Boringholm

voldsted lidt nord for landsbyen Boring vest for Horsens

Boringholm er et voldsted lidt nord for landsbyen Boring i Hvirring Sogn vest for Horsens.[1] Der er adgang til stedet via en P-plads ved Raskvej 52.[2]

Det har været en privat borg i træ, der blev opført på tre øer i en mose. En af øerne var naturlig, mens de to andre blev etableret ved voldstedets opførelse, hvor man nedrammede stolper og flette faskiner af vidjer.[3] Adgangen er foregået via de to broer, der var anlagt fra nord og syd. Den sydlige bro er dateret til 1367/1368.[1] I midten af voldstedet har der været en række kvadratisk anlagte bindingsværksbygninger.[3] Denne del er blevet dendrokronologisk dateret til 1370, mens den ovale borgbanke er dateret til 1380, hvor den er blevet udvidet væsentligt.[1] Datering er gjort i 1999-2000.[4][5] Den vestlige ende af anlægget er tilsyneladende aldrig blevet færdiggjort.

Området har været ejet af Brok-slægten, der fik skøde på det i 1323. I 1365 fik Kronen rettighederne, og i 1400 bliver den nævnt som befæstet. I 1406 nævner en kilde, at Margrete 1. ejede den, og den udgår sandsynligvis af brug omkring dette tidspunkt.[1][3]

Anlægget blev udgravet af Nationalmuseet fra 1906 til 1912 under Christian Axel Jensen og C.M. Smidt. Udgravningerne viste, at voldstedet havde været i brug over en længere periode.[1] Under udgravningerne fandt man bl.a. sværd, skjolde og hestesporer.[3] Der blev også fundet en del organisk materiale som bygningstømmer, lædersko, tønder og redskaber, som endnu ikke var forgået, fordi bevaringsforholdene var særligt gode i mosen. Derudover fandt man dele fra to trævogne, som er de mest betydningsfulde fund af vogne i Nordeuropa fra denne periode.[1][6][7] Vognene er blevet kaldt for boringholmvognene efter findestedet.[8]Middelaldercentret ved Nykøbing Falster har man rekonstrueret en af vognene.[9][10]

Alle de fundne genstande befinder sig i dag på Nationalmuseet i København.[1]

Se også redigér

Referencer redigér

  1. ^ a b c d e f g Boringholm Arkiveret 25. januar 2016 hos Wayback Machine. Middelalderborge.dk. Hentet 9/1-2016
  2. ^ "Horsens museum april 2014". Arkiveret fra originalen 31. oktober 2019. Hentet 31. oktober 2019.
  3. ^ a b c d Boringholm voldsted. Historiskatlas.dk. Hentet 9/1-2016
  4. ^ Boringholm, Skanderborg Amt Arkiveret 27. januar 2016 hos Wayback Machine. (1999) Nationalmuseet. Hentet 9/1-2016
  5. ^ Boringholm, Skanderborg Amt Arkiveret 27. januar 2016 hos Wayback Machine. (2000) Nationalmuseet. Hentet 9/1-2016
  6. ^ Schovsbo, Per Ole (1987). Oldtidens Vogne i Norden (PDF). Bangsbomuseet. s. 130. ISBN 87-88522-85-7. Arkiveret fra originalen (PDF) 11. oktober 2018. Hentet 2014-03-31.
  7. ^ "Kål på vogn". Guldborgsund Gildet. Arkiveret fra originalen 11. marts 2017. Hentet 2014-03-31.
  8. ^ Vogn og vej Arkiveret 2. februar 2016 hos Wayback Machine. Karetmager.dk. Hentet 9/1-2016
  9. ^ Hansen, Peter Vemming; Lazenby, David; Simonsen, Torben; Johannessen, Kåre (1997). Middelaldercentret ..et museumscenter. Nysted: Middelaldercentret. s. 11. ISBN 87-984133-3-3. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  10. ^ Madsen, Orla. "Årsberetning - 2006". Museum Sønderjylland. Arkiveret fra originalen 24. august 2016. Hentet 2014-03-31.

Litteratur redigér

  • red. Kock, Jan; Roesdahl, Else Boringholm: en østjysk træborg fra 1300-årene. . Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskab, 2005, (Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 53).
 Denne artikel om lokaliteten Boringholm kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Koordinater: 55°52′22″N 9°35′42″Ø / 55.8728°N 9.5951°Ø / 55.8728; 9.5951