Birgitte Price

dansk skuespillerinde (1934-1997)

Birgitte Price (født Bruun 29. april 1934Frederiksberg, død 17. juli 1997 i København) var en dansk skuespillerinde og teaterinstruktør.

Birgitte Price
Personlig information
Født29. april 1934 Rediger på Wikidata
Frederiksberg Fødehjem, Danmark Rediger på Wikidata
Død17. juli 1997 (63 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedFrederiksberg Ældre Kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
ÆgtefælleJohn Price (fra 1957) Rediger på Wikidata
BørnJames Price
Adam Price Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilmskuespiller, filminstruktør, skuespiller Rediger på Wikidata
Roller"Søs" i Far til fire-filmene
Nomineringer og priser
UdmærkelserHenkelprisen (1969)
Ridder af 1. grad af Dannebrog (1990) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Hun blev tidligt landskendt for sin rolle som "Søs" i Far til fire-filmene i 1950'erne.

Efternavnet Price fik hun i giftermålet indgået den 2. juni 1957 med teaterinstruktøren John Price. Hun var mor til komponist James Price og forfatter Adam Price.

Hun ligger begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.[1]

Karriere

redigér

Hun blev student 1952 fra Ordrup Gymnasium og indledte samme år sin skuespillerkarriere som statist i filmen Det store løb fra ASA studierne, og sit egentlige gennembrud fik hun allerede året efter i Farlig ungdom. Herefter gik hun på Det Kongelige Teaters elevskole i årene 1954-56. Efter endt uddannelse blev hun fastansat ved Det Kongelige Teater, hvor hun var ansat frem til 1965 og igen fra 1970-85.

I 1977 debuterede hun som instruktør på Strøghus Teatret med tragedien Elektra af Euripides. Instruktørgerningen var herefter en tilbagevendende aktivitet for hende.

Birgitte Price var 1985-89 chef for TV-teatret i Danmarks Radio, i 1991-94 teaterchef på Det danske Teater og i 1994-96 skuespilchef ved Det kongelige Teater. Her var hun bl.a. ophav til teatrets nyopsætning af Heibergs Elverhøj i Ulvedalene, Jægersborg Dyrehave, som friluftsforestilling. Hun forlod stillingen pga. sygdom.

Hun modtog Henkel-Prisen i 1969, Tagea Brandts Rejselegat i 1972 samt Olaf Poulsens Mindelegat i 1980 og var Ridder af Dannebrog.

Birgitte Price døde i 1997 efter længere tids kamp mod brystkræft.

Filmografi

redigér
År Titel Rolle Noter
1952 Det store løb En spejderpige
1953 Solstik Teddy-fan i spraglet bluse
Farlig ungdom Alice
Far til fire Søs, ældste datter
1954 Far til fire i sneen
En sømand går i land Husassistent Esther
1955 Far til fire på landet Søs, ældste datter
1956 Far til fire i byen
Taxa K-1640 Efterlyses Frk. Hansen, radiodame på Taxa
1957 Bundfald Rosa Jensen
Far til fire og onkel Sofus Søs, ældste datter
1958 Far til fire og ulveungerne
Mariannes bryllup Titelrollen som Marianne, deres datter
Verdens rigeste pige Judy
1959 Helle for Helene Titelrollen som Helene Thomsen
1964 Don Olsen kommer til byen Lærerinden Frk. Mortensen
1965 Pigen og millionæren Koncertpianist Malene Brandt
1966 Der var engang Prinsesse af Illyrien
1969 Flagermusen tv-film
Kys til højre og venstre Betty
Stine og drengene Stines mor
1972 Man sku' være noget ved musikken Servitrice Caja

Referencer

redigér

Eksterne henvisninger

redigér