Bjarne Hartung Kirkegaard

dansk journalist og politiker

Bjarne Hartung Kirkegaard (født 27. marts 1954 i Gladsaxe) er en dansk journalist og politiker. Han har repræsenteret Kristendemokraterne i Bornholms amtsråd 1986-2002, i Regionsrådet 2003-2006 og fra 2007 i Kommunalbestyrelsen. Han er opstillet til Folketinget i Sjællands Storkreds

Bjarne Hartung Kirkegaard
Landsformand for Kristendemokraterne
Embedsperiode
25. oktober 2008 – 29. oktober 2011
ForegåendeBodil Kornbek
Efterfulgt afPer Ørum Jørgensen
Personlige detaljer
Født27. marts 1954 (70 år)
Gladsaxe, Danmark
Politisk partiKristenDemokraterne
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

I oktober 2008 blev han partiets landsformand.

Kirkegaard er uddannet pædagog, men har siden 1987 arbejdet som journalist ved Bornholms Tidende. Han er desuden formand for Indre Mission i Allinge-Tejn og tilknyttet KFUM. I 1994, 1999 og 2004 var han opstillet til valget til Europa-Parlamentet. Han var medlem af Bornholms Amtsråd fra 1986, og ved etableringen af Bornholms Regionskommune i 2003 blev han valgt til det nye regionsråd (fra 2007 benævnt kommunalbestyrelse grundet etableringen af regionerne som erstatning for amterne). I kommunalbestyrelsen på Bornholm er han medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Kirkegaard blev efter urafstemning valgt til formand på partiets landsmøde 25. oktober 2008 efter udbredt utilfredshed med den hidtidige formand Bodil Kornbeks politiske linje, der ikke havde sikret partiet fremgang.

Referencer

redigér
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.