Birgitte Bak-Jensen

dansk professor og forsker i intelligent styring af distributionsnettet

Birgitte Bak-Jensen er en dansk professor og forsker i intelligent styring af elektricitetsforsyningsnettet ved Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet.[1]

Birgitte Bak-Jensen
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Forsker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Aalborg Universitet (fra 2012) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

UddannelseRediger

Birgitte Bak-Jensen modtog civilingeniørgraden inden for systemkonstruktion i 1986 fra Aalborg Universitet. I 1992 opnåede hun sin ph.d.-grad med en afhandling om modellering af højspændingskomponenter, også fra Aalborg Universitet.

KarriereRediger

Birgitte Bak-Jensen har været ansat ved Aalborg Universitet siden 1988, først som ph.d.-studerende, siden som adjunkt og lektor og siden 2015 som professor. Hun har i sin forskning hovedsageligt beskæftiget sig med forhold vedrørende det elektriske distributionsnet, i den første årrække mest vedrørende stabilitet og spændingskvalitet. I de seneste år har hun dog også beskæftiget sig med fremtidens smarte elnet med stor integration af vedvarende energikilder og nye belastninger i form af elbiler, varmepumper og lagring af batterier.[2] Bak-Jensen medvirker på dette område i flere nationale og internationale projekter, hvoraf hun er projektleder på nogle af dem.

Hun er blandt andet kerneforsker på Center for Data-Intensive Cyber-Physical Systems (DiCyPS).[3] Ved dette forskningscenter, der er støttet af Innovationsfonden, arbejdes der med "at udnytte software og data fra IT-styringen af komplekse fysiske systemer til at skabe smartere og mere brugervenlige løsninger for samfundet og den enkelte."[4] Desuden er Bak-Jensen projektleder på projektet Determination of Automation Demands for Improved Controllability and Observability in Distribution Networks (DECODE).[5]

Birgitte Bak-Jensen modtog i 2018 "The CIGRE Technical Council Award" for hendes arbejde inden for studiekomitéen for "Distrubuted Energy ressources".[6] [7]

KilderRediger

  1. ^ http://personprofil.aau.dk/104410#
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. september 2015. Hentet 9. marts 2019.
  3. ^ https://www.dicyps.dk/om-dicyps/kerneforskere/
  4. ^ https://www.dicyps.dk/om-dicyps/
  5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 20. oktober 2017. Hentet 9. marts 2019.
  6. ^ https://www.inside.aau.dk/nyheder/rss/vis/the-cigre-technical-council-award-er-givet-til-professor-birgitte-bak-jensen.cid379462 (Webside ikke længere tilgængelig)
  7. ^ https://www.cigre.org/article/GB/about/cigre-awards/technical-council-award