Åbn hovedmenuen

Bestseller Village & Tower er en kommende bydel i den midtjyske by Brande som omfatter et kommende højhustårn Bestseller-tårnet med en højde på 317 meter, og desuden et højhus på 75 meter, to på 50 meter og et på 40 meter. Området er på 64,5 ha og skal rumme boliger til koncernens medarbejdere under uddannelse[1], 60 butikker, hotel- og konferencecenter, kontorlokaler, caféer, restauranter og en tankstation.[2]

Planen vurderedes at give store udfordringer for brandberedskabet, da der ikke findes nogen højhuse af tilsvarende størrelse i området. [3] Herning Kommune mener at Bestseller-tårnet vil påvirke uforstyrrede landskaber i den sydlige del af Herning Kommune og krævede derfor at der i stedet bygges fire mindre højhuse à 80 meter.[4]

Bestseller foranledigede i 2017 at Ikast-Brande Kommune sløjfede en offentlig rasteplads, fordi virksomheden mente at pladsen skæmmede koncernens hovedkontor.[5] Bestseller havde lavet en monumental indkørsel ved siden af rastepladsen. Vestjyllands Vognmandsforening[6] og brugere af pladsen[7] kritiserede lukningen.

ReferencerRediger

  1. ^ Brande Byråd giver grønt lys til højhus på 320 meter, Ekstra Bladet, 11. september 2018
  2. ^ Dansk rigmand vil bygge sin egen by, B.T., 10.september 2018
  3. ^ Dansk milliardærs højhus giver hovedpine hos brandvæsen, finans.dk, 2. november 2018
  4. ^ Herning vil have Bestseller-tårn skåret i mindre stykker, TV Midt/Vest, 6. november 2018
  5. ^ Rasteplads lukkes: Bestseller kan ikke lide den, Vejle Amts Folkeblad, 25. oktober 2017
  6. ^ Vognmænd kritiserer lukning af rasteplads, Vejle Amts Folkeblad, 16. oktober 2017
  7. ^ Rastepladslukning: - Det er en rigtig dårlig idé, Vejle Amts Folkeblad, 26. oktober 2017
 Stub
Denne artikel om geografi i Ikast-Brande Kommune er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.