By- og Boligministeriet
By- og Boligministeriet var et dansk ministerium, der eksisterende fra 1947 til 2001; dog var det lagt sammen med Arbejdsministeriet 1949–1950 og med Indenrigsministeriet 1950–1955. Ministeriet hed frem til 1997 blot Boligministeriet. Ministeriet blev nedlagt som følge af ændringer i ressortfordelingen ved VK-regeringens tiltræden 27. november 2001.
By- og Boligministeriet | |
---|---|
Overblik | |
Etableret | 1947 |
Nedlagt | 2001 |
Hovedkvarter | København |
By- og Boligministeriet varetog opgaver indenfor boligpolitik (boligstøtte, regler for almennyttigt byggeri, boliganvisning m.v.) byfornyelsesprojekter (bl.a. kvarterløft) m.v., ligesom ministeriet havde opgaver som statens ejendomme og slotte under sig (Slots- og Ejendomsstyrelsen, nu Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme), kartografi (Kort- og Matrikelstyrelsen) samt visse planlægningsopgaver. Frem til 1973 havde ministeriet desuden opgaver indenfor byplanlægning, men det område blev flyttet til Miljøministeriet. Statens Byggeforskningsinstitut hørte desuden under ministeriet.
Efter ministeriets nedlæggelse hører by- og boligpolitikken under Erhvervs- og Økonomiministeriet, mens enkelte områder blev overført til Socialministeriet (siden 2007 Velfærdsministeriet). By- og Boligministeriets sidste minister var Lotte Bundsgaard (S).
Se også
redigérDenne artikel er mærket geografiske koordinater mangler og der er defineret et hovedkvarter Pt. kan skabelonen, som sættes denne besked, ikke håndtere geografiske koordinater på et hovedkvarter. Men der arbejdes på sagen. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |