Slankaber

(Omdirigeret fra Bladaber)

Slankaber (Colobinae) er en underfamilie af hundeaberne (Cercopithecidae). Underfamilien deles i to slægtsgrupper (tribus), Colobini og Presbytini, der på dansk ofte kaldes henholdsvis colobusaber og langurer. Der findes i alt 10 slægter og omkring 70 arter.

Slankaber
Kappeguereza (Colobus guereza)
Kappeguereza (Colobus guereza)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Primates (Primater)
Underorden Haplorhini
(Spøgelsesaber og aber)
Infraorden Simiiformes (Aber)
Parvorden Catarrhini (Østaber)
Familie Cercopithecidae
Underfamilie Colobinae
Hjælp til læsning af taksobokse

Hele gruppen eller mindre dele af den bliver også kaldt bladaber. Dette gælder især slægten Presbytis, der dog nu er blevet opslittet i flere slægter. Colobusaber er blevet kaldt stumpnæser og navnet slankaber har været forbeholdt den slægtsgruppe, der her kaldes langurer, men uden næseaber inkluderet.[1][2]

Udbredelse redigér

Langurer forekommer i Syd- og Sydøstasien, mens colobusaber lever i de tropiske dele af Afrika.

Udseende redigér

Med undtagelse af en enkelt art (Simias concolor) kendetegnes alle primater i underfamilien af en lang hale. Pelsen kan have mange forskellige farver. Påfaldende er det, at ungerne oftest har en farve der adskiller sig fra pelsfarven hos voksne dyr. Hos colobusaber findes kun en rudimentær tommelfinger.

Levevis redigér

De fleste arter i underfamilien lever i træer, men der findes også arter som delvis lever på jorden. Deres habitat kan være regnskov, mangroveskov, bjergskov eller savanne, men ikke ørken eller andre tørre områder. Slankaber lever i grupper, men disses sammensætning er forskellig fra art til art.

Føde redigér

Arterne i underfamilien lever næstan udelukkende af planteføde som blade, blomster og frugt. Kun i enkelte tilfælde tager de også insekter og andre mindre dyr. For at kunne fordøje føden, har slankaber en mave, der består af flere kamre.

Formering redigér

Efter en drægtighedsperiode på i gennemsnit seks til syv måneder føder hunnen oftest en enkelt unge. Hunnen giver die i cirka et år og efter tre til seks år er ungerne kønsmodne. De kan blive 20 år gamle.

Slægter redigér

Kilder og eksterne henvisninger redigér

  1. ^ Lars Thomas. En oversigt over aber, side 28. Forlaget Flachs 2000. ISBN 87-7826-728-5.
  2. ^ Hans Hvass (1971). Alverdens Pattedyr. Side 16. ISBN 87-567-0378-5 Parameter fejl i {{ISBN}}: Fejl i ISBN..
  • Thomas Geissmann: Vergleichende Primatologie. Springer, Berlin 2003, ISBN 3540436456
  • Ronald M. Nowak: Walker's Mammals of the World. 6. Auflage. Johns Hopkins University Press, Baltimore 1999, ISBN 0801857899