Berylliumhydroxid

kemisk forbindelse

Berylliumhydroxid, Be(OH)2, er en amfoterisk hydroxid, der er opløselig i både syrer og alkalier. Det produceres industrielt som et biprodukt i udvindelsen af berylliummetal fra malmen af beryl og bertrandit.[1] Naturlig ren berylliumhydroxid er sjældent (i form af mineralet behoit, orthorhombisk) eller meget sjældent (clinobehoit, monoklin).[2][3] Når alkali føjes til en berylliumsaltopløsning dannes α-formen (en gel). Hvis dette lades stå eller koges bundfælder den rombiske β-form sig.[4] Denne har den samme struktur som zinkhydroxid, Zn(OH)2, med tetraedriske berylliumcentre.[5]

Berylliumhydroxid
IUPAC-navn
Berylliumhydroxid
Generelt
Andre navne Hydreret beryllia
Molekylformel Be(OH)2
Fremtræden Kraftigt hvide, opakke krystaller
CAS-nummer 13327-32-7
PubChem 25879
SMILES O[Be]O
InChI 1/Be.2H2O/h;2*1H2/q+2;;/p-2
Kemiske egenskaber
Massefylde 1,92 g cm3
Opløselighed i vand let opløselig
Smeltepunkt 1000
Struktur
Molekylær form Lineær
Termokemi
DeltaHf -904 kJ mol−1[2]
Std. molar entropi So298 47 J·mol−1·K−1[3]
Std. molar
varmekapacitet
, cpo
1,443 J K−1
Sikkerhed
Største risici Carcinogen
LD50 4 mg kg−1 (intravenøst, rotte)
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Fodnoter redigér

  1. ^ Jessica Elzea Kogel, Nikhil C. Trivedi, James M. Barker and Stanley T. Krukowski, 2006, Industrial Minerals & Rocks: Commodities, Markets, and Uses, 7th edition, SME, ISBN 0-87335-233-5
  2. ^ Mindat, http://www.mindat.org/min-603.html
  3. ^ Mindat, http://www.mindat.org/min-1066.html
  4. ^ Mary Eagleson, 1994, Concise encyclopedia chemistry, Walter de Gruyter, ISBN 3-11-011451-8
  5. ^ Greenwood, Norman N.; Earnshaw, A. (1997), Chemistry of the Elements (engelsk) (2nd udgave), Oxford: Butterworth-Heinemann, ISBN 0-7506-3365-4{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
 Spire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.