Billie Jean King Cup

landholdsturnering i tennis for kvinder

Billie Jean King Cup er den højest rangerende turnering for kvindelige landshold i tennis. Turneringen blev oprettet i 1963 i anledningen af International Tennis Federations 50 års jubilæum og er afviklet hver år siden da. Indtil 1995 hed turneringen Federation Cup, og i perioden fra 1995 til september 2020 var navnet Fed Cup. Billie Jean King Cup er det direkte modstykke til mændenes Davis Cup.

Det tjekkiske hold løfter trofæet efter finalesejr i 2016 over Frankrig

Mesterskabet blev de første mange år domineret af USA og Australien, der tilsammen vandt 18 af de første 20 turneringer. Tjekkoslovakiet vandt fire titler i 1980'erne, mens Spanien vandt mesterskabet fem gange i 1990'erne. I perioden fra 2004 til 2016 blev samtlige 13 titler vunder af Rusland, Tjekkiet eller Italien. Pr. 2021 er USA indehaver af rekorden for flest titler med 18 mesterskaber. Amerikanerne vandt senest turneringen i 2017, og var sidst i finalen i 2018.

Historie redigér

Turneringens oprindelse kan spores tilbage til 1919, hvor Hazel Hotchkiss Wightman foreslog et koncept for en international holdturnering for kvinder. Eftersom dette blev afslået, oprettede hun i stedet i 1923 en årlig holdkamp mellem USA og Storbritannien, som på det tidspunkt var de stærkeste tennisnationer. Denne årlige kamp blev kendt som Wightman Cup.

I 1962 offentliggjorde Mary Hardwick Hare, en brite bosat i USA, at støtten til en international turnering for kvindelige landshold var overvældende, og ITF blev overbevist om at det var en "god ide" med et holdmesterskab for kvinder afviklet over en uge i en ny værtsby hvert år. I 1963 lancerede ITF endelig Federation Cup i anledning af forbundets 50 års jubilæum. Turneringen var åben for alle nationer, og den meget imødesete turnering blev hurtigt en stor succes. Men det havde altså taget over 40 år, før Wightmans forslag om en kvindelig Davis Cup blev realiseret.

Den første udgave af Federation Cup tiltrak deltagelse af 16 nationer og blev fra starten støttet af sportens topspillere. Den første finale mellem Australien og USA i Queen's Club i London slog tonen an med deltagelse af de fire grand slam-vindere Darlene Hard, Billie Jean King, Margaret Smith og Lesley Turner. USA vandt turneringen og har (pr. 2019) rekorden med 18 Fed Cup-titler gennem årene.

De 16 tilmeldte hold ved den første Federation Cup-turnering var et respektabelt antal i betragtning af at der ingen præmiepenge var og at holdene selv skulle afholde sine udgifter i forbindelse med deltagelse i turneringen. Senere muliggjorde sponsorater at deltagerantallet steg dramatisk. Turneringens første sponsor var Colgate-gruppen i 1976. Fra 1981 til 1994 var det japanske kommunikations- og computerfirma NEC turneringens hovedsponsor. Og i 1994 var antallet af deltagende nationer steget til 73, og værtsnationen for Federation Cup-ugen blev nu pålagt at bygge et særligt tenniskompleks til begivenheden, hvilket blev kendt som Federation Cup-arven.

Stigningen i deltagerantallet medførte, at man i 1992 var nødt til at indføre regionale kvalifikationsturneringer, og i 1995 blev formatet for turneringen helt ændret og navnet blev forkortet til Fed Cup. Det nye format lagde sig tæt op ad Davis Cup-formatet, hvor kampene i de øverste niveauer blev afviklet på det ene holds hjemmebane i stedet for at hele mesterskabet blev afviklet i et forudbestemt værtsland.

Formatet er blevet justeret flere gange siden 1995. Fra 2005 til 2019 omfattede Fed Cup en World Group med otte hold og en World Group II med otte hold, der spillede sine kampe over tre weekender i løbet af kalenderåret.

I september 2020 blev mesterskabet opkaldt efter den tidligere verdensetter Billie Jean King, og siden da er den blevet spillet under navnet Billie Jean King Cup.

Format redigér

1963-1994 redigér

Fra den første udgave af Fed Cup i 1963 blev turneringen afviklet som en cupturnering med op til 32 deltagerende hold, afviklet i løbet af en uge i en på forhånd udpeget værtsby, der skiftede hvert år. Alle holdkampene bestod af tre kampe, to singler og en double, og alle kampe blev spillet bedst af tre sæt.

I 1969 afvikledes der ud over hovedrunden endvidere en trøstrunde for de hold, der blev slået ud af hovedrunden i første eller anden runde. Denne trøstrunde blev fast inventar ved de efterfølgende turneringer, hvor det imidlertid varierede lidt, hvilke hold, der deltog i trøstrunden. Nogle år var det kun taberne i første runde, mens deltagerne i andre år også også inkluderede taberne i anden runde.

I 1976 oversteg antallet af tilmeldte hold for første gang 32, og derfor blev de 10 lavest rangerende hold sendt ud i en kvalifikationsturnering om de sidste fire ledige pladser i hovedrunden. Kvalifikationskampene blev afviklet en måned inden hovedrunden og spillet i de deltagende lande. Dette format anvendte man også i 1978, men i det mellemliggende år, 1977, blev den enlige kvalifikationskamp afviklet i tilknytning til hovedrunden. Kvalifikationsrunden blev genindført i 1983, hvorfra formatet var, at runden blev afviklet i dagene umiddelbart før hovedrunden, så taberne i kvalifikationen også kunne deltage i trøstrunden sammen med taberne i førte (og evt. anden) runde af hovedrunden.

Antallet af deltagende lande steg imidlertid kraftigt i starten af 1990'erne, og med 68 tilmeldte nationer i 1992 blev deltagerantallet så højt, at det ikke længere var praktisk muligt at afvikle kvalifikationen i dagene inden hovedrunden, som fortsat var begrænset til 32 nationer. I stedet blev kvalifikationsrunden i perioden 1992-94 afviklet som tre regionale kvalifikationsstævner – et for Panamerika, et for Europa og Afrika og et for Asien og Oceanien.

1995-1999 redigér

Mesterskabet blev relanceret under navnet Fed Cup i 1995, og samtidig blev formatet ændret radikalt. Holdene blev inddelt på fire niveauer, hvorefter det kun var de otte hold på øverste niveau, World Group, der havde mulighed for at vinde Fed Cup-trofæet. Holdkampene blev ændret fra bedst af tre til bedst af fem kampe, og kvartfinalerne, semifinalerne og finalen blev spillet i løbet af tre weekender i løbet af året, hvor det ene af holdene havde hjemmebane, og på denne måde kom Fed Cup-formatet til at minde meget om det indtil da fremgangsrige Davis Cup-format. Samtidig begyndte holdene at spille om oprykning og nedrykning mellem de fire niveauer.

Umiddelbart under World Group blev der dannet en World Group II, der ligeledes bestod af otte hold, og hvor holdkampene også blev udvidet til at bestå af fem kampe. De otte hold i World Group II blev parret i fire playoff-opgør, og de fire vindere af disse opgør, spillede om oprykning til World Group mod de fire tabere af kvartfinalerne i World Group. De fire tabere af playoff-opgørene i World Group II spillede om at undgå nedrykning til tredje niveau i Fed Cup-hierarkiet mod fire hold fra Gruppe I.

På tredje og fjerde niveau, Gruppe I og II, var turneringen inddelt i tre regionale områder – et for Panamerika, et for Europa og Afrika og et for Asien og Oceanien. I Gruppe I spillede holdene om fire pladser i World Group II Playoffs, hvor holdene havde mulighed for at spille om oprykning til World Group II. Holdene i zonerne Panamerika og Asien/Oceanien spillede hver om én plads i oprykningskampene, mens der var to pladser på spil for Gruppe I-holdene i Europa og Afrika.

2000-2001 redigér

I 2000 blev formatet endnu en gang ændret. World Group kom til at bestå af 13 hold, samtidig med at World Group II blev nedlagt. 12 af holdene spillede en indledende runde i april, hvor de var inddelt i tre gruppe med fire hold i hver. Vinderne af de tre grupper gik videre til slutrunden, hvor de sammen med den forsvarende mester, USA, i slutningen af november spillede semifinaler og finaler om Fed Cup-trofæet.

Dette format overlevede imidlertid kun ét år, for i 2001 var man tilbage på blot otte hold i World Group. De otte hold spillede en slutrunde om mesterskabet i slutningen af november, hvor de først spillede alle-mod-alle i to grupper med fire hold i hver gruppe, hvorefter de to gruppevindere mødtes i Fed Cup-finalen.

2002-2004 redigér

World Group blev herefter udvidet til 16 hold, nøjagtig som man kendte det fra mændenes pendant, Davis Cup. Første runde og kvartfinalerne blev afviklet over to weekender i april og juli måned, mens semifinalerne og finalen blev afviklet som et samlet stævne med en af de fire semifinalister som værtsland i november. De otte hold, der tabte i første runde, måtte kæmpe for deres plads i World Group i playoff-opgørene mod otte hold fra Gruppe I.

På de lavere niveauer spillede de resterende hold fortsat om oprykning og nedrykning mellem niveauerne, og turneringerne var fortsat opdelt i tre regionale zoner – en for Panamerika, en for Europa og Afrika, der i 2004 blev udvidet med ekstra niveau, Gruppe III, og en for Asien og Oceanien.

2005-2019 redigér

Niveau
1 World Group
8 hold
World Group playoff
4 hold fra World Group + 4 hold fra World Group II
2 World Group II
8 hold
World Group II playoff
4 hold fra World Group II + 2 hold fra Gruppe I (Europa/Afrika)
+ 1 hold fra Gruppe I (Amerika) + 1 hold fra Gruppe I (Asien/Oceanien)
3 Gruppe I (Amerika)
ca. 6 hold[1]
Gruppe I (Europa/Afrika)
ca. 15 hold[1]
Gruppe I (Asien/Oceanien)
ca. 8 hold[1]
4 Gruppe II (Amerika)
ca. 12 hold[2]
Gruppe II (Europa/Afrika)
8 hold
Gruppe II (Asien/Oceanien)
ca. 11 hold[2]
5 Gruppe III (Europa/Afrika)
ca. 15 hold[2]

Fed Cup blev i denne periode afviklet i fem niveauer. De to øverste niveauer (World Group og World Group II) havde hver deltagelse af otte hold, idet man i praksis vendte tilbage til formatet fra perioden 1995-99.

World Group bestod af de fire semifinalister fra året før, samt de fire hold, der vandt sine kampe i World Group playoff. De otte hold seededes i henhold til deres placering på Fed Cup-ranglisten og mødtes i fire 1. runde-kampe. De fire vindere gik videre til semifinalerne og kvalificerede sig samtidig til den efterfølgende sæson i World Group. De fire tabere i 1. runde spillede videre i World Group playoff mod de fire vindere fra World Group II om op- og nedrykning mellem de to niveauer. De fire vindere fra playoffkampene spillede året efter i World Group, mens de fire tabere måtte tage til takke med at spille i World Group II.

World Group II bestod af de fire hold, der tabte sine kampe World Group playoff i turneringen året før, samt de fire hold, der vandt sine kampe i World Group II playoff det foregående år. De otte hold seededes i henhold til deres placering på Fed Cup-ranglisten og mødtes i fire kampe. De fire vindere gik videre til World Group playoff, hvor de spillede om oprykning til World Group mod de fire tabere fra World Groups 1. runde. De fire tabere i World Group II spillede til gengæld videre i World Group II playoff mod fire hold fra Gruppe I om op- og nedrykning mellem de to niveauer. De fire vindere fra disse playoffkampe spillede året efter i World Group II, mens de fire tabere måtte tage til takke med at spille i Gruppe I det efterfølgende år.

I niveauerne under World Group og World Group II, konkurrerede holdene i tre zone-opdelte turneringer: Amerika, Europa/Afrika og Asien/Oceanien. I hver zone var der to niveauer: Gruppe I og Gruppe II, bortset fra Europa/Afrika-zonen, som tillige havde en Gruppe III. I hver gruppe i hver zone blev holdene inddelt i puljer, hvor de spillede mod hinanden i et alle-mod-alle-format, og hver delturnering afvikledes i løbet af en uge i en forudbestemt værtsby. Det præcise format og antallet af op- og nedrykkere for hver delturnering varierede fra år til år afhængigt af deltagerantallet. Det eneste som lå fast var, at fire hold fra Gruppe I kvalificerede sig til World Group II playoff – to fra Europa/Afrika, ét fra Amerika og ét fra Asien/Oceanien.

I World Group og World Group II samt playoffkampene til de to grupper spilledes holdkampene bedst af fem kampe, der afvikledes over to dage. Den første dag spilledes to singlekampe, og den følgende dag spilles yderligere to singler og en doublekamp. I disse holdkampe havde ét af holdene hjemmebane og bestemte dermed værtsby, arena, underlag m.v.

I Gruppe I, II og III spilledes alle holdkampene bedst af tre kampe (to singler og en double), som alle afvikledes samme dag.

Fra 2020 redigér

Fra 2020 gik man tilbage til at afvikle mesterskabets bedste række i slutrundeform i løbet af en uge i en forudbestemt værtsby. Slutrunden i 2020 blev udsat til 2021 på grund af COVID-19-pandemien og blev afviklet i Prag. Turneringen bestod af 12 hold, hvoraf fire var direkte kvalificerede: sidste års to finalister, værtslandet samt et wildcard udpeget af arrangørerne. De sidste otte hold fandt man i en kvalifikationsrunde, hvor 16 hold blev parret i otte playoff-opgør, hvorfra vinderne gik videre til slutrunden. Holdkampene i kvalifikationsrunden blev spillet bedst af fem kampe, mens holdkampene i slutrunden bestod af tre kampe.

På de lavere niveauer fortsatte holdene med at spille i de zoneinddelte turneringer i Gruppe I, II og III, hvor holdene i Gruppe I spillede om otte pladser i playoffkampene mod de otte tabere fra kvalifikationsrunden, hvor holdene spillede om de sidste otte pladser i det følgende års kvalifikationsrunde.

Finaler redigér

 
Det amerikanske hold bestående af Carole Caldwell Graebner, Julie Heldman og Billie Jean King løfter trofæet efter finalesejr over Vesttyskland i Torino i 1966.
 
Petra Kvitová med pokalen efter finalesejren på udebane mod Rusland i 2011, hvor Tjekkiet vandt titlen for sjette gang.
 
I 2016 vandt Tjekkiet titlen for tredje år i træk. Pokalen løftes af Karolína Plíšková, Petra Kvitová, Barbora Strýcová og Lucie Hradecká samt holdkaptajn Petr Pála efter finalesejren over Frankrig i Strasbourg.
 
Kort over lande, der har vundet Fed Cup.

Femten forskellige hold[3] har deltaget i en Fed Cup-finale siden den første turnering i 1963. USA har rekorden med flest optrædender i en en finale: 30. Prag har været værtsby for finalen seks gange, mens Moskva har været finalevært fire gange.

År Vinder Finalist Res. Arena By Underlag Inden-/udendørs
1963   USA (1)   Australien (1) 2−1 Queen's Club London, Storbritannien Græs Udendørs
1964   Australien (1)   USA (1) 2−1 Germantown Cricket Club Philadelphia, USA Græs Udendørs
1965   Australien (2)   USA (2) 2−1 Kooyong Lawn Tennis Club Melbourne, Australien Græs Udendørs
1966   USA (2)   Vesttyskland (1) 3−0 Circolo della Stampa Sporting Torino, Italien Grus Udendørs
1967   USA (3)   Storbritannien (1) 2−0 Tennis-Club 1899 Blau-Weiss Vestberlin Grus Udendørs
1968   Australien (3)   Holland (1) 3−0 Stade Roland Garros Paris, Frankrig Grus Udendørs
1969   USA (4)   Australien (2) 2−1 Athens Tennis Club Athen, Grækenland Grus Udendørs
1970   Australien (4)   Vesttyskland (2) 3−0 Freiburger Tennis-Club Freiburg, Vesttyskland Grus Udendørs
1971   Australien (5)   Storbritannien (2) 3−0 Royal King's Park Tennis Club Perth, Australien Græs Udendørs
1972   Sydafrika (1)   Storbritannien (3) 2−1 Ellis Park Johannesburg, Sydafrika Hardcourt Udendørs
1973   Australien (6)   Sydafrika (1) 3−0 Tennis Club Bad Homburg Bad Homburg, Vesttyskland Grus Udendørs
1974   Australien (7)   USA (3) 2−1 Tennis Club Napoli Napoli, Italien Grus Udendørs
1975   Tjekkoslovakiet (1)   Australien (3) 3−0 Country Club Aixois Aix-en-Provence, Frankrig Grus Udendørs
1976   USA (5)   Australien (4) 2−1 The Spectrum Philadelphia, USA Tæppe Indendørs
1977   USA (6)   Australien (5) 2−1 Devonshire Park Lawn Tennis Club Eastbourne, Storbritannien Græs Udendørs
1978   USA (7)   Australien (6) 2−1 Kooyong Lawn Tennis Club Melbourne, Australien Græs Udendørs
1979   USA (8)   Australien (7) 3−0 RSHE Club Campo Madrid, Spanien Grus Udendørs
1980   USA (9)   Australien (8) 3−0 LTTC "Rot-Weiß" Vestberlin Grus Udendørs
1981   USA (10)   Storbritannien (4) 3−0 Tamagawa-en Racquet Club Tokyo, Japan Grus Udendørs
1982   USA (11)   Vesttyskland (3) 3−0 Decathlon Club Santa Clara, USA Hardcourt Udendørs
1983   Tjekkoslovakiet (2)   Vesttyskland (4) 2−1 Albisgüetli Tennis Club Zürich, Schweiz Grus Udendørs
1984   Tjekkoslovakiet (3)   Australien (9) 2−1 Esporte Clube Pinheiros São Paulo, Brasilien Grus Udendørs
1985   Tjekkoslovakiet (4)   USA (4) 2−1 Nagoya Green Tennis Club Nagoya, Japan Hardcourt Udendørs
1986   USA (12)   Tjekkoslovakiet (1) 3−0 I. Český Lawn-Tennis Klub Praha Prag, Tjekkoslovakiet Grus Udendørs
1987   Vesttyskland (1)   USA (5) 2−1 Hollyburn Country Club Vancouver, Canada Hardcourt Udendørs
1988   Tjekkoslovakiet (5)   Sovjetunionen (1) 2−1 Flinders Park Melbourne, Australien Hardcourt Udendørs
1989   USA (13)   Spanien (1) 3−0 Ariake Tennis Forest Park Tokyo, Japan Hardcourt Udendørs
1990   USA (14)   Sovjetunionen (2) 2−1 Peachtree World of Tennis Atlanta, USA Hardcourt Udendørs
1991   Spanien (1)   USA (6) 2−1 Nottingham Tennis Centre Nottingham, Storbritannien Hardcourt Udendørs
1992   Tyskland (2)   Spanien (2) 2−1 Waldstadion Tennis Club Frankfurt am Main, Tyskland Grus Udendørs
1993   Spanien (2)   Australien (10) 3−0 Waldstadion Tennis Club Frankfurt am Main, Tyskland Grus Udendørs
1994   Spanien (3)   USA (7) 3−0 Waldstadion Tennis Club Frankfurt am Main, Tyskland Grus Udendørs
1995   Spanien (4)   USA (8) 3−2 Club de Tenis València Valencia, Spanien Grus Udendørs
1996   USA (15)   Spanien (3) 5−0 Atlantic City Convention Center Atlantic City, USA Tæppe Indendørs
1997   Frankrig (1)   Holland (2) 4−1 Brabanthal 's-Hertogenbosch, Holland Tæppe Indendørs
1998   Spanien (5)   Schweiz (1) 3−2 Palexpo Genève, Schweiz Hardcourt Indendørs
1999   USA (16)   Rusland (3) 4−1 Taube Tennis Center Stanford, USA Hardcourt Udendørs
2000   USA (17)   Spanien (4) 5−0 Mandalay Bay Events Center Las Vegas, USA Tæppe Indendørs
2001   Belgien (1)   Rusland (4) 2−1 Parque Ferial Juan Carlos I Madrid, Spanien Grus Indendørs
2002   Slovakiet (1)   Spanien (5) 3−1 Palacio de Congresos Meloneras, Gran Canaria, Spanien Hardcourt Indendørs
2003   Frankrig (2)   USA (9) 4−1 Olimpijskij Moskva, Rusland Tæppe Indendørs
2004   Rusland (1)   Frankrig (1) 3−2 Kryljatskoje Sportspalads Moskva, Rusland Tæppe Indendørs
2005   Rusland (2)   Frankrig (2) 3−2 Stade Roland Garros Paris, Frankrig Grus Udendørs
2006   Italien (1)   Belgien (1) 3−2 Spiroudome Charleroi, Belgien Hardcourt Indendørs
2007   Rusland (3)   Italien (1) 4−0 Luzjniki Sportspalads Moskva, Rusland Hardcourt Indendørs
2008   Rusland (4)   Spanien (6) 4−0 Club de Campo Villa de Madrid Madrid, Spanien Grus Udendørs
2009   Italien (2)   USA (10) 4−0 Circolo del Tennis Reggio di Calabria, Italien Grus Udendørs
2010   Italien (3)   USA (11) 3−1 San Diego Sports Arena San Diego, USA Hardcourt Indendørs
2011   Tjekkiet (6)   Rusland (5) 3−2 Olimpijskij Moskva, Rusland Hardcourt Indendørs
2012   Tjekkiet (7)   Serbien (1) 3−1 O2 Arena Prag, Tjekkiet Hardcourt Indendørs
2013   Italien (4)   Rusland (6) 4−0 Tennis Club Cagliari Cagliari, Italien Grus Udendørs
2014   Tjekkiet (8)   Tyskland (5) 3−1 O2 Arena Prag, Tjekkiet Hardcourt Indendørs
2015   Tjekkiet (9)   Rusland (7) 3−2 O2 Arena Prag, Tjekkiet Hardcourt Indendørs
2016   Tjekkiet (10)   Frankrig (3) 3−2 Rhénus Sport Strasbourg, Frankrig Hardcourt Indendørs
2017   USA (18)   Hviderusland (1) 3−2 Tjizjovka Arena Minsk, Hviderusland Hardcourt Indendørs
2018   Tjekkiet (11)   USA (12) 3−0 O2 Arena Prag, Tjekkiet Hardcourt Indendørs
2019   Frankrig (3)   Australien (11) 3−2 RAC Arena Perth, Australien Hardcourt Udendørs
2020-21   Rusland (5)   Schweiz (2) 2−0 O2 Arena Prag, Tjekkiet Hardcourt Indendørs
2022   Schweiz (1)   Australien (12) 2−0 Emirates Arena Glasgow, Storbritannien Hardcourt Indendørs
2023   Canada (1)   Italien (2) 2−0 Estadio la Cartuja Sevilla, Spanien Hardcourt Indendørs

Statistik og rekorder redigér

Hold redigér

Vindere og finalister[3] redigér

Land Sejre Tabte finaler Vinderår Finalistår
  USA 18 12 1963, 1966, 1967, 1969, 1976, 1977, 1978, 1979, 1980, 1981, 1982, 1986, 1989, 1990, 1996, 1999, 2000, 2017 1964, 1965, 1974, 1985, 1987, 1991, 1994, 1995, 2003, 2009, 2010, 2018
  Tjekkiet 11 1 1975, 1983, 1984, 1985, 1988, 2011, 2012, 2014, 2015, 2016, 2018 1986
  Australien 7 12 1964, 1965, 1968, 1970, 1971, 1973, 1974 1963, 1969, 1975, 1976, 1977, 1978, 1979, 1980, 1984, 1993, 2019, 2022
  Rusland 5 7 2004, 2005, 2007, 2008, 2021 1988, 1990, 1999, 2001, 2011, 2013, 2015
  Spanien 5 6 1991, 1993, 1994, 1995, 1998 1989, 1992, 1996, 2000, 2002, 2008
  Italien 4 2 2006, 2009, 2010, 2013 2007, 2023
  Tyskland 2 5 1987, 1992 1966, 1970, 1982, 1983, 2014
  Frankrig 3 3 1997, 2003, 2019 2004, 2005, 2016
  Schweiz 1 2 2022 1998, 2021
  Sydafrika 1 1 1972 1973
  Belgien 1 1 2001 2006
  Slovakiet 1 - 2002
  Canada 1 - 2023
  Storbritannien - 4 1967, 1971, 1972, 1981
  Holland - 2 1968, 1997
  Serbien - 1 2012
  Hviderusland - 1 2017

Øvrige holdrekorder redigér

Rekord Antal Hold Periode
Flest titler i træk 7   USA 1976-82
Finalist flest år i træk 8   Australien 1973-80

Individuelle rekorder redigér

Rekord Alder Spiller Dato Holdkamp
Yngste spiller[4] 12 år 360 dage   Denise Panagopoulou 13. juni 1977 GrækenlandPortugal 3−0 (1. runde)
Ældste spiller 52 år 162 dage   Gill Butterfield 10. maj 1996 JamaicaBermuda 3−0 (Amerika Gruppe II, gruppekamp)
Rekord Antal Spiller Periode
Flest holdkampe 61   Anna Smashnova 1992-2006
  Tzipora Obziler 1994-2009
Flest enkeltkampe 100   Arantxa Sánchez Vicario 1986-2002
Flest sejre enkeltkampe (total) 72   Arantxa Sánchez Vicario 1986-2002
Flest sejre enkeltkampe (single) 50   Arantxa Sánchez Vicario 1986-2002
Flest sejre enkeltkampe (double) 38    Larisa Neiland 1983-2003

Holdkampe redigér

Rekord Antal Holdkamp Kamptype
Højeste antal partier i en holdkamp 172 Frankrig - Japan 4−1 Fed Cup 1997, World Group, 1. runde

Placeringer redigér

1963-94 redigér

I perioden fra den første udgave af Fed Cup i 1963 indtil omstruktureringen af turneringen efter 1994 opnåede nationerne følgende placeringer.

I denne periode bestod turneringen af en hovedrunde med højst 32 deltagere. Hvis antallet af tilmeldte hold oversteg 32, spillede de lavest rangerende hold kvalifikation om de sidste ledige pladser i hovedrunden. De fleste år blev der endvidere afviklet et trøstrunde. Udvælgelsen af de hold, der deltog i trøstrunden, varierede fra år til år.

Oversigten indeholder kun de nationer, der har deltaget i hovedrunden mindst én gang. Nationer, der kun har deltaget i kvalifikationen uden at kvalificere sig til hovedrunden, er ikke medtaget. Kun placeringer opnået i hovedrunden samt evt. deltagelse i kvalifikationen (uden at kvalificere sig til hovedrunden) er medtaget i denne oversigt, dvs. evt. placeringer i trøstrunden er ikke medtaget.

Hold Sæsoner Antal
63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 V F ½ ¼
  USA V F F V V ½ V ½ ½ ½ ¼ F ½ V V V V V V V ½ ½ F V F F V F ½ ¼ F 13 8 8 2
  Australien F V V ½ ½ V F V V ½ V V F F F F F F ½ ½ ¼ F ½ ¼ ¼ ¼ ½ ½ F 7 10 8 4
  Tjekkoslovakiet[3] - ¼ - ¼ - - - - V - - ¼ ½ ½ ½ V V V F ½ V ½ ¼ ½ ¼ ¼ 1⁄16 5 1 6 6
  Spanien - - - - - - - - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 ¼ F ½ V F V V 3 2 1 1
  Tyskland[3] ¼ F ½ - ¼ F - ¼ ½ ½ ¼ ¼ ¼ ½ ¼ F F ¼ 1⁄16 ½ V ½ ¼ ½ V 1⁄16 ½ 2 4 8 9
  Sydafrika ½ ¼ ¼ ¼ ¼ ¼ ¼ V F ¼ ¼ ¼ ½ - - - - - - - - - - - - - - 1⁄16 1⁄16 ¼ 1 1 2 10
  Storbritannien ½ ½ ½ ½ F ½ ½ ½ F F ¼ ½ ¼ ½ ½ ½ ¼ ¼ F ¼ ¼ 1⁄16 ¼ 1⁄16 ¼ 1⁄16 ¼ 1⁄16 1⁄16 Q - 4 11 9
  Sovjetunionen[3] - - - - - ¼ - - - - - - - - - ½ ½ ¼ ¼ ¼ 1⁄16 1⁄16 1⁄16 F ¼ F Q Q - 2 2 5
  Holland ¼ - ¼ F ½ ¼ ¼ ¼ ¼ 1⁄16 ½ ¼ ¼ ¼ 1⁄16 ¼ 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 ¼ 1⁄16 ¼ - 1 2 12
  Frankrig ¼ ½ ½ ¼ ¼ ¼ ¼ ¼ ½ ¼ 1⁄16 ¼ ½ 1⁄16 ¼ ¼ ¼ 1⁄16 1⁄16 1⁄16 ¼ 1⁄16 1⁄16 ¼ 1⁄16 ¼ ½ ½ - - 6 14
  Bulgarien - - - 1⁄16 - ¼ 1⁄16 - - - - - 1⁄16 - - - - - - - 1⁄16 ¼ ½ ¼ ½ 1⁄16 ¼ 1⁄16 1⁄16 ¼ - - 2 5
  Argentina - ¼ - - - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - 1⁄16 ¼ 1⁄16 ¼ ½ ¼ 1⁄16 1⁄16 ¼ ½ - - 2 5
  Schweiz 1⁄16 - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 ¼ ¼ ½ ¼ ½ 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 ¼ 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - - 2 4
  Østrig ¼ 1⁄16 - 1⁄16 - - - - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 Q 1⁄16 1⁄16 - 1⁄16 - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 ¼ 1⁄16 ¼ ½ ¼ 1⁄16 ¼ - - 1 5
  Rumænien - - - - - - - - - - ½ ¼ 1⁄16 - ¼ ¼ ¼ - - - 1⁄16 - - - - 1⁄16 1⁄16 Q Q - - 1 4
  Canada ¼ - ¼ 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 ¼ ½ 1⁄16 1⁄16 - - 1 3
  Jugoslavien - - - - - - - - 1⁄16 - 1⁄16 - 1⁄16 - ¼ ½ 1⁄16 1⁄16 Q 1⁄16 Q - - - - 1 1
  Italien ¼ ¼ ¼ ¼ 1⁄16 ¼ 1⁄16 ¼ ¼ Q 1⁄16 1⁄16 ¼ ¼ ¼ 1⁄16 ¼ 1⁄16 - - - 11
  Sverige - - 1⁄16 - ¼ - - ¼ 1⁄16 ¼ 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 ¼ 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - - - 4
  New Zealand - - ¼ - - - - ¼ 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 Q - - - 2
  Ungarn ¼ - - - - 1⁄16 - - - - - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - 1⁄16 ¼ 1⁄16 - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 Q Q - - - 2
  Danmark - - - - - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 ¼ 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 ¼ 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - - - 2
  Indonesien - - - - - - - ¼ 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 Q Q Q 1⁄16 1⁄16 1⁄16 ¼ 1⁄16 - - - 2
  Brasilien - - - - - - - 1⁄16 - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - - ¼ 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 Q - - - - - 1
  Polen - - - - - - - - - - - - - - 1⁄16 - - - - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 ¼ 1⁄16 1⁄16 - - - 1
  Finland - - - - - 1⁄16 - - - 1⁄16 - - - Q 1⁄16 Q - - - - - - Q Q Q 1⁄16 1⁄16 1⁄16 ¼ 1⁄16 - - - 1
  Japan - 1⁄16 - - - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 ¼ - - - 1
  Belgien - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - - - -
  Israel - - - - - - - - - 1⁄16 - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - Q 1⁄16 1⁄16 Q 1⁄16 1⁄16 1⁄16 Q - - - -
  Kina - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1⁄16 1⁄16 Q 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - - - -
  Norge - - 1⁄16 - 1⁄16 - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - - 1⁄16 - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - - 1⁄16 1⁄16 Q Q Q - - - -
  Mexico - 1⁄16 - - - 1⁄16 - - 1⁄16 - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 Q Q 1⁄16 1⁄16 Q Q 1⁄16 Q Q - - - -
  Sydkorea - - - - - - - - - - - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 Q 1⁄16 1⁄16 - - - -
  Zimbabwe[3] - - - - - - - 1⁄16 - - - 1⁄16 - - - - - - 1⁄16 Q - - Q - - - - - Q Q - - - -
  Uruguay - - - - - - - - - - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - - - - - 1⁄16 Q 1⁄16 - - - Q Q Q 1⁄16 Q - - - -
  Luxembourg - - - - - - - - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - 1⁄16 - - 1⁄16 - - Q Q 1⁄16 Q Q Q Q Q Q - - - -
  Grækenland - - - - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - 1⁄16 1⁄16 - - - - - - 1⁄16 - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 Q Q Q - - - -
  Hongkong - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1⁄16 - - 1⁄16 - 1⁄16 - - Q Q - - - - - -
  Chile - - - - - 1⁄16 - - - - - 1⁄16 - - 1⁄16 - - - - - 1⁄16 Q Q 1⁄16 - - - Q 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - - - -
  Taiwan - - - - - - - - - 1⁄16 - - - Q 1⁄16 Q 1⁄16 1⁄16 1⁄16 Q - 1⁄16 Q Q Q Q 1⁄16 Q Q Q 1⁄16 - - - -
  Portugal - - - - - - - - - - - - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - - 1⁄16 Q Q - - - - - - 1⁄16 Q Q Q - - - -
  Filippinerne - - - - - - - - - - - 1⁄16 - 1⁄16 - 1⁄16 - - 1⁄16 Q Q Q Q Q Q 1⁄16 Q Q Q Q Q - - - -
  Peru - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - Q - - - - - 1⁄16 Q - - - -
  Colombia - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1⁄16 - - - - - - - Q 1⁄16 1⁄16 - - - -
  Letland - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Q 1⁄16 - - - -
  Ecuador - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Q Q Q - - - -
  Slovakiet - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
  Irland - 1⁄16 - - - - - - - 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 Q 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - Q - 1⁄16 Q 1⁄16 Q Q Q Q Q Q Q - - - -
  Thailand - - - - - - - - - - - - - Q - Q 1⁄16 1⁄16 1⁄16 - - - Q - - - 1⁄16 Q Q Q Q Q - - - -
  Paraguay - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1⁄16 1⁄16 Q 1⁄16 - - - -
  Kroatien - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Q 1⁄16 1⁄16 - - - -
  Malta - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1⁄16 Q Q Q Q Q Q Q Q - - - -
  Jamaica - - - - - - - - - - - - - Q - - - - - - Q - - - 1⁄16 - Q Q Q Q Q Q - - - -
  Venezuela - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1⁄16 - - - - - Q Q Q Q Q - - - -
  Dominikanske Rep. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1⁄16 Q Q Q Q - - - -
  Cuba - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Q Q - 1⁄16 - - - -
  Senegal - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1⁄16 - - - - - - - - - - Q - - - - -
  Egypten - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1⁄16 - - - - - - - Q - - - -
  Marokko - - - 1⁄16 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
  Iran - - - - - - - - - 1⁄16 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
  Hviderusland - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1⁄16 - - - -
V Vinder
F Finalist
½ Semifinalist
¼ Kvartfinalist
Ottedeldelsfinalist
1⁄16 1/16-finalist
Q Tabte i kvalifikationen til hovedrunden
- Deltog ikke

1995-2019 redigér

I perioden fra omstruktureringen og relanceringen af Fed Cup i 1995 til og med 2019 opnåede nationerne følgende placeringer.

I denne periode blev turneringen afviklet i flere niveauer, hvor det bedste var World Group (som i perioden 1995-99 officielt hed World Group I). World Group bestod af otte hold, bortset fra i 2000 og 2002-04, hvor den bedste række havde deltagelse af 13 hhv. 16 hold. Herunder spillede de næstbedste hold i World Group II, mens der på de lavere niveauer blev spillet regionalt inddelte turneringer i Gruppe I, Gruppe II og Gruppe III.

Nedenstående tabel indeholder samtlige hold, der har spillet mindst én sæson i World Group eller World Group II i perioden 1995-2019.

Hold Sæsoner Antal[5]
95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 V F ½ ¼
  Tjekkiet GI WII ½ ¼ WII ½ WG WII WII WII WII ½ ½ V V ½ V V V ½ V ¼ 6 - 6 3
  USA F V ¼ ½ V V - WG F ¼ ½ ½ ½ ½ F F ¼ WII ¼ ¼ WII WII V F ¼ 4 5 5 7
  Rusland GI GI GI WII F WG F ½ V V ¼ V V ½ ½ F ½ F ¼ F ¼ WII WII GI 4 5 4 4
  Italien WII GI GI WII ½ WG WQ ½ ¼ ¼ ¼ V F ¼ V V ½ ½ V ½ ¼ ¼ WII WII WII 4 1 4 7
  Frankrig ½ ½ V ½ ¼ WG WG ¼ V F F ¼ ½ ¼ ¼ ¼ ¼ WII WII WII ½ F ¼ ½ V 3 3 6 10
  Spanien V F ¼ V ¼ F WG F ¼ ½ ½ ½ ¼ F ¼ WII WII ¼ WII ¼ WII WII ¼ WII WII 2 4 3 9
  Belgien GI WII ½ ¼ WII ½ V ¼ ½ ¼ ¼ F ¼ WII WII WII ½ ¼ WII GI GI GI WII ¼ ¼ 1 1 4 8
  Slovakiet WII WII WII WII ½ WG WQ V ¼ WII GI WII WII WII WII ¼ WII ½ ¼ WII WII WII WII WII 1 - 2 4
  Tyskland ½ ¼ ¼ ¼ WII WG WG ¼ WII ¼ WII ¼ WII ¼ WII ¼ WII F ½ ¼ ¼ ½ ¼ - 1 3 13
  Schweiz GI GI WII F ¼ WG WQ GI WII WII GI GI WII GI GI WII WII WII WII ½ ½ ¼ WII - 1 2 3
  Australien WII WII WII WII WII WG WG GI GI WII GI GI WII ¼ WII ¼ ½ ¼ WII WII WII F - 1 1 5
  Holland WII WII F ¼ WII GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI WII ½ ¼ ¼ WII - 1 1 3
  Hviderusland GI GI GI GI WII GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI WII GI GI GI WII F ¼ ½ - 1 1 1
  Serbien GII GI GI GI GI GII GI GI GI GI GI GI GI GI WII ¼ WII F ¼ WII GI WII GI GI GI - 1 - 2
  Østrig ¼ ¼ WII WII WII WG WQ ½ ½ ¼ ¼ WII WII GI GI GI GI GI GI GI GII GI GI GII - - 2 5
  Japan ¼ ½ ¼ WII WII GI WQ GI GI WII WII ¼ WII WII GI GI WII ¼ WII GI GI GI GI WII - - 1 4
  Kina GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI WII ¼ ½ ¼ WII GI GI GI GI GI GI GI GI GI - - 1 2
  Rumænien GI GI GI GI GI GI GI GI GI GII GII GI GI GI GI GI GI GI GI GI WII ¼ WII WII ½ - - 1 1
  Argentina WII ¼ WII WII GI GI WG ¼ ¼ WII GI WII ¼ WII GI GI WII WII WII GI GI GI GI - - - 5
  Kroatien GI GI WII WII ¼ WG WQ ¼ WII WII WII WII GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI - - - 3
  Ukraine GI GII GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI WII WII ¼ WII ¼ WII GI GI GI WII WII GI - - - 2
  Sydafrika ¼ ¼ WII GI GI GI GI GII GI GI GI GI GII GII GII GII GIII GII GII GII GII GI GII GIII GII - - - 2
  Canada WII WII GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI WII GI GI GI WII GI GI WII ¼ WII GI WII WII - - - 1
  Polen GI GII GI GI GI GI GI GI GI GI GI GII GI GI GI WII GI GI GI WII ¼ WII GI GI GI - - - 1
  Israel GI GII GI GI GII GI GI GI GI GI GI GI WII ¼ WII GI GI GI GI GI GI GI GI GII GII - - - 1
  Bulgarien ¼ WII GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI - - - 1
  Sverige WII GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI WII GI WII WII WII GI GII GI GI - - - -
  Slovenien GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI WII WII GI GI GII - GII GI GI - - - -
  Indonesien WII WII GI GI GI GI GI GI GI GI WII WII - GI GI GI GII GI GII GI GII GII GII GII GI - - - -
  Ungarn GI GI GI GI GII GI WQ GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI - - - -
  Thailand GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI WII WII GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI - - - -
  Estland GII GII GII GII GII GII GI GI GI GI GI GI GI GII GI WII WII GI GII GIII GII GI GI GI GI - - - -
  Colombia GI GI GI GI GI GI GI GI GI GII GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI - - - -
  Sydkorea GI GI WII GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GII GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI - - - -
  Taiwan GI GII GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI GI WII GI GII - - - -
  Letland GI GI GI GI GI GI GII GII GII GII GII GII GIII GIII GII GI GI GII GII GI GI GI GI GI WII - - - -
Placeringer 1995-99 og 2005-19 Placeringer 2000 Placeringer 2001 Placeringer 2002-04
V World Group-vinder V World Group-vinder V World Group-vinder V World Group-vinder
F World Group-finalist F World Group-finalist F World Group-finalist F World Group-finalist
½ World Group-semifinalist ½ World Group-semifinalist WG Slået ud i World Group-gruppespil ½ World Group-semifinalist
¼ World Group-kvartfinalist WG Slået ud i World Group-gruppespil WQ Slået ud i kval. til World Group-gruppespil ¼ World Group-kvartfinalist
WII World Group II-deltager GI Gruppe I-deltager GI Gruppe I-deltager World Group-ottendedelsfinalist
GI Gruppe I-deltager GII Gruppe II-deltager GII Gruppe II-deltager GI Gruppe I-deltager
GII Gruppe II-deltager GIII Gruppe III-deltager GIII Gruppe III-deltager GII Gruppe II-deltager
GIII Gruppe III-deltager - Deltog ikke - Deltog ikke GIII Gruppe III-deltager
- Deltog ikke - Deltog ikke

2020- redigér

I perioden fra omstruktureringen i 2020 og frem opnåede nationerne følgende placeringer.

I denne periode blev turneringen afviklet i flere niveauer, hvor det bedste var World Group (som i perioden 1995-99 officielt hed World Group I). World Group bestod af otte hold, bortset fra i 2000 og 2002-04, hvor den bedste række havde deltagelse af 13 hhv. 16 hold. Herunder spillede de næstbedste hold i World Group II, mens der på de lavere niveauer blev spillet regionalt inddelte turneringer i Gruppe I, Gruppe II og Gruppe III.

Nedenstående tabel indeholder samtlige hold, der har spillet mindst én sæson i kvalifikationsrunden.

Hold Sæsoner Antal
21 22 23 V F ½ G
  Schweiz F V G 1 1 - 1
  Canada G G V 1 - - 2
  Rusland[6] V - - 1 - - -
  Australien ½ F G - 1 1 1
  Italien GI G F - 1 - 1
  Tjekkiet G ½ ½ - - 2 1
  USA ½ G G - - 1 2
  Storbritannien Q ½ Q - - 1 -
  Slovenien GI GI ½ - - 1 -
  Spanien G G G - - - 3
  Belgien G G Q - - - 2
  Slovakiet G G Q - - - 2
  Frankrig G Q G - - - 2
  Tyskland G Q G - - - 2
  Polen GI G G - - - 2
  Kasakhstan Q G G - - - 2
  Hviderusland[7] G - - - - - 1
  Rumænien Q Q Q - - - -
  Holland Q Q GI - - - -
  Letland Q Q GI - - - -
  Brasilien Q GI Q - - - -
  Ukraine GI Q Q - - - -
  Japan Q GI GI - - - -
  Østrig GI GI Q - - - -
  Mexico GI GI Q - - - -
  [[|]] - - - -
Placeringer
V Vinder
F Finalist
½ Semifinalist
G Slået ud i slutrundegruppespil
Q Slået ud i kvalifikationsrunden
GI Gruppe I-deltager
GII Gruppe II-deltager
GIII Gruppe III-deltager
- Deltog ikke

Eksterne kilder/henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ a b c Det præcise antal af hold fra år til år afhænger af antallet af nedrykkere fra World Group II.
  2. ^ a b c Det præcise antal af hold afhænger fra år til år af hvor mange lande, som vælger at tilmelde et hold.
  3. ^ a b c d e f Billie Jean King Cup anser i statistikøjemed følgende lande og disses efterfølgere som ét og samme land:
  4. ^ Der er nu en nedre aldersgrænse på 14 år for spillere i Fed Cup.
  5. ^ Hold udslået i gruppespillet ved Fed Cup 2000 eller 2001 er talt med i denne statistik som kvartfinalister.
  6. ^ Udelukket fra og med 2022 på grund af Ruslands invasion af Ukraine 2022.
  7. ^ Udelukket fra og med 2022 på grund af Ruslands invasion af Ukraine 2022, som Hviderusland støttede.