Biot–Savarts lov
Biot–Savarts lov er inden for elektromagnetismen en sætning, som beskriver magnetfeltet, der opstår ved en infinitesimal, dvs. uendelig lille, længde af en ledning eller andet strømbærende. Hvis B er magnetfeltet, q er ladningen, s er en længde i retning af strømmen, r er afstanden til ladningen, I er strømstyrken i lederen og d markerer noget infinitesimalt, har man:
Loven er praktisk, da den kan bruges til at beregne magnetfeltet fra en hel ledning i forskellig udformning.
Loven er navngivet efter de franske fysikere Jean-Baptiste Biot og Félix Savart.
Udledning
redigérSætningen udledes ud fra den eksperimentelt fundne lov for magnetfeltet ved en ladning i bevægelse:
,
Hvis ladningen er infinitesimal får man:
Imidlertid gælder det, at , og at , hvor s er en længde, ladningen rejser, og t er tiden. Man får altså:
Dermed fås Biot–Savarts lov.[1]
Se også
redigérFodnoter
redigér- ^ Halliday, David; Krane, Kenneth S.; Resnick, Robbert. "Gauss' Law", Physics (5. udgave), bind 2, John Wiley & Sons, Inc. 2002, s. 752–753. ISBN 978-0-471-40194-0.
Eksterne henvisninger
redigér- Biot–Savart's Lov i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)
Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |