Birgitte Gøye

dansk adelskvinde og godsejer (1511 – 1574)

Birgitte Gøye (ca. 151126. juli 1574) var en dansk hofdame, adelkvinde og godsejer. Samt skolestifter.

Birgitte Gøye

Birgitte Gøye (Frederiksborg).JPG

Personlig information
Født 1511 Rediger på Wikidata
Død 26. juli 1574 Rediger på Wikidata
Far Mogens Gøye Rediger på Wikidata
Søskende Albert Gøye,
Elline Gøye Rediger på Wikidata
Ægtefælle Herluf Trolle Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Hofdame. Skolestifter.
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hun var datter af godsejer og rigshofmester Mogens Gøye (død ca. 1544) og Mette Bydelsbak (død ca. 1512). Hun stod sin søster Elline Gøye nær. Hendes mor døde ung og hun blev anbragt midlertidigt i Ring nonnekloster, til hendes far indgik nyt ægteskab merd Margrethe Sture.

Som 2-årig blev hun, af sin stedmor og abbedissen i Ring kloster, trolovet med Jesper Daa. Men da trolovelsen skulle besegles af begge parter sagde Birgitte nej og nægtede at modtage Jesper Daas fæstensgave. Det var ikke et påfund hos en teenager, men et udslag af hendes stærke vilje. Hun holdt ud til 1540 og var en af årsagerne til Christian 3.s lovændringer mod børneægteskaber og tvangsægteskaber. På intet tidspunkt i den lange periode udtalte hun sig negativt om Jesper Daa. Der var ingen fejl på eller ved ham, og det var ikke ham som person, hun havde noget imod. Hun ville bare ikke tvinges. Loven blev ændret og det blev præciseret at børn ikke måtte troloves og at de som voksne åbent og uden tvang skulle tage stilling til.

Sagen om opløsning af trolovelsen blev overgivet til afgørelse ved Universitetet, der anså, at den eneste hindring var det faktum, at trolovelsen oprindelig var indgået under katolicismen. Ved yderligere en gennemgang nåede man frem til, at loven måtte gælde alle, selv om handlingen stammede fra førreformatorisk tid. Hendes far Mogens Gøye døde 4 år efter, og Birgitte Gøye kunne frit gifte sig med en mand efter eget valg. Hun giftede sig 6. november 1544 med rigsråd og admiral Herluf Trolle.

Parret besad flere godser på Sjælland, bl.a. Hillerødsholm, som de mageskiftede med Skovkloster, som de senere omdøbte til Herlufsholm.

Ifølge en kendt børnesang led hun af øjensmerter som hun forgæves forsøgte at kurere på mærkelig vis. Dette er dog nok apokryft.

De to fik ingen børn, og presset fra hendes mange søskende tog til: De ville have en arveaftale. Men Herluf og Birgitte lagde helt andre planer. Herluf havde studeret i udlandet og drømte om at oprette en fork for akademi, en skole for adelsmænd, så de kunne lære økonomi, musik, sprog, geografi, retorik og meget andet, som de ville få brug for, Herluf døde efter at være blevet såret under den Nordiske Syvårskrig mod Sverige. Herefter var det op til Birgitte at sikre, oprette og drive Herlufsholm. Hun måtte opgive lederrollen og fik Herlufs bror Børge til at træde ind som Skoleherre. Men hun forhindrede sine søskende i at bemægtige sig gård og jord, og skolen virker endnu.

Birgitte Gøye og Herluf Trolles sarkofag i Herlufsholm Kirke.

Hendes mand, Herluf Trolle, døde i 1565, og Gøye selv døde i 1574. De er begge begravet i Herlufsholm Kirke i en sarkofag, der er fremstillet af den flamske skulptør Cornelis Floris de Vriendt (1514–1575).[1][2]

ReferencerRediger

  1. ^ "Herlufsholm Skole". roundsquare.org. Hentet 1. januar 2019. 
  2. ^ "Cornelis Floris de Vriendt". artsandculture. Hentet 1. januar 2019. 

Eksterne henvisningerRediger