRediger

ReferencerRediger

  1. ^ "Skuespiller Berrit Kvorning er død - 69 år". DR. 11. juli 2019. Hentet 11. juli 2019.
  2. ^ "Dødsannonce", Politiken, s. 8 (Kultur), 16. juli 2019

Eksterne henvisningerRediger

 Artiklen om skuespilleren Berrit Kvorning kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.